Når mænd forbydes at være mænd

Radikale feministers angreb på mænd i Amerika

Lloyd Marcus

I årenes løb har radikale feminister forsøgt at dæmonisere når testoteron er i spil. Den mindste agressive opførsel bliver taget som det ultimative bevis på, at mænd er krænkere. Feministernes mål er helt sikkert at nedgøre mandighed.

Da jeg var med i bestyrelsen for vort lokale YMCA, var der en national forening af kristne stærke mænd/bodybuildere der ønskede at give en præsentation af deres forening for vore unge. Gennem forskellige spændende vel-koreograferede fremvisninger af styrke (herunder kløve mursten med de bare næver og så videre) underviste disse kirketjenere i kristne værdier og principper. Vor kvindelige formand i bestyrelsen var imod deres tilbud. Hun sagde at deres fremvisning for hende var det samme som at fremme vold. Jeg tænkte, "Åh, hold dog op!" Hvornår er selv det mindste islæt med mandighed blevet noget elendigt?

Uanset om feministerne bryder sig om det eller ej, da er drenge designet til at udvise styrke og være kammerater med andre hankønsvæsener. Det er derfor mange faderløse drenge går ind i bander. Selvom jeg er klar over at nogle børn virkelig er hyperaktive, da kan jeg undre mig over, hvor mange drenge der mon bliver medicineret, blot fordi de er drenge?

Da jeg var dreng så jeg filmen, "A Flower Drum Song." En af sangene var, "Jeg holder af at være pige." Nuvel jeg vil med stolthed erklærer "Jeg holder af at være dreng." Som barn ville jeg gerne vokse op og være kunstner. Udover det ville jeg også vokse op og være mand; tapper, stærk og altid forsøge at gøre det rigtige. Jeg ved godt det lyder lidt gammeldags. Ret skylden mod min fader, fordi det er det billede jeg havde af ham, og som også mine fire søskende (tre brødre, og en søster) havde.

I det tidligere 1960'ere blev vi sorte børn kørt i bus til en skole der skulle integrere os, det var en overvejende hvid- grund-mellemskole. Jeg var en lille fyr i syvende klasse. Brutus gik i 9. klasse, 180 cm høj og med på skolens basket- og fodboldhold. Han forlangte at jeg skulle flytte mig for at han kunne sidde ved siden af Barbara Jean i skolebussen på vej hjem.

Hvis nu Brutus havde bedt mig pænt om at flytte mig, så havde jeg gjort det. På trods af min unge alder da vidste jeg, at hvis jeg lod mig kyse, ja så ville det skade min opfattelse af mig selv som mand. Idet jeg vidste at Brutus uden tvivl ville banke mig besluttede jeg at min manddom var kampen værd. Så jeg sagde "NEJ" til Brutus.

Da bussen standsede ved mit hjem løbe jeg alt hvad remmer og tøj kunne holde for mit liv. Den langbenede dygtige atlet fangede mig og slog mig i jorden. Kun synet af min mor der råbte og kom løbende fik giganten til at flygte.

Overraskende nok, så blev Brutus og jeg senere venner. Jeg tror han respekterede mit mod.

Selv det at være fader bliver ikke længere æret og respekteret. Jeg synes det er så svært at more sig over sitcoms og film, hvor børnene fuldstændig har mistet al respekt for faderen. De håner ham og siger hvad som helst der falder dem ind til ham. Budskabet er tydeligt. "Far er en idiot" -- et udsagn fra det klassiske TV-show, "Far ved bedst."

I en vis grad har de radikale feminister haft succes i deres forsøg på at nedgøre amerikanske mænd. Man kan se det i alt, og fra den måde nyhedshistorierne dækker nationale politiske emner. Vi overdænges med følelser frem for at blive opmærksom på at gøre det rigtige.

Jeg så en god gammel film, baseret på en virkelig hændelse, "Redningsbåden." Efter et skibsforlis forsøgte den unge kaptajn at redde så mange overlevende som muligt, de var i en helt overfyldt redningsbåd. Kaptajnen blev tvunget til at tage nogle ekstremt vanskelige beslutninger: Rationere mad og vand, smide de næsten døde overbord. En svag leder der nægtede at gøre det som var nødvendigt ville have været årsag til at næsten alle døde. Trods voldsom kritik og mytteri blandt nogle, tog den modige unge kaptajn ansvar og tog de smertefulde beslutninger der reddede livet for de fleste af de overlevende. Efter redningen var alle i redningsbåden yderst taknemmelige overfor den tapre kaptajn og kaldte ham en helt. Da de kom sikkert i land kaldte de ham en morder. Hvor typisk. Ørnen flyver alene. Hvor er Amerikas tapre mænd?

Amerika har brug for politikere med karakter og styrke der ville kunne sige, "NEJ" til omfordelingsprogrammer. Sådanne antiproduktive programmer bliver til lov når vi bliver forført af karakterløse politikere. Disse slyngler appellerer med dygtighed til vor lavere instinkter ved at spille misundelseskortet ud. Som gennemførte tåber kræver vi, "Lad os få fat i de der rige bestyrelser der har tjent masser på os stakkels fattige!" Det er også på tide, at vi siger NEJ til vort Oprah-iserede samfund, hvor alt handler om følelser og alle er ofre.

Amerikanske mænd har det perfekte eksempel på styrke og i at holde fast på det der rigtigt. Ironisk nok er eksemplet en kvinde fra Alaska.

En forside på Time Magazine fra 1992 lyder, Hvorfor er Mænd og Kvinder forskellige?" Utroligt nok blev denne simple åbenbare sandhed fremført som en større videnskabelig opdagelse.

Uanset om det er i atletik, forretningsverdenen eller i regeringen er kontrolleret, velplaceret og tilstrækkelig testoteron noget godt. Sig stålsat nej til tyranni og ondskab. Radikal femninisme er en perversion. Den repræsenterer ikke det som de fleste mænd og kvinder ønsker og har brug for.

Mænd bør være stolte og ære deres mandighed. Dette vil på ingen måde nedgøre kvinder. Tværtimod. Ægte mænd bliver ikke truet og nyder kvinder med sunde billeder af dem selv.

Så pas på radikale feminister! Vi amerikanske mænd er på vej tilbage! WOW, at skrive denne artikel fik mig til at føle mig ganske macho, og få mig til at slå mig for brystet og gå ud at skaffe kød til familien. "Skat se at klæde dig pænt på! jeg tager jer på vores favorit bøfrestaurant! Bagefter lejer vi en film. Hvad med Tarzan Junglens Konge?"

Lloyd Marcus (sort) og gennemført Amerikaner.