Suverænitet ..hvis suverænitet? 4

Hvis suverænitet respekterer Obama?

Obama's politik vedrørende Iran og Honduras er at vise respekt for diktaturernes suverænitet og ikke for folket. (Dette er del 4. af en serie. Læs del 1 her, og del 2 her, og del 3 her.)

Oleg Atbashian

I sin tale til afgående studenter i Moskva gav Obama udtryk for sin mening:

Staternes suverænitet skal være grundstenen i den internationale orden. ...Staterne skal have ret til grænser der er sikre og til deres egen udenrigspolitik.

Dette lyder velnok meget statsmandsagtigt, uden at man giver definition på den ægte betydning af suverænitet, ja så bliver det tomme ord, og en brik i det politiske demagogiske spil - især når der ingen adskillelse gøres mellem en demokratisk stat og et tyranni.

I teorien svarer Obamas holdning til en moralsk lighed mellem et demokrati og en autokratisk brutal stat. I praksis giver det retsgyldighed til slyngel styret i Iran og til deres beskyttelse, mens det efterlader det demokratiske Honduras åben for truslerne fra Ortega og Chavez, der kan gøres værre af det diplomatiske pres fra USA, FN, EU og de 35 medlemmer i Organisationen af Amerikanske Stater.

Ideen om ubetinget suverænitet er faktisk et klogt træk der blev benyttet igen og igen under Den Kolde krig for at fremme de venstreorienterede diktaturer og underminere de frie demokratier. Tricket er ganske enkelt - det benytter den fordel der ligger i at de anstændige overholder de internationale love, og derved forhindres de i at blande sig i tyrannernes anliggender, de tyranner der ikke overholder noget som helst undtagen udvidelsen af deres farlige, tilegnede magtbeføjelser.

Mens de frie demokratier mest beskæftiger sig med skabelsen af handelsforbindelser og services da investerer tyranner landenes kapital i frembringelsen og udbredelsen af propaganda. Det betaler sig i form af den støtte der kommer fra det hjernevaskede "gobale samfund" når et tyrannisk regime overtager et andet land med påstanden om at det er "for at fremme folkets interesser."

Ved afslutningen af hver eneste større helligdag for staten plejede Centralkomiteen for Det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen (CPSU) at offentliggøre en liste med op til hundrede officielle udtalelser der dækkede alle aspekter i dets indenlandske og udenlandske agenda. Trykt i form af slogans på forsiderne af Pravda og de lokale aviser var det meningen, at de entusiastisk skulle bringes i radioen og forstærkes gennem de statsstøttede "spontane" demonstrationer, de skulle skrives på propagandistiske plakater og de skulle læres udenad af skolebørn og studerende.

Hele tiden skrevet om og blandet ind i hinanden skulle de gengive den "gældende sandhed" om partiets linje, og disse udtalelser blev altid fremført med den ene og samme Orwellske skabelon. Det socialistiske USSR og dets allierede var fredens og fremskridtets styrker, men enhver modstand til de militære operationer, især dem der kom fra det kapitalistiske USA og dets allierede, repræsenterede "imperialismen, de reaktionære og krig."

Her følger et par uddrag af sådanne slogans der blev forberedt til 60 års dagen for den "Store Socialistiske Oktober Revolution." De berører internationale relationer og er henvendt til "verdens befolkning." Sammenlign dem med selve essensen i Obamas udtalelser:

Verdens befolkning! Styrk bestræbelserne i kampen for den fuldstændige likvidering af resultaterne af den israelske agression, styrk bestræbelserne for retfærdig fred for alle regeringerne og folk i Mellemøsten mod den imperialistiske indblanding i de arabiske nationers interne forhold!

Verdens befolkning! Kæmp for at de internationale spændinger mindskes, på alle kontinenter! Udstil de agressive styrkers bestræbelser, revanchismens og reaktionens kræfter - de er fredens fjender, og kæmp for folkenes forsvar!

Verdens befolkning! Kæmp ihærdigt således at det er uacceptabelt af benytte magt, at det bliver en lov i de internationale forhold, og at atomvåben for evigt skal forbydes! Styrk kampen for at afslutte våbenkapløbet og for at opnå universel og fuldstændig nedrustning!

Længe leve den leninistiske udenrigspolitik i Sovjetunionen - den politik der er lig med fred og venskab mellem folkene, den samlende enhed i kampen mod imperialismen, reaktion og krig!

Enhver der er bekendt med de sovjettiske propagandametoder vidste at den selvsamme "Verdens befolkning" ville komme ud i store vanskeligheder, hvis deres regeringer skal tage disse Byzantinske formuleringer for gode varer. Men præsident Obama ser ud til at tro nok på skabelonen til at gentage dets hovedpunkter i Moskva - af alle steder!

Det er tåbeligt at forvente et rent 'spil' fra kræfter hvis moralkodeks er begrænset til "hensigten helliger midlet." Det er derfor formodningen om at "alle suveræniteter er lige" er et tab for de lovholdende demokratier og en vinderposition for de venstreorienterede ekspansionister, hvis eneste lovligheds målebånd er fremmelse af deres perverterede ide om "det fælles gode." Med succes anvendt af de sovjettiske kommunister til at skræmme Vestens diplomater er det nu blevet til det foretrukne træk hos enhver diktator i fremmelsen af socialismen, kommunismen, fascismen, islamismen eller enhver anden galskabsmani hos en arketypisk kollektivistisk tyran.

Og mens Obamas tale også var henvendt til suveræniteten hos stater som Ukraine og Georgien så gør den intet som helst for at beskytte disse lande mod Ruslands indblanding, men giver de russiske ledere en chance for at fange Obama med hans egne ord, hvis han i fremtiden rejser et problem om deres politik.

Hvis han skal overholde sin egne deklarationer da ville Obama aldrig været gået ind i Irak eller Afghanistan og ville således tillade at såvel Saddam som Taliban kunne fortsætte med at krænke suveræniteten hos deres egne borgere og hos andre lande, invadere nabolande og optræne bander af internationale terrorister. I dag giver denne holdning i praksis garanti til diktatorerne i Iran, Nordkorea, Venezuela og andre slyngelregimer om, at USA vil "respektere deres suverænitet" uanset omfanget af deres støtte til terrorisme, udvikling af atomvåben og trusler om at invadere nabolandes demokratier.

Men hvis suverænitet er det egentlig han respekterer? Når et frit demokratisk samfund beskytter individets suverænitet, er det med til at sikre nationens kollektive suverænitet. Men i et diktatur, hvor individuel suverænitet er ikke eksisterende der er ingen sikre mod regeringens magtmuligheder, og den kollektive suverænitet er lig med ingenting. Den eneste suverænitet Obamas holdning beskytter er tyrannens, som er det eneste suveræne individ i hele nationen.

US invasionen, ledet af USA i 2003, krænkede ikke de irakiske borgeres suverænitet fordi det er umuligt at krænke noget der ikke eksisterer. Den krænkede kun Saddam Hussein og hans to sønners suverænitet - og det fortjente de. Selv Saddams nærmeste bandemedlemmer havde ingen personlig suverænitet og levede i en konstant frygt for hans galskaber, ligesom Stalins bandemedlemmer før dem.

På lignende måde ville det være umuligt for Amerika at "stjæle den irakiske olie" fordi den for lang tid siden var blevet stjålet af Saddam der behandlede den som sin personlige ejendom og benyttede den til at kunne bygge paladser, finansiere terrorisme, udvikle våben, bestikke udenlandske ledere, korrumpere FN og gøre andre ting der intet som helst havde at gøre med den menige irakers interesser.

Men med Amerikas hjælp har det irakiske folk nu opnået såvel deres suverænitet som deres olie. Og denne gang er deres nationale suverænitet absolut lovbestemt, fordi den består af millioner af frie enkeltindividers suverænitet, der vælger deres regering og er beskyttet af loven mod et påtvunget diktat. Og mens deres demokrati langt fra er perfekt, er irakerne allerede milevidt væk fra den lovløshed der herskede under Saddams nationalsocialistiske regime.

I modsætning hertil var forvisningen af præsident Manuel Zelaya, hvis mål var et indføre et diktatur i Honduras, netop foretaget præcis for at beskytte de individuelle suveræniteter hos alle honduranere. Et forsøg på at bringe ham tilbage til magten, som hr. Obama går ind for, krænker i virkeligheden suveræniteten hos den enkelte honduraner, der ville kunne miste personlige friheder som et resultat af Zelayas venstreorienterede politik.

National suverænitet kan ikke være betingelsesløs. Forudsætningen er enkel: Tilstedeværelsen af en valgt regering der handler i folkets interesse, overholder lovens regler, og respekterer individets suverænitet hos hver enkelt borger.

En sådan holdning eliminerer den falske formodning om moralsk lighed, og gør det smerteligt klart at den rette handlemåde med hensyn til Iran, og den rette handlemåde med hensyn til Honduras burde være nøjagtigt det modsatte af hvad præsident Obama går ind for.

Oleg Atbashian, a writer and graphic artist from Ukraine, currently lives in New York. He is the creator of ThePeoplesCube.com, a satirical website where he writes under the name of Red Square.