Krige og døde soldater

Krige og døde soldater

John Armor

Her i sidste uge, midt om natten, meddelte præsident Obama pludselig at han ville drage til Dover, Delaware, hvor han blev fotograferet mens han hilste nogle flagdækkede kister der kom fra Afghanistan. Der var cirka 18 kister på denne dag. Bagefter sagde Obama, at denne oplevelse "ville have indflydelse på hans beslutning" om troppeforstærkninger og den fremtidige politik vedrørende krigen i netop Afghanistan.

Nuvel jeg lagde skylden på pressen, jeg har sagt i årevis at kendsgerninger om krigsskadede i Irak, Afghanistan og andre steder er fyldt med fejl. De tilskadekomnes vigtighed for nationen skal sammenholdes med de relativt få tilskadekonmne i andre amerikanske krige. Det kaldes kontekst. Det er især vigtigt når det drejer sig om problemer der har amerikanere som dør.

Er en sygdom eller tilstand der slår 10 børn ihjel om året ligeså vigtig for offentlighedens opmærksomhed, og skal der bruges millioner af dollars på denne eller hellere på en anden sygdom der dræber 1000 børn om året? Ved at stille spørgsmålet sådan vil enhver fornuftig borger og politiker sige "selvfølgelig ikke." Fokus og omkostningen skal rettes derhen, hvor flest menneskeliv reddes, gør mest gavn.

Men den slags spørgsmål kan ikke besvares uden sammenlignelige statistikker. Det er kun når det sættes ind i kontekst at vigtigheden af de fleste kendsgerninger kan måles. I det store og hele sætter den amerikanske presse ikke dødshistorier - civile eller militære - ind i sammenlignelige kontekster.

Lad os vende tilbage til Obamas midnatstur for at ære kisterne ved luftbasen ved Dover, Delaware, hvor alle amerikanske dødsfald ankommer til amerikansk jord. Da denne administration nu er så glad for sammenligninger med den tidlige Bush administration følger så her en: Præsident Bush drog aldrig afsted til Dover for at ære kisterne. I stedet, og ved mange lejligheder, mødtes han personligt med familierne til de faldne soldater. Præsident Bush mødtes med dem privat, og offentliggjorde ingen fotos af disse møder til pressen. Nu kan du drage dine egne konklusioner om hvilken præsident er ærede den døde, og hvem der, muligvis, benyttede de dødes kister som en baggrund for en fotooptagelse.

Bemærk venligst, som jeg har sagt førhen, og siger igen til den familie der har mistet en søn eller datter, ægtemand eller hustru, mor eller far, hvert eneste dødsfald er en permanent tragedie. Imidlertid, vil enhver nation der baserer sin udenrigspolitik på en enkelts død, eller blot nogle få soldaters død, ligeså godt kunne trække sig tilbage bag sine grænser og opløse militæret.

Her følger en liste over krige som USA kunne have trukket sig ud af og tabt, hvis den pludselige død af 18 soldater var tilstrækkelig til at nedbryde vor beslutning om at kæmpe:

• Vi ville have opgivet Den Amerikanske Revolution efter slaget om Boston, eller slaget om Manhattan, eller adskillige andre slag der blev tabt i New Jersey da Washingtons tropper trak sig tilbage efter nederlag på nederlag.
• Vi ville have opgivet krigen i 1812 efter de britiske tropper fejede den uduelige forsvarslinje ved Washington D.C. til side og nedbrændte byen. Der ville ikke have været noget forsvar af Fort McHenry, hvor flaget stadig vejede om morgenen, nationen blev reddet og Naitonalhymnen blev skrevet,
• Vi ville have tabt Civil War, eller Krigen i Syden, med 100%, hvor mere end 10000 mænd faldt på begge sider i forskellige slag. Resultatet ville have været et langt mindre USA og et endnu mindre Confederacy, ingen af dem ville have nogen betydning i verden.
• Vi ville have tabt i 1. Verdenskrig og tyskerne ville have skabt en dominans over Europa. Men det tab ville måske have forhindret de senere tab i 2. Verdenskrig da Tyskland nu alligevel havde overherredømmet.
• Vi ville have tabt i Koreakrigen. Den krig blev kun uafgjort. For du ved vel, at der kun er en våbenstilstand i Korea? Krigserklæringen er stadig i kraft.
• Vi ville have tabt i Vietnam langt tidligere. Vi ville have tabt Golfkrigen og krigene i Irak og Afghanistan. Invasionerne af Panama og Grenada ville imidlertid være blevet klaret fordi tabstallene var så relativt blodløse.
  

Uanset, hvornår præsident Obama kommer frem til at beslutte sig vedrørende krigsførelsen i Afghanistan vil jeg bede alle læserne se på internettet og finde beretningerne om andre militære aktioner i Amerikas historie og bedømme på hvilket grundlag han vælger sin vej. Det er ikke lige præcis et smukt billede der tegnes, men det vil være langt mere præcist end det pressen skildrer.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor John Armor practiced law in the Supreme Court for 33 years. John Armor practiced in the US Supreme Court for 33 years.John_Armor@aya.yale.edu His latest book about Thomas Paine is available at www.TheseAreTheTimes.us. Contact him at John_Armor@aya.yale.edu.