Polemiken om Jomfrufødslen!

Sagen om sagen mod Jomfrufødselen

Jeremy Lott

Hvert år på denne tid kan læserne regne med nogle artikler, med kristne temaer i aviserne og tidsskrifterne, der stille rspørgsmål ved Jomfrufødselen af Jesus Kristus. Det er ganske besynderligt, at betragte den store variation af mennesker der bliver oprørt over denne oldgamle kristne lære.

De der søger videnskabelige forklaringer - Christopher Hitchens, Richards Dawkins segmentet - vil fortælle os at det er bare helt umuligt. For selvfølgelig kan en jomfru ikke blive gravid. Visse lærde i Bibelen vil igen og igen forsøge at lukke hullerne i dogmet ved at henvise til de passager i Bibelen der lyder overbevisende for ikke lærde. Moderate, tilbageholdende troende, såsom Newsweeks redaktør Joe Meacham vil forsøge at glatte tingene ud. Jomfrufødselen, siger de, er symbolsk, men ikke historisk eller videnskabelig vigtig. Det handler om et nyt liv, eller noget helt specielt, eller noget andet, ikke anstødeligt, uld-mund foretagende.

De lærde vil sige at verset i Esjas 7:14 der profeterer om at " jomfruen bliver frugtsommelig og føder en søn" er en forkert oversættelse. "Jomfru" kunne også være "ung kvinde" forstår du. De påpeger at i kun to af de fire evangelier i Det Nye Testamente nævnes Jomfrufødselen, og at Jomfrufødselen i Mattæus og Lukas ikke er enslydende i mange detaljer. De vil sige, at det evangelium der blev skrevet først, Markus, fuldstændig udelader den. Derfor, hvem kan sige hvad der virkelig skete? Øvelsen går så ud på at give et indtryk af, at forsvarerne af Jomfrufødselen er indgroede fundamentalister, der holder fast ved to latterlige, uvidenskabelige dårlige bibeltekster der er i modstrid med hinanden og som baserer sig på en tvivlsom oversættelse af en profeti fra Det Gamle Testamente.

Der er vel et dusin problemer med denne holdning. Vi skal fokusere på tre:

For det første så lykkes det at misrepræsentere alle de fire evangelier samtidig. Mattæus og Lukas har beretningen om den mirakuløse undfangelse og fødsel. Markus og Johannes er rodfæstet i 1. Mosebog kapitel 1. Det i sig selv siger noget om Kristi oprindelse. I følge det første kapitel i Johannes, "I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud og Ordet var Gud." I Jesus fik "Ordet kød og boede iblandt os."

Faktisk har alle fire evangelier deres rod i 1. Mosebog. Nutidens tilhørere fokuserer mest på skabelsesberetningerne i de første kapitler og ser let og elegant hen over slægtslinjerne. For et publikum i det første århundredes Mellemøsten, er disse lister de langt vigtigste. Ved at afspejle dette forsøger såvel Mattæus som Lukas at konstruere Jesus oprindelse, geneaologi, og i den proces udpeger begge bøger Gud som Faderen og Maria som Moderen.

For det andet, ved at påpege modsætningerne mellem Mattæus og Lukas, mener de mere progressive troende at de kan score point mod de bogstavtro og fundamentalismen. De formodede selvmodsigelser kan være en problem vor nogle troende, men de hjælper dem også. Historikere er oplært til at være mistænksomme over for enslydende kilder: Hvis to beretninger ligner hinanden for meget, så er den ene højst sandsynligt baseret på den anden og således mindre værdifuld. Det er bedre at have to divergerende beretninger - endog fuldstændigt divergerende beretninger - af den samme begivenhed for at tjene som en bekræftelse på de detaljer, hvor de er enige.

Beretningerne om Jesu undfangelse og fødsel i Mattæus og Lukas er vidt forskellige - de "vise mænd", flugten til Ægypten, og mordene på de uskyldige er med hos Mattæus, men ikke hos Lukas; folkeoptællingen, hyrderne, mødet mellem mødrene til de endnu ufødte Jesus og Johannes Døberen er kun med hos Lukas - derfor stammer de fra forskellige kilder. De er dog begge enige om Jomfrufødselen.

For det tredje, når det drejer sig om fejloversættelse af Esajas, så er det bare ikke relevant. Jo, ordet på hebraisk kan også benyttes om "ung kvinde" men det er irrelevant. Når en engel fortæller Maria at hun skal have et barn og hun undrer sig over, "hvorledes skal dette gå til. Jeg ved jo ikke af nogen mand?" (Lukas 1:34) da siger hun ikke "da jeg er en ung kvinde." Evangeliernes skribenterne, den populære græske oversættelse af Det Gamle Testamente som kaldes Septuagenta, og den tidlige kirke forstod alle at det betød "jomfru," og deres opfattelser er den der må gælde her.

Intet af det ovennævnte er det endegyldige bevis for Jomfrufødselen, det var heller ikke meningen. Vi kan bevidne at mirakler sker, men vi kan ikke genskabe resultaterne i et laboratorium, og her ved kløften mellem historie og mysterie, er det troen kommer ind i billedet. Imidlertid er fjendtligheden blandt de der søger videnskabelige kendsgerninger ikke nær så fornuftig som den engang var. Nu, med fremskridtene i den reproduktive teknologi, da kan en kvinde der biologisk set er jomfru faktisk undfange et barn. Eksperimenter med dyrs DNA viser, at man kan manipulere æg således at sæd ikke er nødvendig for at skabe en ny skabning. Hvis videnskabsfolkene i det 21 århundrede kan klare det, er det da så langt ude at sige, at Gud for 2000 år siden også ville kunne klare en sådan opgave?

Jeremy Lott is editor of the Capital Research Center's Labor Watch and author of The Warm Bucket Brigade: The Story of the American Vice Presidency (Thomas Nelson). He blogs at JeremyLott.net.