Parallelle begivenheder: Amerikas revolution og i dag
C. Austin Burrell
Jeg læser alt det jeg kan af historikeren og biografikeren David McCullough, og de seneste aftener er jeg blevet underholdt med hans Pulitzer prisvindende biografi om John Adams, USA's anden præsident. På sin egen måde skriver McCullough det som jeg tror vil blive anset som, historisk set, den definitive biografi om denne store bidragyder, sammen med George Washington og Thomas Jefferson, til denne nations intellektulle grundlæggelse. Samtidig beskriver han den 'fødselsproces' der blev til dette land, og han fastslår meget klart de begivenheder og omstændigheder der førte til at en revolution skabte et land der overlevede på basis af et repræsentativt demokrati.
Jeg må erkende at mens jeg læste om begivenheder der fulgte før den væbnede styrket bag kravet om forandring og en voldelig revolution, blev jeg i alvorlig grad overrasket over de sammenfaldende paralleler til nutidens situation i USA. Storbritannien havde en arrogant og nedladende holdning overfor de alvorlige bekymringer som skatter uden indflydelse medførte. Dette førte til en øget bitterhed mellem kolonierne og Storbritannien, og slutresultatet af den bitterhed førte igen til en revolution i fuldt flor.
Begivenhederne tog sin begyndelse med Stamp Act i 1765 (se denne artikel på synopsis) og fortsatte hen mod den beslutning som en håndfuld skarpe intellektuelle tog, som tøvende besluttede at den eneste løsning på problemerne var koloniernes totale uafhængighed af Storbritannien.
Benjamin Franklin fik udstillet arrogancen hos de Mandarin-lignende klasser i kolonitidens Storbritannien da han rejste til Parlamentet for at tale koloniernes sag. Han modtog kun foragt og nedladenhed fra lederne af Parlamentet og Overhuset. Han gik til disse møder som en stolt ansvarlig englænder, med ægte verdensry, og han forlod det sidste af disse møder som en overbevist revolutionær. Han rejste hjem til kolonierne og sammen med lederne af de forskellige kolonier formulerede og implementerede han den store plan der førte til, at dette land eksisterer i dag.
I dag behandler U.S. Regeringens embedsmænd Forfatningen med foragt, de rettigheder som individet fik betroet for over 200 år siden som værende uden betydning, og mennesker der stiller spørgsmål og kritiserer er tåber, galninge, radikale og det der er værre. De polariserer forskellene med en overbærende arrogance der kun kan være fremkommet gennem ukendskab til historien, og elendig dømmekraft. Begge holdninger afspejler Storbritanniens opførsel, den der førte til at de mest værdifulde kolonier blev drevet ud i vold, blodsudgydelse.
Det som er endnu mere overraskende er, hvor få ægte mænd der afstedkom dette jordskred: Ikke mere end 3 procent var aktive i revolutionens militære aktioner, og fik kun støtte af 10 procent af kernebefolkningen. Endnu 10 procent støttede delvist revolutionen, 20 procent var afventende, og mere end halvdelen gik ind for en løsning, der ville efterlade kolonierne som værende underlagt det Britiske Imperium.
I løbet af de sidste 15 år har vi kunnet betragte situation efter situation ikke mindst nedgange i vor finansielle styrke - ødelagt af relativt få grådige mænd med moral som en svamp. Det er lykkedes for dem at ødelægge hele opbygningen af vort lovsystem, fjerne respekten for Regeringen hos det amerikanske folk og de har forsøgt at ændre selve grundlaget for dette land uden det er blevet fornuftigt debatteret. Vi står nu på en usikker national platform, en der hæmmer initiativrigdom, jobskabelse, individuel kreativitet, tro på Regeringen og så videre. At dette er sket med vore lederes stiltiende samarbejde, med repræsentanterne for regeringen, med embedsmændende og lovsystemet giver kun lidt håb om en rationel forsoning, men sikrer snarere at noget meget værre er på vej.
Vore bureaukrater forekommer overbevist om, at de ikke skylder det amerikanske folk noget som helst, ikke engang den værdighed der følger med at være tro mod deres edsaflæggelse om at beskytte og forsvare Forfatningen. En vittighed i denne tid har været, at vi endda overvejer at videregive for Forfatning til andre lande der ikke har kontrol over sig selv, såsom Irak. Som en svindler sagde, "Giv dem vort regeringssystem og vor Forfatning. De blev skabt af nogle meget kloge fyre, og vi benytter dem alligevel ikke mere." Her er roden til krisen.
Millioner af amerikanere har givet hele deres sjæl til dette lands demokratisystem og kapitalisme, og de har aflagt en hellig ed om at beskytte og forsvare dette land mod alle fjender, fremmede såvel som hjemlige. Den største trussel mod dette land kommer helt klart indefra i dag.
Vi vil sandsynligvis stå overfor valg om de kritiske elementer i vor økonomi, om vi skal forblive at være uafhængige eller komme under socialistisk kontrol. Vi vil sandsynligvis stå overfor en radikal minoritet der påtvinger os skatter, vil overtage kontrollen over individets evne til at tage velovervejede valg og i værste tilfælde opløsningen af vort demokrati.
Jeg har aldrig set så mange grunde til bekymring som nu og her, men samtidig er jeg ikke sikker på, at de som burde være bange er det. Det gør mig rigtig, rigtig bange og nervøs. Hvis vi tillader at dette land overtages af en flok bitre samfundsopløsende analfabeter uden regeringserfaring da vil dette land som vi kender det falde sammen, sandsynligvis af råd indefra mere end for en udefra kommende fare. Jeg kan bare ikke stå der og se på.
Kan du?
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor C. Austin Burrell is a corporate finance generalist with over 30 years of Wall Street and related experience, and is a graduate of the Army’s Finance Officer Advanced Course.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar