De Lange Knives Nat - 70 år efter

De Lange Knives Nat - 70 år siden

Bruce Walker

Den 30. juni 2009 var det årsdagen for en afskyvækkende episode om ondskabens natur i den moderne verden. De Lange Knives Nat viste, for de som stadig har brug for at blive overbevist, at det eneste formål med totalitarisme er magt. Adolf Hitler beordrede udryddelsen af de som han anså som en trussel mod hans magt. Tilfældige beretninger om Nazityskland fremstiller dette som ødelæggelsen af SA (den nazistiske halvmilitære styrke under ledelse af Ernst Roehm), som en måde at formilde den tyske Hær eller for at likvidere venstrefløjen i Nazipartiet, der var under ledelse af mænd som Greggor Strasser, en af de mest magtfulde naizster.

Hitler myrdede faktisk disse nazirivaler, men han gjorde langt mere end det. Nazisternes forfølgelse af Kristendommen var begyndt lang tid før De Lange Knives nat. I Preussen var Gestapo begyndt at arrestere protestantiske gejstlige næsten fra begyndelsen af nazisternes styre. Den 11. juni 1933, gennembankede nazister på brutal vis med stål og gummebeklædte kæppe præster, der havde henvendt sig til Den Katolske Arbejderfagforening. Den 22. januar 1934 brød nazisterne ind i pastor Jacobis studereværelse og gennembankede ham. Elleve dage forinden var pastor Rzadki blevet sendt til en koncentrationslejr.

De Lange Knives Nat var ligeså meget en omfattende udvidelse af Nazikrigen mod kristendommen. På den blodige nat fik Hitler ved sine håndlagere myrdet dr. Klausener, overhovedet for Katolsk Aktion i Berlin, Adalbert Probst, direktør for Katolsk Ungdoms Sportssammenslutning i Tyskland, og Fritz Gerlich, en af de førende kristne bogudgivere i Tsykland.

De Lange Knives Nat var ikke et angreb mod "socialismen" indenfor Nationalsocialismen som det så ofte hævdes. To uger efter denne nat sagde Grev von der Golz, Afdelingschef i Økonomiministeriet den 5. juli 1934 i en tale til forretningsmænd: "Enhver organisation der repræsenterer de ansattes interesser vil blive betragtet som ulovlig og forbydes og de skyldige vil blive retsforfulgt."

Nogle måneder senere, den 16. oktober, forhøjede nazisterne den højeste indkomstskatteprocent fra 40 til 50. Indkomstskatterne blev forhøjet to gange, den 17. februar 1939 og den 9. september 1939, med undtagelse af indkomster på 2400 Reichmarks om året eller mindre. Nazisterne fjernede undtagelsen for selskabsskat for mange selskaber og den forhøjede den progressive del af selskabsskatterne. Ved lov af 4. december 1934 konfiskerede man i virkeligheden alle udbytter på 6% eller, i visse tilfælde 8% ved at beordre at udbytterne af aktier skulle investeres i statsobligationer.

En lov fra 27 august 1936 forhøjede selskabsskatten fra 20 -26% og til 30% i de efterfølægende år, derpå den 25. juli 1938 blev selskabsudbytter på mere end 100.000 Reichmarsk om året underlagt en ekstra skat på 35% stigende til 40% i efterfølgende år, og den 20. marts 1939 indførte nazisterne en yderligere skat for fortjeneste.

Det var ikke retfærdigt at den nazistiske stat forhøjede skatterne (venstreorienterede vil hævde at dette var for at finansiere den nazistiske krigsmaskine) idet man på fire år havde forhøjet skatterne med en fjerdedel af nationalindkomsten. Det kan ikke undre at Fritz Thyssen, en af industrimagnaterne, der ikke hjalp nazisterne til magten sagde i 1940: "Snart vil Tyskland ikke være til at skelne fra Bolschevik-Rusland, de forretningsforetagender der ikke opfylder de betingelser som "Planen" udstikker vil blive anklaget for forræderi mod det tyske folk og skudt."

I særlig grad pålagde nazisterne højere skatter på de rige og ikke de fattige. Hvorfor omfavnede nazisterne, som alle totalitære, den drakoniske socialisme? Totalitarisme har alt fil fælles med det at knuse alle modstandere, og har intet at gøre med nogen form for "ideologi" (magt er den eneste idologi hos de totalitære).

De lange Knives Nat er en påmindelse om at totalitarismen altid er den samme, overalt og til alle tider. Det er en påmindelse om at enhver totalitær leder er som en jaloux Gud. Hitler myrdede ikke for at forhindre socialismen, men for at sikre han fik magten. Han myrdede religiøse ledere, ligesom han slaveholdt forretningsmænd, for at sikre sig, at han alene havde magten.

Når vi betragter vor Leders fremtoning på TV, de ord han giver som svar på ethvert problem, og ser hans inspektører blive afskediget når de opdager embedsmisbrug, hans lovgivere blive bedt om at stemme for love de ikke har læst, vore mediers alt tilgivende behandling af ham, er det så ikke passende at spørge om, 'Hvor lidt har lysten til magt ændret sig i de seneste 70 år?'

Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie, and his recently published book, The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.

Andre artikler af Bruce Walker ved klik