fredag den 12. juni 2009

Miljøet og det farlige menneske

Fy føj - mennesket er farligt for miljøet

Melanie Philipps

Den største miljøfare af dem alle er ikke så meget en ven af Jordkloden, som en fjende af menneskeracen.

Jonathon Porritt, regeringens rådgiver udi det grønne har sagt at par der får mere end to børn er uansvarlige' fordi de derved skaber en ubærlig byrde for miljøet.

At begrænse befolkningstallet gennem prævention og abort må således være en hjertesag for den politik der skal skabes for at bekæmpe den menneske-skabte globale opvarmning. Det skal åbenbart ske for at lære folk at acceptere det ansvar de har 'for deres miljømæssige fodaftryk.'

Det er altså hvad børn er reduceret til, ifølge rådgiverens tankegang. Velsignelser ved en stor familie og det bidrag dette giver til velstanden og fremskridt tæller overhovedet ikke. Børn skal i stedet udelukkende måles på, hvor belastende de er for Planeten.

Hvad er det dog for en dyster og umenneskelig tankegang det her? Det kan ikke undre at det land som kommer nærmest Porritts ideal samfund er Kommunist Kina, der indførte en morderisk ond politik for at begrænse familierne til et barn pr familie. Ønsket om at reducere antallet af børn er på lignende vis totalitært.

At føre slægten videre er menneskehedens stærkeste instinkt. At søge at begrænse den er at blande sig i en af vore mest fundamentale friheder og ønsker. Ved at gøre det, med baggrund i Porritts tankegang gives en helt enestående indsigt i en verden at monumental arrogance - et bedrag som sås hos totalitære tyranner som Stalin, Hitler, Mao.

Hele den grønne bevægelse er i bund og grund totalitær i sit udtryk. Den betragter mennesket som en plage der må og skal kontrolleres. Ifølge de grønnes indblanding i vort liv der strækker sig til at den almindelige lyspære nu er en truet 'dyreart' bedes hopsitalerne om at holde op med at servere kød, og man sender 'affaldspolitiet' rundt til affaldsstativerne, hvis nogen begår den 'forbrydelse' at komme en dåse eller plasticfalske i en forkert beholder.

Porritt har gennem sin udtalelse om befolkningstallet virkelig afsløret miljøaktivisternes dagsorden. Han er jo ikke et enkeltstående tilfælde. Disse synspunkter er udbredt indenfor den grønne bevægelse og de er i stigning.

Der har netop været en international kampagne med navnet 'Verdensbefolkningen udtaler sig,' for at gøre opmærksom på forbindelsen mellem størrelsen og væksten i antallet af mennesker og så den negative indflydelse på miljøet.

Dr. Pippa Hayes, talsmand for de grønne siger hun faktisk vil nægte at tilbyde behandling til kvinder der øsnker mere end fire børn, fordi hun tror at det vil medføre en 'uhensigtsmæssig' byrde på Jordens ressourcer.

Det er chokerende at en læge har sådanne antimenneskelige synspunkter, som hun søger at påtivnge sine patienter -- at nægte at handle i deres interesse, som hun igen underlægger en ideologi.

Læger har en forpligtelse til at opretholde liv. Det er derfor nogle læger nægter at have noget at gøre med abort. Hvis en læge vil betragte sig som "samvittighedsfuld" ved at ønske at reducere menneskeliv det er ikke blot noget lægeligt uetisk, det er at vende hele grundlaget for menneskeheden på hovedet.

Herfra er der ikke langt til at betragte mennesker som en slags sygdom.

Faktisk har endnu en prominent grøn, den tidligere diplomat Sir Crispin Tickell - sagt at vi burde efterstræbe poltik der vil begrænse befolkningstallet til 20 millioner, eller en tredjedel af nuværende niveau - og han sagde videre: "Nogen har sagt at den fortsatte stigning i befolkningstallet er det samme som en en voksende kræftcelle. Den kan komme ud af kontrol."

Fra dette synspunkt er der igen kun et lille skridt til at betragte mennesker som objekter der blot kan smides væk. Koblet sammen med den uudtalte underforståede holdning, at befolkningerne der har mest behov for at blive kontrolleret er de sorte og brune - ja det ender i den rene racisme.

Efterfølgende resulterer det i at man vender det blinde øje til folkemord. Da massemordene fandt sted i Rwanda i 1994 og verden var passiv og intet gjorde blev der megen snak om, hvordan det var uundgåeligt på grund af befolkningstætheden der havde inskrænket landområderne og givet fattigdom. Det er ikke helt tilfældigt at Hitler var 'grøn.'

Faktisk er der en direkte linje mellem den moderne miljøbevægelse og den antimenneskelige tankegang om befolkningskontrol. Helt grundlæggende hos de grønne er troen på at menneskets forbrug er gennemført dårligt.

Man betrager menneskelivet som forurening, ikke kun gennem for megen CO2 og således bidrag til global opvarmning, men blot ved at producere og forbruge for meget og derved fortære Planeten som baciller.

Denne måde at tænke på går tilbage til det 18. århundrede, da det første gang blev fremført at befolkningsvæksten ville udsulte jorden ressourcer og føre til hungersnød, mangel og død. Til trods for den kendsgerning at verdens befolkning blev stdig større og ressourcerne rakte til det, fastholdt man i progressive cirkler holdningen og det førte til racehygiejneteorien og efterfølgende fascisme.

Der er selvfølgelig steder på jorden hvor mennesker sulter- Det er dog ikke på grund af at naturens ressourcer er begrænsede, men som et resultat at tyranni, dumhed eller kulturelle begrænsninger der forhindrer verdens fattige at drage nytte af jordens ressourcer.

Ydermere er Porritts to-barnsløsning særlig betænkelig når det drejer sig om Storbritannien, hvor mange mennesker faktisk ikke får mere end et eller to børn - med det resultat at den oprindelige befolkning ikke kan forny sig.

Væksten i Storbritanniens befolkning skyldes næsten udelukkende immigranterne og derved mistes den britiske identitet.

Den grønne bevægelse har benyttet en respektabel camouflage for befolkningskontrol, der jo forsvandt efter nazitiden. Det er derfor Porritt er leder af Optimum Population Trust, som klager over, at enhver nyfødt i Storbritannien vil afbrænde CO2 der svarer til mængden af skov der kan stå på Trafalgar Square.

Endnu en af Trustens ledere, miljøguren Paul R. Ehrlich forudsagde i sin halvlærde bog fra 1968 'Befolkningsbomben' at i løbet af 70'erne og 80'erne ville hundredevis af millioner dø af sult - ca. 65 millioner i USA alene - og at når året 2000 indtraf da ville England ikke eksistere.

Hele den menneskeskabte globale opvarmningsteori har vist sig at være ligeså absurd.

Mens Storbritannien har skuttet sig i den barskeste vinter i 13 år viser atmosfæriske data, at jorden bliver koldere, ikke varmere, iskalotterne øges, de forsvinder ikke, stigningen i havenes vandstand er ikke i fremgang og ikke usædvanlig.

Alligevel til trods for absurditeten i disse data om miljøet er det ikke det der dominerer det politiske liv.

Årsagen skal uden tvivl findes i det greb om politik som findes hos de der ønsker at kontrollere vort liv i håbet om at omskabe samfundet.

I alle aspekter af hverdagslivet, fra statens indblanding i opdragelsen, til at fortælle hvad vi skal spise og ikke drikke, fra indblanding fra byråd til idiotiske sundheds og sikkerhedsregler da er målet kontrol og atter kontrol i forsøget på at ændre vort handlemønster.

Den grønne bevægelse skjuler denne dystre tendens under et dække at det øjeblikkelige behov for at redde Planeten. Men mennesker som Jonathon Porritt der tilsyneladende tror at det eneste der er galt med Planeten er den menneskelige race, er det store spørgsmål, hvem han mon vil redde den til?

http://www.melaniephillips.com/articles-new/?p=641

Andre artikler af Melanie Philipps ved klik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar