Obamas selvmål vedrørende racisme

Hvem skal nu udsættes for Obamas hadkampagne?

Lloyd Marcus

Vi har alle set denne scene i adskillige Westerns. Sheriffen siger til sin fange, at han skal have en retfærdig retssag når dommeren ankommer næste dag. Men der står en højtråbende fyr udenfor på trappetrinnet til fængslet og bearbejder pøblen til den rene galskab. Den ophidsede hob bryder døren ind, fastholder sheriffen, trækker fangen udenfor og hænger ham. Det bliver senere afsløret at fangen var uskyldig. Da jeg som barn så disse film, var jeg højst overrasket over, hvor let mennesker, som umælende får, lod sig føre af en højtråbende.

Jeg er også højst overrasket over at præsidenten for USA benytter de samme teknikker som den højtråbende fyr i de film. For at få sin stimuluspakke igennem skabte præsident Obama, fra sin 'bølle talerstol' en vred pøbelskare mod forretningsvirksomhedernes bestyrelser, Wall Street og bilindustrien. Således da han på oprørende vis overreagerede, og benyttede sin myndighed og afskedigede bestyrelsen for GM, svarede den vrede pøbel, "Ja, Ja, efter dem. Lad dem dingle!"

Nu er det hans sundhedssystem der er i spil, og for at få den igennem står Obama igen på trappen foran fængslet og råber. "Lad os trække de beskidte doktorer ned i skidtet! De udfører unødvendig kirurgi på børn! Og de dér forsikringsselskaber, som kun er interesseret i profit! Vi I finde Jer i det?"

Pøblen råber, "Nej!, Nej!"

Obama, "Netop, og hvad vil I gøre ved det?"

De seneste træk på Obamas hitliste er Amerikas politibetjente. "Lad os få has på de stupide racister!" Uden at kende detaljerne i sagen om Gates sagde præsident Obama, at politiet handlede tåbeligt. Han talte tilsyneladende ud fra sin egen tro på, at sorte mænd sædvanligvis krænkes af politiet.

Mens betjentene i Gates sagen, ifølge politirapporten handlede professionelt, og efter reglerne er der selvfølgelig rådne æbler i enhver profesision. Skamløse udnyttere af racespørgsmålet, så som Al Sharpton, nyder gavn af enhver isoleret hændelse om uprofessionel opførsel, og betragter det som en gylden lejlighed til at portrættere alle politifolk som racister. Jeg har nogle få erfaringer med politiets opførsel, som jeg gerne vil dele.

Tilbage i 1960'erne fik en slægtning, sort, et nervøst sammenbrud. Han havde taget sine to unge drenge som gidsler og låst sig inde i kælderen i deres hjem og truede med at slå sig selv og børnene ihjel. Jeg forsøgte at berolige hans hysteriske hustru. To hvide politibetjente ankom til gerningsstedet; en ung veltrænet mand og en veteran, som gennem sin fysik kunne føre en til at tro på stereotypen om at - betjente og wienerbrød er sand.

Hustruen til min slægtning var bange for sin mands og børns liv. Ikke ved hendes skrupforvirrede ægtemand, men ved de to hvide betjente. Hun mente deres holdning ville være, "Lad os skyde denn sorte n....r!"

Den ældste betjent vraltede han til kælderdøren, "Hør her, min søn, jeg ved at livet kan være hårdt, men du har jo ikke lyst til at gøre dette...." Han kom, meget dygtigt, i kontakt med min slægtning. I løbet af et øjeblik kom min slægning sønderknust, og i tårer, op og overgav sig til veteranpolitimanden. På det tidspunkt var adskillige politibiler ankommet, veteranen lagde min slægtning i håndjern, og blidt fik han ham sat ind i politibilen. Min slægtning modtog efterfølgende psykolog hjælp og behandling og vendte senere tilbage til sin familie.

For nogle år siden blev min hustru og jeg (et sort/hvidt blandet ægtepar) standset ved et trafiklys. Politiet forlangte, at vi steg ud af bilen. Der havde fundet et røveri sted, og vi passede på beskrivelsen af udøverne helt ned til farven og mærket på vor bil. Efter vi var blevet undersøgt, kørekort mv. undskyldte politibetjentene for ulejligheden og kørte igen. Vi blev ikke behandlet dårligt eller krænket på nogen måde.

Jeg husker endnu en hændelse i et velstående nabolag i Maryland. Naboerne havde set to unge sorte mænd med 'gangsterpåklædning' der slentrede rundt. Skønt de ikke passede til omgivelserne, var der ingen der undersøgte dem, fordi de var bange for at blive kaldt racister. Disse mænd stjal en kvindes bil, og trak hende og hendes baby ud fra bagsædet.

Jeg er vokset op i et sort samfund. Når modesmarte hvide drenge cruisede rundt i vort nabolag, da var det i 90% af tilfældene for at købe stoffer.

Min pointe er denne. Det er absurd at ignorere sund fornuft og livserfaring af frygt for at blive anklaget for racisme.

Hvem mon præsident Obama vil angribe næste gang på trappen foran fængslet, og kræve at Amerika trækker de nedrige skadedyr udenfor og giver dem en lektion de aldrig glemmer?

Lloyd Marcus, Singer/Songwriter of the "American Tea Party Anthem" is President, NAACPC (National Association for the Advancement of Conservative People of Color)