mandag den 14. september 2009

Vokset op med KGB propaganda 3.

En præsident vokset op med KGB Propaganda

Den tidligere chef for Rumænens spionvæsen kan se en amerikansk præsident der er dybt involveret i de løgne han hjalp med til af fremme sammen med KGB. (dette artikel er del 3 i en serie, læs nr. 1. her og nummer 2 her.)



Anti-amerikanisme er et forholdsvist nyt fænomen. Elitenhar altid foragtet den amerikanske lidenskab for individuelle friheder,
men det almindelige menneske beundrede netop Amerika af samme grund.

Efter af have opnået uafhængighed har et antal nationer - fra Uruguay til Grækenland til Togo til Malaysia - efterlignet det amerikanskeflag. Preamblerne i de fleste latin amerikanske forfatninger ligner næsten US Forfatningen, og den latinamerikanske frihedshelt Simon Bolivar beundrede selv USA og troede på liberalismen og det frie marked, uanset,hvor meget hans navn og ideer nu bliver fordrejet og misbrugt af Hugo Chavez.

Den vigtigste kendsgerning ved de moderne tiders antiameikanisme er, at den spreder sig, næsten udelukkende blandt de mest godtroende elitære der er mest udsatte for de ideologiske klicheer der leveres gennem medierne og uddannelseskanalerne.

Det ville være absurd at formode at verdens mennesker går i seng hver nat elskende diktatorer, og som hadere af USA. Helt klart er det første en europæer tænker på, eller en afrikaner eller en asiat når de vågner om morgenen ikke, hvordan de skal overleve endnu en dag med "Amerikansk økonomi- og kulturimperialisme." Og da antiamerikanismen er uforenelig med fornuften, der er fremherskende i vort daglige liv, skal mennesker så mindes om den hver dag for at den kan bevares i live. Det er den byrde de radikale intellektuelle har påtaget sig, ved at udøse daglige kvoter af venstreorienterede klicheer på de "umælende masser" der jo befinder sig under dem.

Således berettes det at Oliver Stone er ved at lave en dokumentarfilm om Hugo Chavez som han beskriver som en "energisk principfast master i forandring i Latinamerika" og håber, med Stones ord, "at kunne indfange denne drivkraft i kampen mod US indflydelsen." Evnen til at hævde han er original samtidig med at han i årtier har arbejdet med samme mølædte skabelon gør hr. Stone til et Oscar vindende geni. Er der mon mulighed for at i denne glorificeringsproces, som hvilken han kalder regionens "befrielse fra USA," at den legendariske instruktør måske kunne vise ægte originalitet ved at interviewe, ikke en venstreorienteret, men en anti-Marxistisk modstandshelt? Kan den ødelæggelse der er påført Latinamerika af socialistiske politikere overtale hr. Stone til at gå bag om de udslidte klicheer? Det kan vi kun håbe på.

Hvis genren kræver at dette "ukonventionelle" geni skal ophøje og hylde Amerikas fjender, så er det det han gør - hverken mere eller mindre. Indtil fornylig gik der rygter om at Stone ville lave en lignende antiamerikansk dokumentarfilm om Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad, men den senere tids oprør mod denne mand i hans eget land har måske overbevist Stone om at planen skal lægges i skrivebordsskuffen fordi den er for absurd.

I Koldkrigstidens storhedsdage tjente sådanne radikale intellektuelle, enten bevidst eller ubevidst, som et brugbart værktøj for anti-US propagandaen der blev udformet i tænketankene i Moskva. De tekniske detaljer blev beskrevet af et antal afhoppere fra Østblokkens efterretningsvæsener, hvoraf en af de højeste var Ion Mihai Pacepa, der var chef for Rumæniens efterretningsvæsen.

"Hele Sovjetblokkens udenrigspolitik, faktisk hele økonomien og militæret, var koncentreret om Sovjets vigtigste mål, ødelæggelsen af Amerika indefra gennem benyttelse af løgne," skriver Pacepa. "Sovjetterne anså misinformation som et vigtigt redskab i at fremme verdenskommunismen....Mange "Forbyd bomben" og antiatomvåben bevægelser blev finansieret af KGB. Nu kan jeg ikke længere se på en anmodning om verdensfred eller for andre noble formål, især hvis de er antiamerikanske, uden at tænke for mig selv, 'KGB.'

"Så vidt jeg ved gav KGB starskuddet til antikrigsbevægelsen i Amerika," fortsætter Pacepa. "KGB chefen Yuri Andropov lykkedes det at igangsætte bevægelsen mod krigen i Vietnam. Han pralede ofte med at have ødelagt US udenrigspolitikkens dagsorden, at have forgiftet de indenlandske debatter i USA ...og skabt et troværdighedsproblem mellem Amerika og den europæiske offentlighed gennem vore misinformations operationer. Vietnam var, fortalte han mig engang, 'vor allerstørste succes.'"

Den bedrageriske indtryk af Amerika som en "voldelig imperialistisk agressor" blev taget op af medierne i Vesten, gennemsyret af aktivistgrupper, og fik derved indflydelse på den måde politik blev udformet, eksempliciferet ved John Kerrys 1971 "Djengis Khan" udtalelse foran Senatskomiteen for Udenlandske Forhold, hvor Kerry næsten ordret gentog KGB falske fremstillinger, senere af Pacepa anerkendt som hans egen fremstilling.

"KGB's topprioritet dengang var at skade amerikansk magt, dømmekraft og troværdighed, mindes Pacepa. "En af de bedste værktøjer var fabrikationen af sådanne vidnesbyrd som fotos og nyhedsrapporter om påståede amerikanske overgreb i krig, Disse fortællinger blev overdraget til tidsskrifter under KGB kontrol, der ville viderebringe dem til mere troværdige organisationer....Alt i alt var det forbavsende let for Sovjetblokkens spionorganisationer at lave mange sådanne falske rapporter og sprede dem rundt om i den frie verden."

Vi kan måske bedrage os selv med denne virkelighed, men vor kundskab om verden afhænger af, hvordan vor tankegang fortolker vore indtryk og sætter det ind i en sammenhæng. En succesrig propaganda kampagne blødgør den proces ved at at indføje, kan man sige, en forud fabrikeret optisk linse der omdirigerer den indkommende information og omarrangerer de allerede tilstedeværende forbindelser. Det kan være ubevidst i et stykke tid fordi forvridningen kun vedrører særlige emner - i dette tilfælde en politisk ideologi. Man er stadig den samme, undtagen at når man tænker i politiske, økonomi- eller sociale problemer da pludselig bliver løgnene opfattet som sandheden, rigtigt som forkert, godt som ondt, fjender som venner og så videre.

Slutresultatet er derpå at det mest succesrige, det mest moralske og det mest retfærdige land i menneskehedens historie så bliver opfattet som et voldelig uhyre der lever af kroppene af de uskyldige ofre.

Hvis man ikke er på vagt overfor en sådan fremgangsmåde og mangler de intellektuelle redskaber til at afsløre den, da vil ethvert anstændigt og godhjertet menneske blive rasende over Amerikas "uretfærdighed," og ønske at den skal besejres, og undertiden vil man tilslutte sig fjenden. Lad os formode at i 1971 var John Kerry en anstændig mand og hans udtalelse til Senatskomiteen blev afgivet i god tro, ja, så må han have haft de der optiske linser implanteret ret så længe i hjernen. Vietnamkrigen blev vundet af Moskva, ikke på slagmarken, men i informationskrigen. Og det var blot begyndelsen.

Således husker Pacepa det:

Under mit sidste møde med Andropov sagde han meget klogt, "det vi nu skal gøre er at holde Vietnam krigens antiamerikanisme i live." Andropov var en snu og kløgtig kender af menneskets natur. Han forstod, at til sidst ville vor oprindelige indblanding blive glemt, og hans insinuationer ville fortsætte med at være i live. Han kendte alt for godt til, at det var sådan menneskesindet arbejder.

Andropovs strategi virker stadig når det ser ud som om, at selv Barack Obama tror på påstandene i en sådan grad at han undskylder overfor verden for den påståede falske historie om "Amerikans arrogance."

Under sit besøg i Moskva fastslog præsident Obama:

Amerika støtter....genindførelse af den demokratisk valgte præsident i Hondura, selvom han er meget imod den amerikanske politik.

Men er selvsamme Obama ikke selv imod den amerikanske politik ligeså ihærdigt og ud fra de samme ideologiske forudsætninger? Hans egen historie antyder det ved at sige "selvom han er meget imod den amerikanske politik."

Fra hans kommunistiske mentor Frank Marshall Davis til den ikke angrende hjemlige terrorist Bill Ayers har Barack Obama altid lænet sig op ad mennesker der har radikale venstreorienterede holdninger meget lig dem som Zelaya besidder. Han fremmer på ivrigste vis venstreorienteret ideologi som en ACORN aktivist, og senere da han underviste i og udviklede teorier der er i modstrid med det amerikanske system med individuelle friheder, og at ved udnævne en gruppe af mennesker der der går ind for han teorier - teorier der vil sætte folket under Statens "omsorgs" kontrol.

Og da sådanne holdninger er en del af en ideologisk skabelon der er med til at svine Amerika til, og hylde dets fjender da har Obamas instinktive reaktion været at støtte Zelaya og kaste en redningskrans til Ahmadinejad.

Ligesom John Kerry ved Senatshøringen kan præsident Obama meget vel handle i god tro, men hans fremstilling af virkeligheden er ligeså gennemsyret af den samme "metaforiske deformation." Resultatet er, at lederen af den frie verden overskrider grænserne og tilslutter sig de marxistiske ledere Hugo Chavez, Raul Castro, Evo Morales og Daniel Ortega hvoraf to af dem - Castro og Ortega - var erklærede Sovjet marionetter.

Sovjetunionen kan meget vel have opløst sig selv i 1991, men frøene til det intellektuelle bedrag er blevet plantet i en så rigelig mængde at 70 år efter da valgte Amerika en leder der er under indflydelse af forkerte holdninger beregnet på at underlægge og ødelægge dette land. Tilsyneladende er rygterne om Amerikas sejr i Den Kolde Krig stærkt overvurderede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar