Ægteskabserfaringer

Ægteskabserfaringer

Joseph C. Phillips

Mon ikke jeg efter 15 års ægteskab skulle holde op med at undre mig over, hvordan i alverden jeg havnede med denne kvinde. I alt fald skal jeg holde op med at undre mig højlydt når min elskede hustru er inden for hørevidde. Ikke fordi det betyder særlig meget efter så mange år, men sandheden er at jeg ikke aner hvordan det endte med vi blev et par.

Vi havde vort første stævnemøde for 20 år siden, og hvis nogen på det tidspunkt havde fortalt mig, at den tåbelige pige med det vilde røde hår skulle blive mor til mine børn og min livsledsager ville jeg have skreget af grin. Det var simpelthen så vidunderligt at være ungkarl. Udover at jeg havde en slags mental forestilling om, hvordan min hustur skulle se ud - hvilken personlighed hun skulle have - ja så passede hun bare slet ikke ind i det billede. Hjertets krinkelkroge forundrer mig til stadighed. Hjernen planlægger og lægger strategier og arbejder på fuldtid, og overtid, med at få hjertet og kirtlerne til at passe sammen. Kirtlerne er altid villige til at samarbejde, hjertet er imidlertid ikke nogen medspiller. Hjertet arbejder konstant ud fra sine egne viljer. Sådan var tilfældet for mig. Med tiden kom jeg til at længsel efter den der dumme rødhårede. Hele mit intellekt fejlede i bestræbelsen på at få hjertet til at samarbejde. Jeg indså at jeg bare ikke kunne leve uden hende.

Hun har selvfølgelig en helt anden beretning. Ifølge hende vidste hun allerede fra første stævnemøde, at jeg var hendes eneste ene; at ingen anden mand var god nok. Helt ærligt, jeg kan næppe bebrejde hende det? I hvert fald, 20 år efter vort første møde stirrer jeg stadig på hende, og min hjerne arbejder desperat for at finde ud, hvordan det dog endte på den måde.

Jeg er endog endnu mere forundret over, hvordan vi har holdt sammen i så lang tid. For at parafrasere poeten Langton Hughes så har vort ægteskab ikke været en krystaltrappe. Så langt fra. De 15 år vi har tilbragt sammen i ægteskab har ikke været noget skønt skulpturarbejde, men dog et godt håndværk - af en tømrer.

Reuters rappporterede her fornylig om en videnskabelig undersøgelse fra det Australske National University der mente de kunne påvise de faktorer der fører til et succesfyldt ægteskab.

Undersøgelsen med titlen "Hvad har kærlighed med det at gøre," havde udsprugt næsten 2500 par - ægtepar eller samboende - i årene 2001-2007 for at finde de faktorer der var fælles for de som blev sammen sammenlignet med de som blev skilt eller separeret. Resultaterne vil måske overraske dig.

For eksempel, ifølge undersøgelsen, havde par, hvor den ene røg og den anden ikke, langt større sandsynlighed for at at deres forhold ville bryde sammen. Partnere som var i deres andet eller tredje ægteskab havde 90% større sandsynlighed for at blive separeret eller skilt, end par i deres første ægteskab. Partnerens alder var også en faktor. Par hvor manden er ni år eller mere ældre end sin hustru, har dobbelt så stor sandsynlighed for at blive skilt, end ægtemænd der bliver gift før de fylder 25.

Det som ikke nævntes blandt hovedfaktorerne for succes var - kærlighed. Og hvis det der menes med "kærlighed" er følelser der afspejler lyrikken i alle de der popsange; så må jeg indrømme at en sådan kærlighed er langt nede på prioritetslisten. Det ser ud til at hjertet ikke alene er en elendig medspiller, men i det lange løb også er en elendig holdkaptajn. Misforstå mig nu ikke. Jeg har skrevet min del af vamle kærlighedsbreve, og blev langtsomt slået ihjel af sangene i radioen hele tiden. Jeg er heller ikke sælig stolt over at indrømme, at efter så mange år kan min hustru stadig få mit temperament i vejret. Men så er det ikke kærlighed der er tale om - ikke den kærlighed der får et ægteskab til at holde. Den slags kærlighed er defineret af respekt, hensyntagen, vise ære og i at beskytte.

I det tidsforløb jeg og min hustru har været sammen har vi været helt oppe i skyerne over fødsler, at skulle flytte, de store indkomster og et godt helbred, og været helt nede i kulkælderen over arbejdsløshed, sygdom og død. Vi har opbygget et hjem sammen, rejst og tilbragt tid sammen, talt sammen, leet og elsket om natten. Vi har også lært at tie stille, at være uenige med respekt overfor hinanden og har lært at benytte ord der bygger den anden op. Vi har dækket over hinanden når skyerne har været truende - vi har holdt hinanden oppe når den anden ikke kunne stå - og forsøgt at give plads så den anden kunne nyde de gode tider. Det vil altså sige; Vi har gradvist opbygget et ægteskab sådan lidt ad gangen.

Nu her i næste uge vil jeg fejre en forening med en kvinde som jeg mødte for 20 år siden, og som jeg har begæret i 20 år. Endelig efter 15 års ægteskab ved jeg hvad det vil sige at elske hende.

Joseph C. Philipps