Den Unge Tyran - lektion fra historien

Jeffrey Folks

En karismatisk ung leder, støttet af en koalition af intellektuelle elitære på den ene side og en afhængig underklasse på den anden har fået kontrollen over landet. Hver måned der gik afslører lederen og hans hof sig selv som værende i modstrid med middelklassens interesser. Gigantiske nye udgifter igangsættes for at finansiere en udvidelse af regeringsmagten. Nye skatter af alle slag, udvidelsen af gamle skatter for at dække over en bredere række af varer og serviceydelser, introduktionen af skjulte skatter og særlige nødhjælpsordninger, optagelse af enorme pengelån, alle disse yderlighederheder foruroliger offentligheden dybt, især middelklassen der biver bedt om at bære byrderne, selvom misbruget hyldes af en tåbelig elite og en begærlig underklasse.

Som om dette ikke var nok har vor unge monark besluttet at føre udenrigspolitik på en mistænkelige forsonende måde overfor erklærede fjender af nationen. Regimer med en historie om støtte til vold mod landets interesser bliver pludselig kurtiseret som havde de været kære venner igennem lang tid. Organisationer der drives af ideologiske og religiøse ekstremister "inddrages" som om der ingen problem er med deres fortid og nuværende opførsel. Gesandter udsendes til de mest besynderlige hovedstæder for at forhandle en forsonings- og samarbejdspolitik.

Oveni alt dette er der en bekymrende fornemmelse af, at den unge prins' værdier på alarmerende vis ikke er på linje med den moral og de kulturelle holdninger der deles af de fleste i offentligheden. Der er fortællinger om overdådige udgifter til underholdning, rejser fra hovedstaden på det offentliges regning, favorisering med udnævnelser til venner. Der er en mistanke om, at når han ikke er i offentlighedens lys da er den unge leder, i bedste fald, ikke enig med de holdninger som offentligheden hylder til tro, familie og patriotisme. Mange er gået videre og mener, at når han ikke er i søgelyset, ja da foragter hans og hans konsortium disse idealer.

Gradvist som yderligere skatter indføres, ejendom eksproprieres og friheder indskrænkes er overbevisningen, at den unge herskers handlinger ikke er i overensstemmelse med Forfatningen. Hans regime afslører sig som grådig efter midler der er nødvendige for at betale for de nye udgifter. Selv når det kritiseres fortsætter det hensynsløse forbrug og de tvunge skatter med at øges. Private ressourcer inddrages for at belønne den unge mands politiske støtter og for at sikre hans permanente magt. Offentligheden forstår nu, som den ikke gjorde i begyndelsen, at den unge mand har til hensigt at regere mod folket vilje og ønsker. Yderligere insisterer den ny hersker arrogant, at han ikke kan kritiseres på grund af den "historiske" natur ved hans styre - en "gudgiven kongelig ret" argument.

Uheldigvis for middelklassen bliver den unge prins støtttet af et loyalt hof af elitære aristokrater, veluddannede mænd og kvinder der mener de besidder retten til at kontrollere folkets meninger. Domstolene domineret af en generation af dommer der er blevet oplært til at tro at deres myndighed altid skal herske over folkets indlfydelse på lovgivningen handler på en lignende selvbevidst måde, og fremkommer med meninger, holdninger der kun er populære hos en lille gruppe elitære. I stadig stigende grad begynder administrationen, støttet af dets agenter indenfor logviningen, hos medierne, og hos domstolende at sætte faste grænser for, hvad offentligheden kan diskutere, hvad der kan udgives, og hvordan den kan påvise sine moralske og religiøse værdier. En påtvunget ensartethed strækker sig ud over landet gennem den centralistiske regerings favntag, der rækker dybt ind i enhver husholdning og hjem.

Som modsvar på dette tyranni har de konservative indenfor lovgivningen forsøgt at blokere for de mere yderligtgående forslag fra den nye leder. Offentlige protester dukker op over hele landet, men den unge prins og hans støtter afviser dem som værende storme i tekopper. Repræsentanter fra det offentlige forsøger at få lejlighed til at komme med deres utilfredshed, og endelig få deres klage fremført i stor målestok, men kongen nægter at lytte. I stedet bliver han mere og mere arrogant, mere og mere afskåret fra middelklassens synspunkter. Endelig, dengang de konservative, ved en ny konstituonel levgivning igen havde fået sikret sig kontrollen med den offentlige kasse blev den unge hersker drevet ud af embedet i 1649.

Sådan var det med den mest blinde, tåbeligste og arrogante blandt tyranner, Kong Charles den 1.

Vi er selvfølgelig kommet lang vej videre siden de dage da såvel royalister og de uafhængige smed medllemer af oppositionen i Towers fangekældre, og så var de glemt. Dog er det amerikanske folk, som de der led under Charles I, blevet fortørnede mens de kan betragte den eksplosive vækst i regeringsforbrug og udvidelsen af regeringens magtbeføjelser. Det amerikanske folk længes efter en stor konservativ leder, en Reagan om ikke en Cromwell, der vil tale deres sag i Washington og stå op imod de statsstøttede medier.

Magten hos den politiske elite i Washington overgår langt den som hoffet hos Charles I havde, og vi er i endu større fare for at miste vore friheder. John Milton var den helt store talsmand for oppositionen i Charles I's dage, og Milton vidste meget godt hvad en tyran var. "En tyran," skrev han, "er den som betragter hverken lov eller det fælles gode som af værdi, men kun hersker for sig selv og sine." Kan der være nogen bedre karakteristk af de handlinger som den nuværende administration er igang med i Washington?

Dr. Jeffrey Folks taught for thirty years in universities in Europe, America, and Japan. He is currently writing on issues in American literature, media, family, and education.