Jeg så tilfældigvis Cameron i "Min karriere er slut takket været HD," hvor Diaz diskuterede besværlighederne ved ægteskab i programmet "Real Time med Bill Maher" i denne uge. En utrolig bunke plidder, pladder snak fra en stjerne i Hollywood omsluttede dig, men du behøvede ikke kede dig med selvcentrerede detaljer. Cameron proklamerede, som en kendsgerning, at hun bare var zzå glad for hun aldrig var blevet gift, fordi hun "helt bestemt da ville være blevet zkilt (mange gange)." Det hun har behov er ligesom at gøre det som føles rigtigt for hende og det var altzå det zamme som forandring hele tiden. Maher var selvfølgelig enig og priste Cameron for hendes visdom, fordi hun havde lært at sætte sig selv først, fremfor alle andre i sit liv. Ægteskab kan ikke fungere fordi man jo skal holde øje med "numero uno"...det er Hollywoods udlægning!
Udover det, har du da slet ikke lyttet til alle prædikener fra berømthederne? Ægteskab er jo blot et åndsvagt stykke papir....Og man behøver ikke bevise sin kærlighed. Oveni er sidespring og orgier med ludere og kokain bare så sejt og helt i orden....Jeg tror nok det er det står med småt skrift i "fagforeningen."
Diaz fortsatte så med at sige, "Alle vil sige det zamme, når jeg er i et forhold, zå er jeg altså bare zå nærværende .....1000 procent!"
Lad os nu ikke fordømme hendes matematiske utilstrækkeligheder for barskt, det er jo ikke det væsentlige. Det virkelig skræmmende her er, at det er næsten hele Hollywoods indstilling. Cameron Diaz har ingen anelse om, hvad forpligtelse virkelig betyder. Hvad nytte har forpligtelse, hvis forholdet kun er midlertidigt?
Problemet er at Hollywood folkene er så indhyldet i sig selv, at de har forvekslet deres film med det virkelige livs forhold. I det virkelige liv, er kortvarige forhold ikke godt. Fordi, ikke som i filmene, når rideturen nøgen på hesteryg og knepperiet under vandfaldet er overstået ... så er historien langt fra forbi.
Forholdet vil bestå og vil blive afprøvet gennem gode som dårlige tider, hverdagens trummerum og uforudsete omstændigheder. Når "følelsen" af den første lidenskab er borte, så er i sammen med hinanden, med dit forhold, og afhængig af den moralske styrke det blev bygget på. Nu er det ikke længere instruktørens (eller kameramandens eller lyssætningens) job at holde gnisten i live, det er din egen og din hustrus helt alene.
Jeg forventer ikke, at Hollywoodflokken der kræver "øjeblikkelig taknemmelighed" vil kunne forstå kærlighedens ægte koncept, fordi det ville faktisk kræve, at de så ud over deres egen næsetip til en forandring. At sætte andre før end selv... jamen hvilket koncept!
Er jeg helt forkert afmarcheret? Føler i damer og herrer derude at "det stadig nærede og spirende" syn på kærlighed er fuldstændig berøvet romantik, og ikke bør finde sted i sådanne TV-programmer? Hvad med den virkelige verden?
Det er sjældent at jeg må pege på Sean Penns kærlighedsliv og tænke, "Sådan vil jeg gerne have det."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar