Flinke fyre kontra ikke flinke

Er Obama en rar fyr?

Harold Witkov

Vor verden synes at være delt ind i to typer mennesker: Ikke i "mandlig" og "kvindelig" men i "rar" og "ikke rar." På vor vej gennem livet er vi alt for ofte villige til at bedømme alle vi møder efter denne standard.

I den virkeligt morsomme Mel Brook Western satire "Sheriffen skyder på det hele", (Blazing Saddles) efter blot en nat med romantisk forbindelse da falder Lili Von Shtupp pladask for sheriffen Bart. (han er forresten sort) Senere omtaler hun ham som "Sikke dog en rar fyr."

I Manden fra La Mancha, følger den tro væbner Sancho Panza,Don Quixote fra den ene uheldige episode til den næste. Hvorfor gør han dog det? Han forklarer, "Jeg kan godt lide ham."

Dette fører direkte til det politiske dilemma i dag. Alt for mange amerikanere forsøgte og mislykkedes med "Lili Von Shtupp" prøven i forbindelse med Obama. Efter et år langt politisk romantisk forhold er de blevet helt og aldeles overbevist om, at Barack Obama er en "rar fyr." Fordi de tænker på ham som en rar fyr, kan de lide ham, og som Sancho Pancha følger de ham rundt i den ene katastrofe efter den anden, og giver ham fripas.

At dele mennesker op i "rare" og ikke så rare" synes at være særligt vigtigt i dag når det drejer sig om berømtheder, fordi vi almindelige mennesker er så jaloux på deres berømmelse og held. Af den grund er det meget vigtigt for os at vide om de føler sig bedre end os - et karaktertræk der er kendetegnende for "den ikke så rare person."

Vor optagethed af om bestemte berømte mennesker er "rare" eller "ikke rare" kan blive til en fuldtids beskæftigelse. Undertiden er det "de små ting" der hjælper os til at træffe vor afgørelse.

For eksempel:

• John McCain mistede besindelsen derfor er han "ikke rar."
  

• John Edward var ellers så "rar", indtil man fandt ud af at han bedrog sin hustru, noget der godt kan tilgives nu om stunder -- men ikke hvis din hustru har cancer, derfor er han "ikke rar."

• Mange baseball spillere har taget steroider og dog er de stadig "rare." Men Jose Canseco havde den frækhed at sladre om sine medspillere, derfor er han "ikke rar."
  

• Ved en pressekonference fik Husets Speaker Nancy Pelose tårer i øjnene, derfor er hun "rar."

• Angelina og Brad har ikke kun adopteret børn, de har adopteret børn fra rundt om i verden, derfor er de "rare."
  

• Ligesom enhver anden almindelig person har Oprah Winfrey faktisk benyttet et transportabelt toilet ved Obamas sejrsfest i Grant Park, Chicago, derfor er hun "rar."

Hvor mange mennesker har faktisk oplevet præsident Obama miste besindelsen, fået tårer i øjnene eller sidde på et transportabelt toilet? Så hvordan kan vi egentlig vide om præsident Obama nu er "en rar fyr"? Sandheden er måske, at det får vi aldrig at vide.

Leo Durocher, den berømte New York Giants manager der tilbage i 1951 førte Giants til et at de største comebacks nogensinde, indførte talemåden "Det er de rare fyre der ender sidst." Havde "Leo med snakketøjet" fat i noget her? I 2. Verdenskrig var General Omar Bradley kendt for at være en elskelig mand, også kendt som "den meniges General." General Patton på den anden side var en skiderik, og omtaltes som "Blod og indvolde." Begge mænd var kompetente ledere, men nazisterne frygtede Patton.

Det kan måske forekomme at være chokerende for mange, men jeg er nået til den konklusion, at uanset om præsident Obama er en "rar fyr" eller ikke, da er det uden betydning for hvor han fører vort land. Amerikanerne har brug for at komme i gang med at bedømme ham på hans udførelse af jobbet, og han har brug for at komme i gang med at præstere. Sandheden er, at det er svære tider, og amerikanerne har brug for kompetente ledere.

Når man afslutter en stor handel da ved en sælger hvor vigtigt det er at kunden synes han er rar og elskelig. Men sælgeren forstår også, at hvis produktet eller servicen han står for ikke er god, "rar fyr" eller ej, da vil sandsynligheden for et yderligere salg med den kunde være meget lille. En præsidentkandidats kampagne er ligesom en sælger der skal afslutte en stor handel. Efter valget er vundet, repræsenterer hans præsidentskab selve handlen. Fire gode år for nationen borger for et genvalg, mens fire dårlige år betyder afslutning på forholdet.

Så lad blot præsident Obamas fans gå rundt og sige "sikken dog en rar fyr" vor præsident er, og lad hans kritikere påpege at han egentlig "ikke er rar" fordi han har så mange "ikke rare venner." Det vigtigste er indtil nu, at dette præsidentskab har været mindre stjernefyldt og blot er dækket med sukker. Skulle det fortsætte som det er nu eller glippe, ved 2012 valget, da vil flertallet af de amerikanske vælgere uden tvivl sige til sig selv i deres stemmebokse. "Rar eller ikke rar, jeg stemmer Republikansk."