Stemmeret til hvem?

Hvorfor skal kun kvalificerede have lov til at stemme?

Michael Sall

Ligefra begyndelsen af vor store nation har der været en løbende debat: Hvordan bør dommerne (Højesteret især) fortolke Forfatningen? Det vil sige, bør den fortolkes som et "levende" dokument (det 'liberale' synspunkt), eller bør den fortolkes efter Forfatningsfædrenes oprindelige hensigt (det konservative synspunkt)?

The Cliff Notes udgaven af argumenterne, der går begge veje, er som følger. Den "levende" Forfatningsteori fastslår at, skønt Forfatningen blev skabt i overensstemmelse med de sociale normer fra dengang, da har samfundet ændret sig og derfor må fortolkningen af Forfatningen også være under forandring. Som en konsekvens bør dommerne foretage de rimelige forandringer der tilpasser sig det moderne samfund. På den anden side har gruppen der hælder til den oprindelige tekst argumenteret for at Forfatningen allerede har en sådan mulig undtagelsesmulighed (amendment) der passer på de sociale forandringer og det er tilstrækkeligt for alle nødvendige opdateringer. De argumenterer også for, at ved at fortolke Forfatningen som et "levende" dokument" forandrer man loven til noget, der kan kastes hid og did, hvorsomhelt retfærdighedens tilfældige lunefulde vinde fører den. De anbefaler på det kraftigste at, hvis sand retfærdighed skal gælde for alle da skal loven selv anvendes, ikke en juridisk fortolkning af den.

Midt i denne løbende og intense debat er imidlertid et vigtigt emne - måske det vigtigste - som der ses bort fra: Formodningen om at Forfatningen blev skrevet med hensyntagen til de variende normer i samfundet er ganske enkelt ikke rigtigt. Forfatningen blev skrevet med hensyntagen til menneskets uforanderlige natur. Samfundsmæssige forandringer sker, men ikke menneskets natur, således bliver dette ærværdige dokument ligeså gyldigt idag som det var da det blev skrevet. Som en konsekvens er forfatningsfædrenes oprindelige hensigt det eneste vi har som holdepunkt og vejledning. Hvad finder vi så deri?

'Liberale' citerer ofte Forfatningens oprindelige krav til de som har lov at stemme som bevis for deres argument om, at det som blev skrevet dengang ikke længere er anvendeligt. Dengang Forfatningen blev skrevet havde kun mandlige jordbesiddere stemmeret; kvinder blev det ikke forundt. 'Liberale' siger derfor, at skønt det måske var acceptabelt for samfundet dengang Forfatningen blev skrevet er det uacceptabelt i dag.

Selve Forfatningens forudsætninger giver tilladelse til at forfatningen kan have 'amendment' (tillæg) og det uden hjælp af nogen juridisk fortolkning. Forfatningens fædre troede, som jeg, at det at opnå velstand for vor nation er en længerevarende proces som bedst kan opnås ved hjælp af en velinformeret, engageret vælgerskare. Derfor stiller jeg mig kritisk overfor den formodning at den oprindelige hensigt er mangelfuld - ikke kun af disse grunde, men også på grund af den kendsgerning, at grunden til at kvinder ikke fik lov at stemme dengang var, fordi de ikke kunne betragtes som tilstrækkeligt uddannede eller velinformerede, og at kun ejere af fast ejendom kunne betragtes som have længerevarende interesse i at opbygge statens velfærdssystem og således var mere kvalificerede til at være vælgere.

Dette var grundlæggernes oprindelige hensigt - de mente, at et sådant krav om kvalifikation til at stemme absolut ikke var ufornuftigt. Ville vi mon ikke klare os bedre i dag, hvis det princip blev anvendt? Det ville måske have været bedre om Forfatningen var mere entydig og klar, ved direkte at fastslå, at kun velinformerede borgere med ejendom på spil fik tilladelse til at stemme, men oplægget som det blev udformet dengang er sundt og godt. Hvis nogen i dag kan betragtes som værende ansvarlige velinformerede, men dog ikke ejendomsbesiddere, da lad dem stemme. Men bevar systemets integritet og opsæt en barriere som mennesker skal klare at komme over for at stemme. De vil gavne os alle.

Det er imidlertid blevet bestemt, at enhver skal have lov at stemme, skønt alt for mange vælgere ikke har den ringeste ide om, hvilken politik eller parti de er bedst tjent med. National Resarch har vist at langt flere ved hvem Paula Abdul er, end de kender de tre grene i regeringssystemet. Denne udvidelse af retten til at stemme til alle og enhver har ført til en enorm blok af mennesker, der stemmer med følelserne og kun for deres egen øjeblikkelige fordel, i modsætning til, hvad der ville gavne landet bedst og derved dem selv, set over et længere forløb. Disse vælgere er som landmænd der spiser såsæden og derfor ikke er i stand til at så om foråret.

Den førende opfattelse i dag er, at jo flere der stemmer des stærkere vil vort demokrati blive, ved at alle føler de har en rolle i beslutningsprocessen. Mere vigtigt for politisk stabilitet er dog landets økonomiske velbefindende. Hitler fik kun 2% af stemmerne i et valg før Depressionen, men med de økonomisk strenge tider som en katalysator vandt han senere overvældende. Kan du komme i tanke om en lignende situation i dag? Langsigtet økonomisk ansvarlighed ville have langt bedre kår i et system, der benyttede kvalificerede vælgere - de med i det mindste blot en rudimentær forståelse af, hvordan vort regeringssystem fungerer. Dette er ikke nogen ny eller radikal opfattelse - vi kræver at førere af motorkøretøjer skal bestå en prøve før de får lov til at sætte sig bag rattet. Da vort land velstand og levedygtighed er på spil, især vor nationale sikkerhed, bør vi så acceptere mindre krav på disse områder?

Nogle siger det er uretfærdigt, at enhver skal kunne stemme, men er systemet som det er i dag retfærdigt? Under vort nuværende system, hvor alle kan stemme kan en interessegruppe stemme sig til en anden gruppes private ejendom, noget der er fuldstændigt uretfærdigt og som sandsynligvis ikke ville kunne ske, dersom kun ejere at privat ejendom stemte. Kortsigtet kunne en eksporpriation af privat ejendom gavne nogle få, men på langt sigt vil det ødelægge og ruinere os alle.

Restriktionerne i Forfatningen om stemmeafgivelse (som de oprindeligt blev skrevet) burde der ikke være rørt ved, ikke elimineret. Jeg vil ikke gøre mig klog på, hvilket kriterium der burde anvendes, men de oprindelige standarder bør genoprettes.

Forfatningens fædre var brillante. De tog hensyn til menneskets selviske natur og, gennem kapitalismen og privat ejendomsret, lagde de bånd på den for at det skulle gavne det største antal af borgere. Vi bør lytte opmærksomt til alt de sagde. Trods alt, har det eksperiment vi kalder United States of America frembragt den mest storslåede nation i menneskehedens historie.

Michael Sall is conservative writer who blogs at politicalpredator.blogspot.com