tirsdag den 5. januar 2010

Khat finansierer Terrorangreb

Khat handel i England finansierer Terror fra Yemen?

Storbritannien er det eneste vestlige land der ikke har forbudt stimulansen. Det bør de gøre nu, da indtjeningen sandsynligvis finansierer al Queda.

Todd Bensman

Bedre sent end aldrig. Obama-administrationen har endelig besluttet at føre krig mod terrorrederne der spreder sig i det lovløse Yemen. I 2010 forventes mange flere luftangreb, som dem Yemens luftvåben udførte den 24.12. Disse angreb dræbte dusinvis af al-Queda terrorister mens de planlagde aktioner.

Den kommende U.S.-ledede terrorist jagt over Yemen er en god begyndelse, dog absolut logisk. Tiden er moden til en opfølgende taktik der er ligeså usandsynlig som den lyder, ja indrømmet nærmest kugleskør. Dog bør taktikken være en del af enhver strategi mod Yemen. Obama administrationen burde lægge pres på Storbritannien for at man der kan indføre et omgående forbud mod den narkotiske plante "khat."

Khat er en narkotisk småbusk der dyrkes i vid udstrækning - og forbruges - i Yemen. At tygge khatbladene giver en euforisk stimulerende effekt på brugerne som kan sammenlignes med effekten af kokain. Brugen af den er udbredt, også af andre grunde. Den er så kulturelt indgroet blandt de arabiske stammer i Nordøstafrika og på den arabiske halvø, mest hos folk i Somalia, at millioner af immigranter fra denne region har taget vanen med sig til alle dele af kloden. Resultatet er international handel med khat, hvorved krigsherrer og kriminelle bander - og uden tvivl terroristerne i området er i stand til at få fingre i enorme mængder af vestlig valuta.

Men hvor brug og import af khat er ulovlig i USA og de fleste europæiske lande, så er det helt lovligt i Storbritannien, hvor der er ca. 250000 somaliske immigranter. Intet i den britiske lovgivning står i vejen for at mindst 30 tons nyhøstet Yemenitisk khat ankommer til Heathrow Lufthavn hver måned. Ved at lade denne gigantiske ladeport for khat eksistere er vor allierede i den globale krig mod terror blevet til en fæstning for smugleri til resten af verden, mest til somaliske immigranter i mange amerikanske byer. Millioner (måske milliarder) af britiske pund og amerikanske dollars flyder nu tilbage til yemen, Somalia og andre stater der huser terrorrister.

Jeg ved alt dette fordi jeg første gang undersøgte den internationale khathandel for snart ti år siden, mens jeg arbejdede som reporter i Dallas, Texas. Jag havde lagt mærkte til at de lokale toldbetjente ved Dallas/Fort Worth International Airport fjernede bjerge af stoffet fra unge britiske borgere, "lastdyr" der ankom på flyvninger fra UK, og hvis bagage var proppet med mærkelige planter de fleste betjente ikke genkendte. Planterne var på vej til de lokale immigrant samfund fra Somalia og Ætiopien, som der blev flere og flere af.

Jeg var overrasket over at erfare, at taxichauførerne ved lufthavnen tyggede khat for at holde sig vågen i længere tid på Dallas' veje. Jeg havde ingen god grund til at overveje, hvem der mon profiterede for enden af denne forsyningskæde - ikke før den 9/11. I 2005 rejste jeg til London for yderligere at undersøge handlen, i netop konteksten 9/11, og krigen mod terror. Jeg fandt med lethed stoffet til salg i enhver købmandsforretning i Nordlondon. Indpakket i bananblade, blev der tilbudt bundter med khat for cirka 5 dollars, lige ved siden af flasker med sodavand, Coca Cola og orangejuice.

Britiske parlamentarikere, og politiske eksperter, forklarede mangelen på interessen i at følge de andre europæiske nationer med deres kriminaliseringsforbud. Stoffet betragtes som så integreret for immigrantkulturen, at ethvert forsøg på at forbyde det ville møde voldsom modstand hos den muslimske immigrantbefolkning, som et angreb på deres kultur og livsstil. Jeg erfarede også, at de britiske toldinspektører aldrig havde fået besked på at scanne britiske khat smuglere der gik om bord på internationale ruter. Simpelthen en khat eksportørs dørmmeverden.

Faktisk var der ingen, bortset fra nogle få antiterror specialister der syntes at være interesserede i den omfattende transport og distribution og netværket der var muliggjort af briterne var uden tvivl med til at fylde terrororganisationernes skattekister på Afrikas Horn. For nu at være fair, så har jeg ingen endelige beviser på at terrororganisationerne profiterer af khathandlen. Men det må være indiskutabelt at vore Taliban og al Queda fjender i Afghanistan med stor fryd finansierer deres ekstremistaktiviter med heroinsmugling, så derfor må en nærliggende formodning være at den samme fjende er med i handlen med khat fra Yemen.

Nye omstændigheder siden min rapport om khat for så lang tid siden argumenterer kraftigt for, at de britiske myndigheder nu endelig får en helt anderledes khat politik - og for Obama administrationen at sikre at vore europæiske allierede ser at komme over deres modvilje mod at fornærme immigranterne.

Yemen er flyttet helt op på listen over Amerikas målliste som en mislykket stat og udgør nu en direkte trussel for USA hjemme som Afghanistan gjorde indtil oktober 2001. Vore engelske venner bør ikke føle sig blot det mindste mere immune for de khat-støttede angreb, der måske kommer fra de i Yemen bosatte planlæggere.

Afdelinger med al Queda grupper der opererer i lignende, lovløse regioner i Yemen, Somalia og Eritrea, er dramatisk blevet udvidet da amerikanske Predator drone angreb i praksis ødelagde den tidligere rolige terrorist livsstil i Pakistans nordlige stammeområder. Indtil den 24.12. luftangrebene havde de det stille og roligt i Yemen. Landets vaklende regime mente det var for risikofyldt at angribe gode fundamentalistiske muslimer på eget territorium. Men da amerikanske efterretninger klargjorde, overfor Yemens regime, at al Queda havde planer om at ramme regimet som den næste da handlede Yemens regering endeligt militær. Nu var der ingen vej tilbage.

Som gengæld for angrebene den 24.12. har terrororganisationerne med stolthed hævdet at de havde ansat den unge nigerianske terrorist der var så tæt på at sprænge et fly på vej til Detroit juledag i luften. En kalkulerende Obama administration ser nu endelig ud til at være blevet klogere ved at sætte fart på arbejdet med at ramme de som sendte ham ud. Obamas generaler flytter nu også special tropper til mere permanente steder i Yemen , for at hjælpe efterretnings- og modterror operationerne.

En anden omstændighed der taler for at briterne hjælper med til at udsulte de som kontrollerer Yemens khathandel er den helt usædvanlige vækst i de senere år. Mens al Queda udvidede sine operationer i Yemen blev landområder under khat dyrkning udvidet i historiske dimensioner. Uanset hvad grunden for denne uhæmmede vækst er, er dyrkning af khat i Yemen blevet så åbenbar, at årsagen til den mangel på vand der ramte landet i 2009 netop skyldtes khatdyrkningen. Khat anses nu som Yemens vigtigste afgrøde og i toppen af eksportvarer. Stoffet dukker op med urovækkende regelmæssighed i Amerika, som beviser fra Minnesota og Pennsylvania kan attestere.

En nem måde at skade handlen med khat, der altså måske er med til at finansiere unge mænd der vil sprænge fly i luften over amerikanske byer, er at Storbritannien ganske enkelt kriminaliserer stoffet. Skønheden i denne nemme løsning er, at ved at forbyde khat kræves nemlig ikke frugtesløse ofre der ellers følger med af at forbyde den afghanske heroin, hvor, når en forsyningsrute lukkes, denne da nemt erstattes af en ny uhindret, eller hvor omkostningskrævende militære operationer for at ødelægge markerne er forsøgt uden de bedste resultater.

Khat'ens narkotiske effekt synes at være ekstrem tidsfølsom. Den virker bedst i nogle få dage efter høsten. Når bladene bliver tørre, formindskes effekten, og dermed også prisen på gaden. Det er derfor den khat jeg så til salg i London altid var omhyggeligt indpakket i bananblade og nedkølet. Den må smides ud, fortalte købmanden, hvis den ikke er solgt på en dag eller to.

Det betyder, at hvis man lukkede Heathrow Lufthavnen for importen da ville man forlænge enhver potentiel distribution og derved bogstaveligt talt udtørre den enorme svøbe med international khat foretninger i løbet af natten, eller i det mindste de 30 tons om måneden der nu kommer meget hurtigt fra markerne i Yemen ind i UK.

Man bør gøre det fordi selve livsblodet hos de internationale terroriser netop er ulovlige pengeoverførsler indhøstet gennem internationalt smugleri.

Vore stålsatte allierede over på den anden side af Dammen bør finde det politiske mod til at sætte en prop i hullet. Obama administrationen bør hjælpe dem med at finde den gode vilje frem, fordi indtil det er sket da vil enhver ny forbedret amerikansk militærindsats i Yemen være langt mindre effektiv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar