Det Ikke-Så-Tavse-Flertal

Bruce Walker

For fyrre år siden blev der indført en talemåde til at beskrive stemningen hos almindelige, patriotiske religiøse amerikanere der forsøgte at leve livet i fred og ro: "Det Tavse Flertal." I november 1969, for næste fire årtier siden, gik vicepræsident Spiro Agnew for første gang direkte til angreb på de venstreorienterede medier i sin tale i Des Moines. Han bemærkede, at næsten alt amerikanerne kendte til politik og de igangværende begivenheder havde været gennem filteret i nyhedsredaktionerne og hos de tre TV - netværker. En udskrift fra den berømte tale giver en beskrivelse af det venstreorienterede fængsel der styrer vore nyheder:

"Vi kan udlede at disse mænd læser de samme aviser. De drager deres politiske og sociale holdninger udfra de samme kilder. Værre endnu de taler konstant med hinanden, derved giver de kunstig styrke til deres holdninger som de deler. Tillader de mon, at deres målsætninger influerer på udvælgelsen og præsentationen af nyhederne?"

Hvad er forandret på de fyrre år? Har den omfattende institutionelle velstand, der alene tilflyder venstrefløjen, fordrejet nyhederne, underholdningsbranchen, informationerne der præsenteres som var de kendsgerninger af de som regerer på TV - stationerne, i Hollywood, akademiet, organisationer som ACORN, American Bar Association, AARP, og fagforeningerne? Selvfølgelig. Agnew gav senere i talen nogle konkrete forslag til, hvordan disse elitære burde være opmærksomme på, hvordan almindelige amerikanere følte. Men venstrefløjen har aldrig set det som deres rolle at forstå og afspejle Amerika, men vil hellere forandre "fejlen" hos Amerika så de passer på venstrefløjens forestilling om et socialistisk utopia.

De iblandt os som husker Reagan årene husker også det omfattende had som blev rettet mod Reagan af disse medieskurke. De gispede da han kaldte Sovjet for et "Ondt Imperium." De anklagede ham for at være senil, for dumhed, eller alt muligt andet væmmeligt som de kunne finde på. Hvor chokeret var ikke de samme mediers repræsentanter da præsident Reagan døde for fem år siden, efter at have været i praksis usynlig for Amerika i mere end et årti, over det enorme antal amerikanere der ventede tålmodigt i timevis for at vise deres respekt og ære for den døde leder? Uden at vente på de venstreorienterede medier, uden blot den obligatoriske meddelelse fra de elitære, sørgede amerikanerne åbenlyst over denne store leder i enorme antal, større end nogen præsident siden Lincoln. Selv John Kerry, der aldrig havde noget venligt at sige om Reagan som præsident følte sig forpligtet til at vise sin hule respekt.

Sammenlign dette med den vidt udbredte offentlige, åbenlyst politiske begravelse af Ted Kennedy. Den elitære venstrefløj ville ikke tillade os at få fred for helgengørelsen af denne inkonsekevente yngre søn af et falmende politisk dynasti. Han havde været i offentlighedens søgelys i mange år, havde givet en større tale ved Det Demokratiske National Konvent sidste år. Men udover de bevidst fabrikerede følelser, så var det kun de virkelig politisk kyniske der viste ægte beundring for Teddy.

Rasmussen, i en afstemning fra september bekræftede, hvordan amerikanerne virkelig føler vedrørende ideologi: Alle politiske sager, undtagen "at være som Reagan" er i stadig stigende i miskredit, udtrykket "progressiv" (et venstreorienteret skalkeskjul for noget skummelt) er blevet upopulært, og kun 15% af amerikanerne betragter det at blive kaldt "liberal" (venstreorienteret) for noget positivt. Rasmussen rapporten passer perfekt på en Gallup, der her fornylig viste at konservative i stort antal er langt flere end liberale og Battleground Polls, hvilket i næsten ti år hele tiden har vist at 60% af amerikanerne identificerer sig som borgerlige (altså ikke venstreorienterede og heller ikke moderate.)

Det Tavse Flertal for fyrre år siden blev gjort til kujoner, blev skræmt og blev latterliggjort. Dets medlemmer, flertallet af gode amerikanere, følte smerten ved at blive kaldt racister, sexister, fascister eller hvilken tilfældig fornærmelse som venstrefløjen forsøgte sig med. De konservative amerikaneres stemmer inkluderer mange sorte amerikanere, store antal af kvinder, masser af jøder og endnu flere hispanics. Disse amerikanere har set hvordan venstrefløjen har behandlet Clarence Thomas og Sarah Palin rigtigt dårligt, de ved at hvis der findes hykleri i amerikansk politik, så skal den findes hovedsageligt på venstrefløjen.

Gennem hurtigtvoksende medier, der bevæger sig meget hurtigere og langt mere korrekt end de klodsede giganter hos de indoktrinerende venstrefløjstilhængere, har Det Tavse Flertal nu i stigende grad fået kommandoen over opmærksomheden hos engagerede amerikanere, mens New York Times, CNN, PBS, og Hollywood bliver klædt hjælpeløst og morsomt af i det skøre show der køres i de amerikanske medier.

Det Tavse Flertal gennemsyrer de politiske partier. Dets medlemmer betragter Republikanerne som blot et værktøj for at gennemføre deres dagsorden, ligesom eliten på venstrefløjen betragter Det Demokratiske Parti som et køretøj der skal benyttes til af fremme en slags surrealistisk galskab (spørg bare ærlige liberale som Joe Lieberman.) Da derfor præsident Bush piskede Republikanerne til at være sammen med Demokraterne om "immigrationsreformen" da råbte Det Tavse Flertal "NEJ!" med en stemme der kunne høres klart og tydeligt i magtens korridorer i Washington.

Denne gruppe af engagerede borgere, dette store flertal hos det amerikanske folk, dette korps af hårdføre veteraner i venstrefløjens krig mod Gud, familien, landet, ser i venstrefløjen en fjende - ikke en ven. Det tavse flertal forstår, at venstrefløjen hos os, ligesom terroristerne udenlands ikke giver nogen anden mulighed, end sejr eller nederlag.

Under ledelse af et fælles håb og en enighed om principper, ved kun at stole på nogle få i Washington, men ved at stole på selve Amerikas 'hjerte' fuldt ud, ved at skrive og organisere sig i millionvis af små grupper, så er det der engang blev kaldt Det Tavse Flertal nu helt klart det ikke Så Tavse flertal.

Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism : Secular Religion of the Lie and The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.