Lokal eller global - hvad er bedst?

Jeg foretrækker lokal fremfor global

Alan Caruba

Måske skyldes det at jeg er et produkt af den tid jeg voksede op i, og så erfaringerne med begivenhederne i verden. Eller måske er det den nærmest åndelige validitets 'betydning' der er blevet føjet til ordet "global."

For det meste er det dog min dybeste foragt for "global opvarmning," som jeg har brugt snart 3 årtier på, at forsøge at bekæmpe, fordi dette plot vil give alle mulige former for regeringsindgreb lov til at gribe ind i menneskers valg og liv.

Først lidt personlig historie. Som barn kan jeg huske togturen til og fra Jersey kysten da toget var fyldt med unge mænd i uniform, alle skulle de ud at kæmpe i fjerntliggende lande, hvis navne selv for mig var eksotiske - Iwo Jima, Guadalcanal, Normandiet og Sicilien. Det var krigens barske geografi, men for en ung knægt som mig betød det kun et eller andet sted langt borte.

Da jeg var teenager var en storebror allerede i Japn ved hovedkvarteret, hvorfra konflikten i Korea blev ledet. Der var nu nye navne på tale, Seoul, Incheon, og Yalu Floden. På det tidspunkt var Den Kolde Krig godt i gang.

I 1950'erne var talen om A-bomber og derpå Brint-bomber, og så kom de interkontinentale raketter. På universitetet var jeg kun lidt opmærksom på begivenhederne på Cuba, men nogle få år senere, skulle jeg være kampberedt og i uniform, afventende ordren om invasion. Så forsvandt problemet, vel uden aldrig at forsvinde. Det har nu bredt sig til Venezuela.

Som så mange andre amerikanere lærte jeg om verden fordi vi sendte tropper ud rundt omkring for at være stødpude mod en form for agression eller mod nogle nye undertrykkende regimer. Hjemme var gaderne fyldt med Borgerrettigheds marcher, anti-krigs marcher, som så blev afløst af nye grupper der krævede at blive hørt. Det var tiden med Woodstock og Watergate.

Så var der ingen tog fyldt med soldater, fordi militæret var holdt op med at indkalde alle unge mænd til militærtjeneste for deres land. Det blev et militært bestående af frivillige, og så fik vi at vide at det var langt det bedste. Man ville lide tab i Beirut, fravriste Grenadas dets kommunistiske matovertagelse, invadere Panama for at fjerne endnu et korrupt styre og dets ledere, og derpå som svar på Iraks invasion af Kuwait, drog vi afsted for at afklare tingene. Efter 9/11, 2001, skulle militæret drive Taliban og al Queda ud af Afghanistan og så i 2003, invadere Irak for at fjerne Saddam Hussein.

Er der noget at sige til, at amerikanerne er trætte af krig? Kan det undre at ordet "global" for min generation betyder et eller andet nyt sted hvor unge dedikerede amerikanere skal bekæmpe nogle nye despotiske regimer, eller trusler mod fred alle mulige steder?

Alt dette bringer mig til den nye betydning af "global" for de kommende generationer. Det er knyttet til "global opvarmning," det største bedrag, ikke kun i moderne tid, men i hele historiens forløb! Det blev igangsat og implementeret af en international institution der ellers har det som sin opgave af gøre en ende på al krig, De Forenede Nationer.

For nogle år siden udgav FN en bog "Vor Globale Naboskab" men vi lever ikke i et globalt naboskab. Vi lever i vort eget lokale kvarter. FN drejer sig udelukkende om en global regering med, selvfølgelig, globale skatter, en global hær, og som det er tilfældet i ethvert diktatur, en global begrænsning af retten til at eje våben.

Det hele drejer sig om en gigantisk støbeform af globale traktater der indbefatter overgivelsen af visse dele af U.S. suveræniteten til FN, for at denne skal holde opsyn med "bevaringsværdige" steder og vore nationalparker. Det handler om et uddannelses indoktrineringsprogram der skal gøre amerikanske børn til "verdensborgere."

Derfor må du tilgive mig, hvis jeg betragter verden, og får øje på steder hvor amerikanerne kontinuerligt har måttet ofre blod og penge, fordi en eller anden person eller nation havde ambitioner om at påtvinge deres vilje til mennesker, som kun har haft eet ønske - om at blive ladt i fred.

Hvis noget forfærdeligt hænder i Amerika, forventer jeg ikke at se en eneste anden nation på Kloden komme til vor undsætning.

I Amerika i dag er fjenden ikke altid langt borte. Den er i Washington, D.C., hvor en ude af kontrol Kongres forbruger og låner til det punkt hvor vi bliver advaret om, at vor dollar er i fare for at være helt værdiløs. Under ledelse af en uduelig ny præsident er der oparbejdet gigantiske gældsposter til endnu ufødte generationer.

Det Hvide Hus forsøger at udvide et rettigheds program, MediCare, der allerede er brudt sammen, og med det formål at kunne kontrollere en sjettedel af nationens økonomi.

Det Hvide Hus giver penge til banker og truer derpå med at beskatte dem selv efter de har betalt tilbage.

Det hvide Hus har købt General Motors og Chrysler i stedet for at lade dem gå fallit, som alle andre forretningsforetagender kan opleve.

Det Hvide Hus smider milliarder ud på "ren energi" og "grønne jobs," som begge er de rene fantasifostre mens milliarder af tønder olie ikke bliver hentet op, og milliarder at kubikmeter naturgasser ikke udnyttes, og kulminedrift til århundreders brug ikke bliver udnyttet.

Kongressen en engageret i en falsk multimilliard dollars "stimulus" pakke med programmer, i stedet for at skære ned på skatterne for at kickstarte økonomien.

"Tænk Globalt. Handl Lokalt!" er et mantra hos miljøbevægelsen, men denne bevægelse er i sig selv et globalt uhyre fast besluttet på at skulle bestemme, hvad du skal spise, hvordan du behandler dit affald, hvilken slags bil eller lastvogn du må køre i, hvor meget du må bruge til opvarmning eller afkøling af dit hjem og så videre.

Det er den ren skære despotisme, uanset hvilke andre navne du vil benytte.

Og så er der de der sindssyge tilhængere af islam, der ønsker at påføre mere skade på Amerika, fordi vi ikke er helt tilfredse med at de dræber deres egne muslimske fæller.

Hvor jeg dog ville ønske jeg kunne ignorere verden udenfor mit nabolag, men den vil ikke give mig lov.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Alan Caruba writes a daily post at http://factsnotfantasy.blogspot.com. A business and science writer, he is the founder of The National Anxiety Center.