Hvad koster en revolver?

Harold Witkov

Det iranske valg er overstået og den håndplukkede favorit hos mullaherne, Mahmoud Ahmadinejad har endnu engang taget greb om magten. Mullaherne får, hvad de vil have i Iran. Nu står det klart, at vi skal se på denne ubarberede slyngel i årene fremover, når oprørstrangen er smadret.

Jeg har søgt at finde den mandetype jeg mener Ahmadinejad bedst illustrerer ,og hvad der vil ske på verdensskuepladsen når det drejer sig om Iran. Selvom jeg forsøgte var jeg ikke i stand til at komme frem til en præcis person karakteristik eller en historisk sammenhæng.

I stedet kom min metafor til mig mens jeg så en pragtfuld scene fra spaghetti western fra 1966, den klassiske, "Den Gode, Den Onde og Den Grusomme."

Som næsten alle ved er Den Gode, Den Onde og Den grusomme en saga om tre underholdende, men meget tvivlsomme karakterer der jagter stjålne gyldmønter under Borgerkrigen. De er Den Gode (Clint Eastwood), Den Onde (Lee van Cleef) og Den Grusomme (Eli Wallach). Den Grusomme ved navn Tuco Ramirez har et usympatisk udseende hele filmen igen. Han er en vanskabning, og en dræber, har været kriminel altid og er en udsædvanlig god løgner.

Med Tuco som min metaforiske Ahmadinejad er scenen som følger. Tuco befinder sig forladt midt i et øde område uden hest, men overlever den lange strækning til den nærmeste by. Udmattet, ubevæbnet og ikke særlig frygtindgydenden, lykkes det ham dog at få en butiksindehaver til at holde åben selvom han vil lukke. Han kræver revolvere, Tuco generer manden så megt, at han endelig viser ham sine bedste Remingtons, Colts og Smith & Wessons. Tuco tager så de bedste dele fra hver revolver og skaber det ultimative våben, bryder en æske med kugler og udfører nogle meget imponerende prøveafskydninger, der viser hans potentielle dræberevner i den lukkede gård bag butikken. Tilbage inde i butikken tager Tuco butiksejerens sombreros følgende samtale udspiller sig:

Tuco: (revolver peger væk) "Hvor meget har du?"

Butiksejer: "20 dollars."

Tuco: (ler og peger med revolveren på manden) "Nej."

Butiksejer: "$50"

Tuco: (lader revolveren rulle) "Hvor meget?"

Butiksejer: "$100"

Tuco peger nu direkte på manden med revolveren.

Butiksejeren: "$200. Det er alt jeg har."

Tuco forlader butiken med pengene i hånden.

Forestil dig nu en ikke så farlig Ahmadinejad, Den Grusomme, ankomme fra mørket ind på verdensscenen og genere verdens nationer og vor Præsident til ikke at handle mens han samtidig udvikler sine atomvåben lige for næserne af dem. Ligesom butiksejeren blot stod og gav efter for hvert krav Tuco stillede står verdenslederne og vor Præsident i angst og bæven og forvirring mens Ahmadinejad udvikler ødelæggelsesvåben ganske uhindret.

Men verdens kræfter der gerne vil vise fornuft til vor gavn mener, at Iran har ret til at a-kraft for fredelige formål, samtidig med at man håber på, at Iran bliver tvunget bort fra atomvåbenplanen gennem sanktioner og forbehold. Men hvilken tvang, når der ikke bruges magt, kunne få Ahmadinejad til ikke at udvikle atomvåben når det er så tydeligt at verden kommer under hans indflydelse når han engang har fået samlet dette ultimatie våben.

Da Tuco gør sig klar til at forlade butikken fjerner han det lille "Lukket" skilt på døren, beder butiksejeren holde kæft og sætter skiltet indenfor, og beder den skrækslagne mand endnu engang om at holde kæft. Som butiksejeren er jeg ikke indstillet på at holde mund og være tavs. Som Benjamin Franklin engang sagde, "Et pund forebyggelse er mere værd end et pund helbredelse."

Det er på tide for vor Præsident at han holder op med at se ud som den forvirrede butiksejer i spaghettiwestern. Der skal gøres noget og det meget snart ellers vil tingenes tilstand blive virkelig Grusomme.

Andre artikler af Harold Witkov ved klik