Walter E. Williams
Ligeså tragisk som ulykkerne på Haiti er, så er det også symptomatisk for den langt alvorligere tragedie der fuldstændig ignoreres - nemlig den selvpåførte fattigdom. Grunden til at naturkatastrofer koster så få liv i vort land skyldes, at vi besidder en langt større velstand. Det er vor velstand, der tillader os at bygge stærkere huse og kontorbygninger. Når en naturkatastrofe rammer os, giver vor velstand os mulighed for at stille mandskab, materiel og medicin til rådighed for at nedsætte dødstallet og lidelserne. Haitianerne har ikke råd til de livreddende foranstaltninger, som amerikanerne tager for givet. Præsident Obama omtalte jordskælvet som "særligt grusomt og uforståeligt." Han ville komme langt tættere på sandheden, hvis han havde sagt, at det er politikerne og det økonomiske klima på Haiti der gør at haitianerne står hjælpeløse tilbage, når en naturkatastrofe indtræffer - det er det som er "særligt grusomt og uforståeligt."
Kriminalitet og lovløshed er udbredt på Haiti. U.S. Udenrigsministeriet, har udstedt advarsler, og det i lang tid før jordskælvet, "Der er ingen 'sikre" områder på Haiti....bortførelser, dødstrusler, mord, narkorelaterede skyderier, væbnede røverier, indbrud, biltyverier er meget almindeligt på Haiti." Det australske udenrigs- og handelsministerium advarer sine borgere om, "Niveauet af kriminalitet på Haiti er meget højt, og politiet har kun meget lidt evne til at håndhæve lovene. De lokale myndigheder har ofte begrænset eller slet ingen kapacitet til at yde assistance, selvom du er offer for en alvorlig forbrydelse." Kriminalitet, uanset hvor det forekommer, er en slags hæmmende skat på den økonomiske udvikling, og det er de fattigste der er de første ofre.
Privat ejendomsret er altafgørende for økonomisk vækst. Index of Economic Freedom rapporterer at "Haitiansk beskyttelse af investorer og ejendom hæmmes i alvorlig grad af en svag indsats og et svagt politi, en kombination af manglende lov til at behandle moderne kommercielle praksis, og et dysfunktionelt og ressource-fattigt jurasystem." Det betyder at kommercielle uoverensstemmelser ofte afgøres udenfor Domstolene gennem bestikkelser af offentlige embedsmænd, afgørelser kan man altså købe sig til.
Vejen ud af Haitis knusende fattigdom er altså ikke raketvidenskab. Hvis vi opdeler landene ifølge: 1. Om de er mere eller mindre frimarkedsorienterede. 2. Indkomstniveauet pr. indbygger og, 3. Om de følger International Amnestys menneskerettighedsbeskyttelses index, da vil vi kunne se at de nationer med de største sektorer af frie markeder også er de som har den højeste gennemsnitsindkomst og de bedste menneskerettighedsbetingelser. Haitis præsiden Rene Preval er ikke særlig glad for det frie marked; hans helte er ingen ringere end områdets to mest brutale kommunistiske tyranner: Venezuelas Hugo Chavez og Cubas Fidel Castro.
Walter E. Williams
Der er lidt om sagen
SvarSletOgså i Japan er der mange jordskælv, men de rammer ikke hårdt.
USA/Canada/Mexico har vist deres eget EU. Måske kunne det udvides til mere mellemamerika ?
Håber iøvrigt det er OK, at jeg er begyndt at henvise til din blog fra mig. Og der kommer en henvisning til næste uge, da jeg forbereder en artikel om alternativ energi - produceret af køer.
hilsen http://semit.wordpress.com/
Det gør du bare. Det er kun glædeligt, hvis man kan være med til at sætte tanker i gang, hist og pist. Og husk jeg har selv hentet det hele fra andre.
SvarSletIøvrigt er min 'begejstring' for EU blevet noget køligere med tiden, måske skyldes det at jeg ikke er nogen vårhare længere og derfor stiller mig skeptisk overfor al overstatslig styring. Jeg har en artikel liggende der netop sammenligner EU og så det som de planlægger i Nordamerika.