Hvis bare ikke fædre var så vigtige

Bruce Walker

Min far var den nobleste person jeg nogensinde har kendt. Han var det eneste individ jer har kendt, hvis familie faktisk blev tortureret af Ku Klux Klan. Far havde mere held i sit liv, end de fleste ville have hvis de havde tolv liv. Dog løj han adrig overfor mig, ikke en eneste gang, og han skadede aldrig nogen med overlæg. Da han kunne være blevet hjemme i et sikkert behageligt civilt job valgte han alligevel at gå ind i militæret, fordi han ønskede at bekæmpe Hitler. Mennesker der kendte ham kunne fortælle i årene efter hans død, at han var klog, vis, nobel.

Min hustrus far var den nobleste person hun nogensinde har kendt. Han tilbragte sin ungdom som en udnyttet slavearbejder i Hitlers Helvede. Tortureret af SS, aldrig vidende om det var hans sidste levedag, tilbragte han ikke desto mindre omtrent seks år i Holocausts dødsskygger med at redde liv. Hver levende slægtning han havde blev myrdet af nazisterne. Han brugte de sidste 60 leveår som værende gift med den kvinde han elskede, han arbejdede hårdt i mange år, og havde opsyn med en park i New York, der var inficeret med kriminelle bander og stoffer, for at familien kunne have et sikkert og godt sted at være, noget han havde manglet i den første del af sit liv.

Jo, fædre har betydning. Ofte er det fædrene der udgør hele forskellen i deres børns liv. Spørg Tim Russert eller Rush Limbaugh eller Martin Luther King Jr. eller Pave Johannes Paul II eller Jeff Jacoby. Men spørg dog ikke kun sønner om deres fædre. Spørg døtrene eller min hustru eller Ann Coulter. Mødre har en vidunderlig, sød, praktisk og vital rolle i deres børns liv, men fædre har ofte en dyb inspirende og opdragende rolle i børns liv mens de går frem mod den voksne alder.

Det er politisk ukorrekt at tænke på denne måde fordi vi er blevet forvirret af muligheden for lighed (som alle anstændige mennesker bør støtte) med lighed i karaktertræk (hvilket er noget tengeseriesludder.) Mænd og kvinder er selvfølgelig meget forskelllige. Deres kroppe er forskellige. Disse forskelle afspejles i alle samfund fra inkaerne til mongoler og fra zuluerne til de nordiske folk. Seksuelle rollemønstre,naturligt udviklede, er ikke de samme i alle kulturer, men forskellene manifesterer sig altid på samme måde. Enhver der har

arbejdet på et landbrug ved, hvor meget forskelligt handyr og hundør opfører sig. Fordi disse forskelle undertiden giver en fordel til mænd har feministerne overbevist sig selv om at de og alle kvinder så måvære ofre for undertrykkelse.

Fædre bliver så selvfølgelig overflødige i denne dystre virkelighed. Upolitiske kendsgerninger er mere end ikke den skære sandhed. Børn behøver fædre, ellers vil deres livskvalitet blive begrænset. Der er et argument som jeg ikke vil gå ind for, men blot nævne, at fordi så meget i vor verden er blødt, hyggeligt, varm, nemt, mildt så behøver børn deres fædre mere end de behøver deres mødre. Lad os nu blot sige at børn har brug for dem begge.

Det er en tragisk sørgelig kendsgerning at karakterbristen hos såvel Barack Obama og Bill Clinton er, at begge mænd var faderløse drenge der aldrig er blevet voksne. Med dette anklager jeg dem ikke, men har ondt af dem. Barry og Bill havde ingen mulighed for at vælge, men det har haft indflydelse på hele livskursen i deres voksne liv. Dette fører frem til en ubehagelig tendens i det moderne liv: Des flere mennesker der mangler værdier i deres liv des mere er disse mennesker villige til at acceptere teorier om at de faktisk ikke mangler noget. Så når det drejer sig om børn der vokser op uden fædre, så bliver de som voksne mere overbevist om, at deres faderløse liv ikke har skadet dem overhovedet. Jo mere mennesker vokser op uden ægte tro på Gud des mere vil mennesker mene at Gud er død eller i det mindste , uden relevans. Jo flere ægtepar der lader sig skille og gifter sig igen, des flere mænd og kvinder vil komme til at længsel efter at tro at et lykkeligt ægteskab kun er et narrebillede af det gode liv. Jo mere mennesker "lærer" af videoer og TV des mere vil bøger og andre skrevne ting forekomme at være tidsspilde.

Vi - ja os alle - på et eller andet niveau vil gerne tro, at de vigtige elementer i vore liv ikke er så livsvigtige alligevel, og derfor sluger vi så nemt enhver populær psykologi som skildrer vore liv som helstøbt selv når det mangler noget meget vigtigt. Der er et argument om, at homo sapiens er kommet frem til sin fantastiske ydeevne, fordi afkommet hos vor art begyndte at vokse op med en fader og en modermodel. De tidligste grundfæstninger i vort trossystem, Torah for eksempel har uadskillelige roller fra Abraham og Sara. 1. Mosebog er ikke en beretning uden fædre.

Mens procentdelen af vor befolkning, der vokser op uden fædre i hjemmene stiger er udsigten til at noget i vort liv vil blive bedre for nedadgående. Ingen hærskarer af lærere, terapeuter, sociale velfærdsarbejdere, eller endog sportstrænere kan erstatte en god far. Selv en god mor kan ikke erstatte en god far (0g vice versa.) I et samfund hvor enhver dyd skal beskrives som "diversitet" da er det dog mærkeligt at den eneste slags vitamin som nogle mener vi ikke har brug for i vor livskost er fadervitaminet. Hvor er de dog skrækkeligt forkert på den - ondskabsfuldt forkert.

Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie, and his recently published book, The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.

Andre artikler af Bruce Walker ved klik