onsdag den 24. februar 2010

Fornægteren af Amerika - Obama

Obama - Amerika fornægteren

Bruce Walker

De fleste mennesker der er interesseret i offentlige forhold falder i to hovedgrupper: Nogle tror at Amerika er en enestående nation, en nation der er bygget op om ekstraordinære og sunde moralværdier, et land som er en slags mikrokosmos af, hvordan verden burde være. Disse mennesker er ikke nødvendigvis amerikanere. Churchill for eksempel, var en utilsløret beundrer af Amerika.

Så er der andre mennesker der mener,at Amerika bare er et noget så arrogant et land, en nation befolket med fjolser der tror for meget på Gud, og på grund af den religiøse tro og tillid til denne, er det modsatte af, hvad verden burde være. Dette fjendskab blomstrer udenfor Amerika, men det har også en stærk følgeskare i Amerika.

Barack Obama tilhører helt sikkert den sidste lejr. Han er en "Amerika Benægter." Det erfarede vi tidligere under præsidentkampagnen i 2008. Hans hustru Michelle, afslørede i februar, for første gang i sit voksenliv, at hun faktisk var rigtig stolt over Amerika - fordi Amerika var begyndt at fatte hendes radikale mands budskab. Måneden efter, marts, erfarede vi, at hans præst forbandede Amerika fra prædikestolen. Derpå i april, talte Obama om mennesker på landet i Amerika, der klyngede sig til deres religion.

Roden til at denne antipati mod Amerika gennemsyrer tænkerne der har haft indflydelse på Obama, er en tænker som Paul Alinsky. Som American Thinker's James Lewis forklarer så godt da havde Alinsky to holdninger til Amerika. Som barn af forfulgte russiske jøder, kunne han betragte Amerika som Emma Lazarus, en anden jødisk immigrant. Hendes troskab overfor Frihedsgudinden er såvel klar som stærk. Emma hældede til socialismen, hun var stolt over sin jødiske slægtskab, men hun var gennemført amerikaner. Hun forstod at Amerika var det håb, lyset, og løftet til verden.

Alinsky betragtede Amerika som centeret for menneskehedens problemer. Det betød intet for Alinsky, at han ville have lidt alverdens kvaler i Gulag under bolschevikkerne for hans agitation, men at han boede i frihed i Amerika. Det betyder heller ikke noget for Obama eller hans hustru, at det at de bor i Amerika har betydet velsignelse langt udover den evne de har til at give tilbage. De har faktisk høstet gavn, frem for lidelser, fordi de var sorte.

For tolv år siden skrev Keith Richburg, en sort journalist ved Washington Post, 'Out of America.' Bogen beskriver hans rejse som en vred ung sort mand, der refleksivt accepterede alle teorierne om udnyttelsen af sorte, til en mand der besøgte Afrika og studerede det nærmere. Efter at have fået førstehåndskendskab til rædslerne i hans oprindelelseskontinent, og idet han begreb at Amerika intet havde at skaffe med dette mareridt han så lige for sine øjne skrev, Richburg: "Gud ske tak og lov, jeg er amerikaner." Dette er ingen undskyldning for slaveriet eller Jim Crow Lovene. Det er snarere en moden og moralsk værdsættelse af, at i en ufuldkommen verden, da kommer Amerika meget nærmere det fuldkomne, end så mange af dets sure kritikere vil anerkende.

Engang forstod næsten alle amerikanere at uanset hvad politikken var, så er Amerika verdens håb. Amerika, som Israel, er "det frie valgs hjemland." Selv før afslutningen på slaveriet var den amerikanske regering gået meget langt for at skabe et hjemland for de befriede slaver (Liberia, for eksempel, blev grundlagt med netop det formål.) De mennesker, der ender i Amerika, uanset hvordan de kommer hertil, ønsker altid at blive.

Med tanke på First Amendment, (retten til frit at ytre sig) kunne vi brokke os over mange forskellige ting, men ikke over den kendsgerning at First Amendment var skabt af Amerika. Vi kunne kæmpe indædt for vore partier, men ikke betvivle at folkets ret til at vælge deres ledere voksede ud af arven ved Amerika.Hele ideen om fundamentalt at forandre Amerika så det ligner resten af verden ville have gjort enhver politisk leder for 50 år siden rædselslagen.

Den Gamle Verdens elitære har i det store og hele ønsket at Amerika bare skal forsvinde, eller blive opslugt i oligarkiet, som er så velkendt i Europa og Asien. Alverdens trælle har søgt mod Amerika. De elitære har skummet over af raseri over Frihedens Lands. De higede efter, og ønskede skel mellem de som har magt og de som beherskes. Dette inkluderer elitære som var socialister.

De som foregiver at være bekymrede for den fattige, (socialisterne og kollektivisterne) er faktisk de mest elitære hos eliten. Orwell så dette perfekt i sit mesterværk, 1984. En del af bogen er tilegnet "Teorien og praksis ved oligarkisk kollektivisme." Den politiske filosofi i 'Oceania', det totalitære mareridt i romanen, er Ingsoc, en sammentrækning af engelsk socialisme (Inghilterra - socialismus). Disse elitære bekymrede sig kun om at få magten i deres gruppe, og Amerika har altid tilbudt velstand, hæder, og indflydelse til det enkelte individ der rejser sig over flokken gennem hårdt arbejde og individuel foretagsomhed.

Enhver der har gjort sig den anstrengelse af studere de sovjettiske dissidenters bøger ved da, at det zaristiske imperium var meget mindre gennemreguleret og hierarkisk, og at der var en langt mindre kløft mellem den rige og den fattige, end i Kommunismens imperium.

Dette er lige netop hvad moderne fornægtere af Amerika mest længsel efter. Sleskende officiel elitisme, politisk korrekt videnskab, ensrettet undervisning, forkastelse af den som er oprigtigt religiøs, afslutningen på alle de dyder som har gjort Amerika til verdens sande Mekka for de som ikke er frie - dette er de skjulte håb som Amerika fornægterne, som Obama, virkelig længsel efter

Derfor "håner" han bankerne den ene dag; undskylder for verden på sit lands vegne den næste; han forsøger at drukne økonomien i penge, som meget snart vil være ligeså værdiløse som en rubel i Sovjet, den følgende dag. Hans mission er klar. I det gamle Sovjetunionen, det sted hans mentorer hemmeligt beundrede, blev USA næsten altid kaldt, indenfor det oligarkiske Kommunist Parti, med et meget betegnende udtryk: 'Hovedfjenden.' Sådan betragter vor præsident sit land nu. Vi, vore friheder, vor tro, vor individuelle foretagsomheds ånd - selve sjælen i Amerika - dette er fjende for vor Amerika-fornægter, Præsidenten.

Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie and The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar