En Maoist i Det Hvide Hus

Mao i Det Hvide Hus

Roger Kimball

Jeremiah Wright, William Ayers, Van Jones. Hvornår mon det holder op, dette galleri med Obamas radikale venner? Disse mennesker er ikke liberale. De er ikke progressive. De er radikal der hader Amerika og på mange måder har været talsmænd for eller endog anvendt vold i deres bestræbelser på at ødelægge landet.

Takket været Glenn Beck, har den amerikanske offentlighed fået kendskab til endnu et radikalt medlem af Obamas inderkreds: Anita Dunn. Den Interne Direktør for Det Hvide Hus' Kommunikation, tidligere hovedrådgiver ved Obamas politiske kampagne og hustru til Obamas personlige advokat, Robert Bauer.

I en tale foran et gymnasiepublikum i juni måned, talte Dunn lidenskabeligt om hendes to yndlings politiske filosoffer, "de to mennesker jeg vender mig til hyppigst" for at få svar på vigtige spørgsmål som, "hvordan man skal gribe ting an, som de aldrig er blevet forsøgt før." Hvem er så disse to forbilleder? Den ene var Moder Teresa. Dunn havde nu ikke meget at sige om hende. Det meste af hendes entusiasme blev udøst over hendes yndlingskilde til politisk visdom: Mao Tse Tung.

Mao Tse-Tung. Det er altså det perverse uhyre, der meget lig sit afskyelige personlige liv, foranstaltede massemord på anslået 50 - til over 100 millioner mennesker. Tallene varierer så bredt, fordi mord i en så vanvittig høj grad er vanskelig af anslå, især i et land så tilbagestående som Kina var under Mao's lange styre. Men der er kun lidt tvivl om, at Mao har forretten til at være den største massemorder i historien.

Jo, det er netop denne mand som en af Obamas nærmeste rådgivere anbefaler til et publikum og det med varme og entusiasme. I 1947, fortæller hun sit publikum, havde Chiang Kai-Shek alle fordelene: Han havde hæren, luftvåbnet og alligevel vandt Mao sejren, ved at fortælle mennesker, ifølge Anita Dunn, "Du kan kæmpe din krig, og jeg vil kæmpe min." Tror du ikke på det? Så lyt:

NB: Anita Dunn er ikke blot en Obama tilhænger. Hun er en del af hans inder kreds, en af hans toprådgivere, sammen med David Axelrod, Rahm Emmanuel og Robert Gibbs. Hvad betyder det at nogen i den stilling positivt fremhæver en af de største og uhyggeligste uhyrer som verden nogensinde har set?

Anita Dunn kalder Mao for en "politisk filosof." En ægte filosof, den nu aføde store Leszek Kolakowski, forstod, at Maos virkelige 'fortjeneste' var at være "en af de største om ikke den alllerstørste manipulator af masserne i det 2o. århundrede." Hans voldelige bonderevolution var fyldt med marxistiske slogans, men i sin grundsubstans var den mindre marxistisk i sin afskyvækkende anarkistiske og anti-intellektuelle tryanniske form.

"Den underforståede beundring hos mennesker i Vesten af den kinesiske kommunisme," bemærker Koslakowski i afslutning af sin kæmpeværk Main Currents of Marxism, "er svært af begribe." Bare han dog stadig var blandt os for at vejlede Anita Dunn.

I 1960- og 70'erne var der på mange amerikanske og andre universiteter i Vesten tilholdssteder for priviligier og uansvarlighed, der gav husly til nogle forførte skabninger der erklærede sig selv for Maoister og som var meget glade for at fremføre deres patetiske absurde holdninger ved "Den Lille Røde."

Disse skabninger er den sørgelige manifestation for vor egen kulturelle revolution. Nogle af dem var selvødelæggende, i bogstaveligste forstand. Andre voksede op, helt eller delvist, og blev opsuget af et velstående og tilgivende samfund. Kun nu er det helt klart, at nogle af de mest radikale og hårdnakkede har opretholdt tilværelsen længe nok i de ydre magtkorridorer og derpå pludselig blevet indført i de hellige kamre, Det Hvide Hus og i andre embeder hos USA regeringen. Det er et tilfældighed til det lattervækkende hvis ikke den var så afskyelig og i sandhed frygtindgydende.

Derfor har vi en overbevist beundrer af Mao i et topembede i Det Hvide Hus. Hvor mon det ender? Ja, hvor mon?

http://pajamasmedia.com/rogerkimball/2009/10/16/a-maoist-in-the-white-house/