Katastrofer og frihed - er der en sammenhæng?

Haiti's uundgåelige dødshøst

Walter E. Williams

Nogle eksperter regner med at Haitis jordskælv, 7.0 på Richterskalaen, vil nå op på over 200000 mistede menneskeliv. Hvorfor dog så højt et tabstal? Jordskælvet i det nordlige Californien i 1989, Loma Prieta, var langt mere voldsomt, 7.1, her døde kun 63 og 3757 blev såret. I 1906 måltes jordskælvet i San Francisco til 7,8 cirka 8 gange mere voldsomt end Haiti og kostede 3000 menneskeliv.

Ligeså tragisk som ulykkerne på Haiti er, så er det også symptomatisk for den langt alvorligere tragedie der fuldstændig ignoreres - nemlig den selvpåførte fattigdom. Grunden til at naturkatastrofer koster så få liv i vort land skyldes, at vi besidder en langt større velstand. Det er vor velstand, der tillader os at bygge stærkere huse og kontorbygninger. Når en naturkatastrofe rammer os, giver vor velstand os mulighed for at stille mandskab, materiel og medicin til rådighed for at nedsætte dødstallet og lidelserne. Haitianerne har ikke råd til de livreddende foranstaltninger, som amerikanerne tager for givet. Præsident Obama omtalte jordskælvet som "særligt grusomt og uforståeligt." Han ville komme langt tættere på sandheden, hvis han havde sagt, at det er politikerne og det økonomiske klima på Haiti der gør at haitianerne står hjælpeløse tilbage, når en naturkatastrofe indtræffer - det er det som er "særligt grusomt og uforståeligt."

Hovedårsagen til at Haiti er et af verdens allerfattigste lande er restriktionerne på den økonomiske frihed. Lad os se nærmere på det. Ifølge 2009 Index for Økonomisk Frihed, da kræves der autorisation for visse udenlandske investeringer, såsom elektricitetsforsyning, vandforsyning, offentlig sundhedssystem og telekommunikation. Autorisationer kan kun opnås gennem bestikkelser af embedsmænd, og som resultat er Haitis monopollignende telefonservice meget primitivt, og det er meget venligt sagt. Den kan forklare de vanskeligheder Haiti-Amerikanere har med at finde deres elskede savnede.

Korruptionen er omfattende. Haiti rangerer som nr. 177 ud af 179 lande i 2007, Transparency International's Corruption Perception Index. Ryet som et af verdens mest korrupte lande er en altafgørende hindring for virksomheder og vækst. Toldbetjente kræver ofte 'gebyrer' for at toldklarere skibsladninger. Heritage Foundation's Index of Economic Freedom omtaler, at på grund af den byrdefulde tyngde af reguleringer og bestikkelser i Haiti tager det 195 dage i gennemsnit, sammenlignet med et gennemsnit på verdensplan på 38 dage, at påbegynde en virksomhed på Haiti. At få tilladelse til at drive forretning tager 5 gange så lang tid som verdensgennemsnittet på 234 dage - altså svarende til over 3 år.

Kriminalitet og lovløshed er udbredt på Haiti. U.S. Udenrigsministeriet, har udstedt advarsler, og det i lang tid før jordskælvet, "Der er ingen 'sikre" områder på Haiti....bortførelser, dødstrusler, mord, narkorelaterede skyderier, væbnede røverier, indbrud, biltyverier er meget almindeligt på Haiti." Det australske udenrigs- og handelsministerium advarer sine borgere om, "Niveauet af kriminalitet på Haiti er meget højt, og politiet har kun meget lidt evne til at håndhæve lovene. De lokale myndigheder har ofte begrænset eller slet ingen kapacitet til at yde assistance, selvom du er offer for en alvorlig forbrydelse." Kriminalitet, uanset hvor det forekommer, er en slags hæmmende skat på den økonomiske udvikling, og det er de fattigste der er de første ofre.

Privat ejendomsret er altafgørende for økonomisk vækst. Index of Economic Freedom rapporterer at "Haitiansk beskyttelse af investorer og ejendom hæmmes i alvorlig grad af en svag indsats og et svagt politi, en kombination af manglende lov til at behandle moderne kommercielle praksis, og et dysfunktionelt og ressource-fattigt jurasystem." Det betyder at kommercielle uoverensstemmelser ofte afgøres udenfor Domstolene gennem bestikkelser af offentlige embedsmænd, afgørelser kan man altså købe sig til.

Vejen ud af Haitis knusende fattigdom er altså ikke raketvidenskab. Hvis vi opdeler landene ifølge: 1. Om de er mere eller mindre frimarkedsorienterede. 2. Indkomstniveauet pr. indbygger og, 3. Om de følger International Amnestys menneskerettighedsbeskyttelses index, da vil vi kunne se at de nationer med de største sektorer af frie markeder også er de som har den højeste gennemsnitsindkomst og de bedste menneskerettighedsbetingelser. Haitis præsiden Rene Preval er ikke særlig glad for det frie marked; hans helte er ingen ringere end områdets to mest brutale kommunistiske tyranner: Venezuelas Hugo Chavez og Cubas Fidel Castro.

Haitis katastrofe kræver øjeblikkelig Vestlig assistance, men det er kun det haitianske folk der kan befri sig selv fra den sørgelige tragedie - selvpåført fattigdom.

Walter E. Williams