Che Guevara's Rendezvous med retfærdigheden
Humberto FontovaFor snart 42 år siden den 9. oktober 1967 i Bolivia smagte Ernesto "Che" Guevara sin egen medicin i rigelig mængde. Uden dom blev han erklæret morder, stillet op ved en mur og skudt.
I historiens lys, er retfærdigheden i sjældent grad blevet mere fyldestgjort. Antallet på de mænd som Che's "revolutions domstole" dømte til døden på samme måde er oppe på et tal mellem 400 til 1892. Antallet af forsvarsløse mænd (og drenge) som Che personligt myrdede med sin egen pistol løber op i dusinvis.
"Eksekutioner?" erklærede Che Guevara samtidig med at han henvendte sig til FN Generalforsamlingens hellige haller den 9. december 1964. "Selvfølgelig eksekverer vi!" deklamerede han under klapsalver og hyldestråb i den ærefrygtindgydende forsamling. "Og vi vil fortsætte med at eksekvere så længe det er nødvendigt! Dette er en krig til DØDEN mod Revolutionens fjender!"
Ifølge "Kommunismens Sorte Bog," havde eksekutionspelotoner nået op til omtrent 10000 på det tidspunkt. "Jeg har ikke behov for bevis for at udføre eksekution på en mand," bjæffede Che til en juridisk lakaj i 1959. "Det eneste bevis jeg har behov for er, at det er nødvendigt af dræbe ham!"
Nu er det ikke sådan, at du aner noget af det ovennævnte gennem de førende medier eller Hollywood fremstillingerne. Fra den 4. statsmagts ypperstepræster modtager Che Guevara kun bifald og hyldest. Time Magazine, for eksempel, giver ham den ære at være blandt "De 100 vigtigste personer i århundredet."
Den mand der erklærede at "en revolutionær skal være en iskold dræbermaskine drevet af et rent had" (og selv satte et inspireret eksempel), der pralede med at han dræbte udfra "revolutionære overbevisninger" snarere end udfra nogen "arkaiske borgerlige detaljer" som juridiske beviser, og som fremmanede en "udryddelse af atomare dimensioner" som den endelige løsning for de amerikanske "hyæner" (og som var uhyggeligt tæt på målet med Atommissilerne fra Sovjet på Cuba i 1962), bliver hyldet af Time som tilhørende ikke alene en af de "vigtigste personer" i århundredet men i sektionen "Helte og Ikoner" på samme niveau med Anne Frank, Andrei Sakharov og Rosa Parks.
"Hvis atommissilerne var blevet til noget ville vi have benyttet dem mod selve Amerikas hjerte, herunder New York City," betroede Che Huevara London Daily Worker i november 1962. "Vi vil vandre på sejrens sti selvom det vil koste millioner af ofre for atombomben...vi skal bevare vort had og få det til at komme til udbrud i et heftigt angreb." Dette var Che's opskrift til Amerika for næsten et halvt århundrede siden før Osama bin Laden, Mullah Omar og Abu Musb al-Zarqawi dukkede op på vore radarskærme.
Men på grund af Nikita Khruschev's fornuft ville Che Guevara's inderligste ønske have fået eksplosionerne den 11.09.01 i New York til at ligne en fejlplaceret krysantemumbombe. Alligevel står Che Guevara på Time's liste over "Århundredets Helte og Ikoner" sammen med Moder Theresa. Herfra er alt andet kunne endnu mere ironisk.
Den populæreste udgave af en Che-T-shirt, bærer sloganet "Bekæmp undertrykkelse" nedenunder hans berømte kontrafej. Det er ansigtet på den mand der var med til at hjælpe et regime til magten der fængslede flere af sine landsmænd end Stalin og erklærede at "individualismen skal forsvinde!" I 1959, med hjælp af Sovjet's GRU-agenter hjalp den fejrede mand på T-shirten med til at grundlægge, træne og indoktrinere Cuba's hemmelige politi. "Afhør altid dine fanger om natten," beordrede Che sine gorillaer. "En mands modstandskraft er altid mindre om natten." I dag pryder verdens største Che vægmaleri Cubas Indenrigsministerium, hovedkvarteret for Cuba's KGB og STASI uddannede og trænede hemmelige politi. Intet kunne være mere passende.
Dog betragtes det samme ansigt som et højdepunkt af stil på alt fra skjorter, ure og snowboards til undertøj med lædersnore og et hemmeligt sted på Angelina Jolie's hud. Jolie har forresten vundet, her fornylig, FN's "Pris for global humanitær hjælp" for hendes arbejde med flygtninge.
Er der venligst ikke nogen der vil informere Angelina Jolie om, at hendes tattoo idol med hans eksekutionspelotoner og koncentrationslejre fremprovokerede en af de største flygtninge kriser i historien på denne halvkugle.
Sammen med de 2 millioner der knap klarer sig med det tøj de har på kroppen har Cuban Archives omhyggeligt samlet og dokumenteret, ved de lærde Maria Werlau og dr. Armando Lago, at tæt på 80000 cubanere er døde som følge at tørst og udmattelse, drukning eller er blevet flået i stykker af hajer i forsøget på at flygte fra denne mands værk. "Fru Global Humanitær Hjælp" ærer ham ved permanent at lade ham tjene som udsmykning på sin hud.
Den mand der erklærede at "en revolutionær skal være en iskold dræbermaskine drevet af et rent had" (og selv satte et inspireret eksempel), der pralede med at han dræbte udfra "revolutionære overbevisninger" snarere end udfra nogen "arkaiske borgerlige detaljer" som juridiske beviser, og som fremmanede en "udryddelse af atomare dimensioner" som den endelige løsning for de amerikanske "hyæner" (og som var uhyggeligt tæt på målet med Atommissilerne fra Sovjet på Cuba i 1962), bliver hyldet af Time som tilhørende ikke alene en af de "vigtigste personer" i århundredet men i sektionen "Helte og Ikoner" på samme niveau med Anne Frank, Andrei Sakharov og Rosa Parks.
"Hvis atommissilerne var blevet til noget ville vi have benyttet dem mod selve Amerikas hjerte, herunder New York City," betroede Che Huevara London Daily Worker i november 1962. "Vi vil vandre på sejrens sti selvom det vil koste millioner af ofre for atombomben...vi skal bevare vort had og få det til at komme til udbrud i et heftigt angreb." Dette var Che's opskrift til Amerika for næsten et halvt århundrede siden før Osama bin Laden, Mullah Omar og Abu Musb al-Zarqawi dukkede op på vore radarskærme.
Men på grund af Nikita Khruschev's fornuft ville Che Guevara's inderligste ønske have fået eksplosionerne den 11.09.01 i New York til at ligne en fejlplaceret krysantemumbombe. Alligevel står Che Guevara på Time's liste over "Århundredets Helte og Ikoner" sammen med Moder Theresa. Herfra er alt andet kunne endnu mere ironisk.
Den populæreste udgave af en Che-T-shirt, bærer sloganet "Bekæmp undertrykkelse" nedenunder hans berømte kontrafej. Det er ansigtet på den mand der var med til at hjælpe et regime til magten der fængslede flere af sine landsmænd end Stalin og erklærede at "individualismen skal forsvinde!" I 1959, med hjælp af Sovjet's GRU-agenter hjalp den fejrede mand på T-shirten med til at grundlægge, træne og indoktrinere Cuba's hemmelige politi. "Afhør altid dine fanger om natten," beordrede Che sine gorillaer. "En mands modstandskraft er altid mindre om natten." I dag pryder verdens største Che vægmaleri Cubas Indenrigsministerium, hovedkvarteret for Cuba's KGB og STASI uddannede og trænede hemmelige politi. Intet kunne være mere passende.
Dog betragtes det samme ansigt som et højdepunkt af stil på alt fra skjorter, ure og snowboards til undertøj med lædersnore og et hemmeligt sted på Angelina Jolie's hud. Jolie har forresten vundet, her fornylig, FN's "Pris for global humanitær hjælp" for hendes arbejde med flygtninge.
Er der venligst ikke nogen der vil informere Angelina Jolie om, at hendes tattoo idol med hans eksekutionspelotoner og koncentrationslejre fremprovokerede en af de største flygtninge kriser i historien på denne halvkugle.
Sammen med de 2 millioner der knap klarer sig med det tøj de har på kroppen har Cuban Archives omhyggeligt samlet og dokumenteret, ved de lærde Maria Werlau og dr. Armando Lago, at tæt på 80000 cubanere er døde som følge at tørst og udmattelse, drukning eller er blevet flået i stykker af hajer i forsøget på at flygte fra denne mands værk. "Fru Global Humanitær Hjælp" ærer ham ved permanent at lade ham tjene som udsmykning på sin hud.
Ikke at dumhed, enten tilsigtet eller ufrivillig, er et sjældent element når emnet er Cuba eller Che Guevara. Når Carlos Santana og Erik Burdon (sammen med mange andre rockstjerner) lader sig iklæde deres elegante Che T-shirts da støtter de samtdig et regime der i slutningen af 60'erne omringede og indfangede "roqueros" (Cubanske rock-n-roll fans) og andre langhårede i massevis og samlede dem i fangelejre for at udføre tvangsarbejde i den stikkende sol. Disse unge fangers "kontrarevolutionære forbrydelser" bestod som oftest blot i, at de lyttede til musik af Animals (Eric Burdon) og Santana.
Da Madonna poserede i sit Che udstyr på coveret til hendes American Life Cd støttede hun samtidig et regime der kriminaliserer bøsser og alt der blot ligner bøssemanerer. I midten af 60'erne blev forbrydelsen for feminin opførsel hos tusinder af unge, belønnet med at de blev indsamlet i Cuba's gader og parker af det hemmelige politi og smidt i fængselslejre med temaet "Arbejdet vil gøre dem til mænd," i tydelige skrift over porten til lejren (porten i Auschwitz's havde skiltet "Arbeit macht Frei.")og med maskingeværer i vagttårnene. Forkortelsen for disse lejre var UMAP, ikke GULAG, men betingelserne var nøjagtig de samme.
"Iron" Mike Tyson (ex.sværvægtsverdensmester) plejede at afslutte sine kampe med armene højt løftet i triumf. I 2002 fik han en stor Che tatovering på sin torso, besøgte Cuba og har vedvarende og på forfærdelig vis tabt kamp efter kamp lige siden, et billede der ganske perfekt afspejler hans idols sejrsrække. Che var virkelig uovertruffen i at nedværdige sine fjender i tusindvis, men kun efter de var bundet, kneblet og havde bind for øjnene. Forbløffende er det at ingen har afsløret dette for dig om Cuba, og slet ikke i hovedmedierne. Jeg er alvorligt bange for, at National Boxing Federation heller ikke vil tillade det.
Da mængden af kendisser og smukke mennesker ved Sundance Film Festival (herunder alle fra Tipper og Al Gore til Sharon Stone, Meryl Streep og Paris Hilton) nærmest eksploderede i en stående begejstring for Robert Redford's "The Motorcycle Diaries," hyldede de samtidig en film der glorificerer en mand der fængslede og udviste de fleste af Cuba's bedste forfattere, digtere og uafhængige filmskabere mens man samtidig med tjekkiske maskingeværer rettet mod dem forvandlede Cuba's presse og filmkunst til en propaganda maskine for et stalinisk regime.
Hovedproducentetn for filmen, Robert Redford (der altid begynder filmfestivalem med en lang remse om vigtigheden af kunstnerisk frihed), var tvunget til at vise filmen for Che's enke (der er chef for Cuba's Che Guevara Studies Center) og Fidel Castro for at få deres godkendelse før frigivelsen. Vi kan blot forestille os hvilket skrig af vrede om censur, som Sundance publikummet ville komme med, hvis lad os sige Rober Ackermann krævede (og indvilligede i) Nancy Regan's godkendelse før frigivelsen af HOV's "The Reagans" det samme år.
Groupierne er mange og forskelligartede. Christopher Hitchens, for eksempel, forundres over Che's "utæmmelige modstandskraft" og forsikrer os i den samme New York Times artikel at "Che var ikke nogen hykler."
Den anerkendte historiker Benicio Del Toro, der vandt prisen som bedste skuespiller i Cannes for sin stjernerolle som Che i Steven Soderbergh's biografiske film "Guerilla" siger at "Che var blot en af de fyre der går linen ud uden betænkning. Der er altså noget cool over mennesker som dem. Des mere jeg får kendskab til Che des mere respekterer jeg ham."
Langt mere end hans brutalitet, storhedsvanvid eller selv hans episke dumhed da er det der er mest afslørende om Ernesto "Che" Guevara hans foragtelige kujonagtige opførsel. Dagen før sin død i Bolivia kom Che, for første gang i sit liv, til at stå overfor noget der med rette kan beskrives som et slag. Derfor beordrede han sine guerillas til at kæmpe uden nåde, til deres sidste åndedrag og til deres sidste kugle. Nogle få timere senere kom selve manifestationen af hans "utæmmelige modstandsvilje," af hans "gåen linen ud uden betænkning" og af hans "Che var ikke nogen hykler." Mens hans mænd gjorde nøjagtig som han gav ordre til (døde og kæmpede til sidste patron) sneg en lettere såret Che sig væk fra kamplinjen og overgav sig med et fyldt magasin i sin pistol mens hans ynkeligt bønfaldt de der tog ham til fange: "Skyd ikke! Jeg er Che. Jeg er mere værd for jer i live end død!"
De bolivianske soldater kunne se forskellen.
Da Madonna poserede i sit Che udstyr på coveret til hendes American Life Cd støttede hun samtidig et regime der kriminaliserer bøsser og alt der blot ligner bøssemanerer. I midten af 60'erne blev forbrydelsen for feminin opførsel hos tusinder af unge, belønnet med at de blev indsamlet i Cuba's gader og parker af det hemmelige politi og smidt i fængselslejre med temaet "Arbejdet vil gøre dem til mænd," i tydelige skrift over porten til lejren (porten i Auschwitz's havde skiltet "Arbeit macht Frei.")og med maskingeværer i vagttårnene. Forkortelsen for disse lejre var UMAP, ikke GULAG, men betingelserne var nøjagtig de samme.
"Iron" Mike Tyson (ex.sværvægtsverdensmester) plejede at afslutte sine kampe med armene højt løftet i triumf. I 2002 fik han en stor Che tatovering på sin torso, besøgte Cuba og har vedvarende og på forfærdelig vis tabt kamp efter kamp lige siden, et billede der ganske perfekt afspejler hans idols sejrsrække. Che var virkelig uovertruffen i at nedværdige sine fjender i tusindvis, men kun efter de var bundet, kneblet og havde bind for øjnene. Forbløffende er det at ingen har afsløret dette for dig om Cuba, og slet ikke i hovedmedierne. Jeg er alvorligt bange for, at National Boxing Federation heller ikke vil tillade det.
Da mængden af kendisser og smukke mennesker ved Sundance Film Festival (herunder alle fra Tipper og Al Gore til Sharon Stone, Meryl Streep og Paris Hilton) nærmest eksploderede i en stående begejstring for Robert Redford's "The Motorcycle Diaries," hyldede de samtidig en film der glorificerer en mand der fængslede og udviste de fleste af Cuba's bedste forfattere, digtere og uafhængige filmskabere mens man samtidig med tjekkiske maskingeværer rettet mod dem forvandlede Cuba's presse og filmkunst til en propaganda maskine for et stalinisk regime.
Hovedproducentetn for filmen, Robert Redford (der altid begynder filmfestivalem med en lang remse om vigtigheden af kunstnerisk frihed), var tvunget til at vise filmen for Che's enke (der er chef for Cuba's Che Guevara Studies Center) og Fidel Castro for at få deres godkendelse før frigivelsen. Vi kan blot forestille os hvilket skrig af vrede om censur, som Sundance publikummet ville komme med, hvis lad os sige Rober Ackermann krævede (og indvilligede i) Nancy Regan's godkendelse før frigivelsen af HOV's "The Reagans" det samme år.
Groupierne er mange og forskelligartede. Christopher Hitchens, for eksempel, forundres over Che's "utæmmelige modstandskraft" og forsikrer os i den samme New York Times artikel at "Che var ikke nogen hykler."
Den anerkendte historiker Benicio Del Toro, der vandt prisen som bedste skuespiller i Cannes for sin stjernerolle som Che i Steven Soderbergh's biografiske film "Guerilla" siger at "Che var blot en af de fyre der går linen ud uden betænkning. Der er altså noget cool over mennesker som dem. Des mere jeg får kendskab til Che des mere respekterer jeg ham."
Langt mere end hans brutalitet, storhedsvanvid eller selv hans episke dumhed da er det der er mest afslørende om Ernesto "Che" Guevara hans foragtelige kujonagtige opførsel. Dagen før sin død i Bolivia kom Che, for første gang i sit liv, til at stå overfor noget der med rette kan beskrives som et slag. Derfor beordrede han sine guerillas til at kæmpe uden nåde, til deres sidste åndedrag og til deres sidste kugle. Nogle få timere senere kom selve manifestationen af hans "utæmmelige modstandsvilje," af hans "gåen linen ud uden betænkning" og af hans "Che var ikke nogen hykler." Mens hans mænd gjorde nøjagtig som han gav ordre til (døde og kæmpede til sidste patron) sneg en lettere såret Che sig væk fra kamplinjen og overgav sig med et fyldt magasin i sin pistol mens hans ynkeligt bønfaldt de der tog ham til fange: "Skyd ikke! Jeg er Che. Jeg er mere værd for jer i live end død!"
De bolivianske soldater kunne se forskellen.
Humberto Fontova is the author of four books including Exposing the Real Che Guevara. Visit hfontova.com.
Andre artikler af Humberto Fontova ved klik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar