Statslig kamp mod fedme

Michelle’s Anti-fedme kampagne

Michelle Malkin

Bag enhver gerning der forekommer at være god i Obamas Hvide Hus er der en gennemført dybtgående venstrefløjs særinteresse. Hvem har egentlig gavn af det tilsyneladende velmenende tiltag for forbedret ernæring i skolerne? Tænk lilla - som de lillafarvede skjorter som Service Employees International Union bærer. De store fagforeningers ledere er da ligeglade med om børnenes taljemål bliver mindre, og de slanker sig. De bekymrer sig kun om at få pumpet deres medlemslister op og få fyldt deres pengekister.

Fru Obama fortjente en medalje eller hædersbevisning for hendes opråb fra sin ægtemand om, at der skulle tages hånd om skolelevernes fysiske tilstand og især det tungtvejende problem med overvægt. Kampagnen er nu i fuldt sving - henvender sig til byernes borgmestre, lægeautoriteter og den mødes med Kongressen og kabinetsmedlemmer for at genindføre Lyndon Johnson æraen "Børneernæringsloven", hvilket betyder, og betød regeringsubsidierede måltider til mere end 30 millioner børn. Det er en del af Obama administrationens selverklærede "fra vugge til karriere" dagsorden for den amerikanske ungdom.

I årtier har skoleadministratorer kritiseret dette relikvie for Det Store Samfund, fordi det er gået langt videre, end sit oprindelige formål. Programmet var oprindeligt skabt for at få brugt overskuddet af føde efter 2. Verdenskrig. I de sene 1970'ere forhånede rektor Lewis Lyman fra New York det som et forbunds "enormt ressourcespild" i et klogt essay i undervisnings tidsksriftet Phi Delta Kappan. Men Demokrater, forhånede til gengæld GOP (Republikanernes) ansvarlige forsøg på at få gennemført en finansreform i Clinton årene som skulle gå til "de sultende børn."

Mens forbruget til ernæring og velfærd til ungdommen er eksploderet så er børnene ligeledes 'eksploderet'. Næsten en tredjedel af børn i U.S. er nu overvægtige eller decideret fede. Forbundsmyndighederne bruger 15 milliarder dollars til ernæring i skolerne; Det Hvide Hus ønsker i hvert fald en forøgelse på 1 milliard dollars i det kommende regnskabsår.

Det ellers så velmente madordningsprogram for fattige børn har forvandlet sig til en helt urørlig universel rettighed med en magtfuld 'skolefrokostlobby' i samarbejde med bureaukrater i Landbruget, fødevareindustriens bestyrelser og fagforeningsbosser. Helt ind i SEIU. (Servicearbejdernes fagforening) Under ledelse af Andy Stern, den person der oftest besøger Det Hvide Hus, har den magfulde arbejderorganisation repræsenteret regeringen og de privatansatte, og har en umættelig appetit efter magt og vækst. Ved at arbejde sammen med førstedamen har SEIU givet los til en kæmpe reklame kampagne i denne uge der kræver større bemydigelse og flere midler til Børneernæringsloven.

Hvad får de store fagforeninger så ud af det? SEIU's ledende vicepræsident Mitch Ackerman forklarer: "En mere robust udvidelse af skolefrokosten, morgenmad, mad i sommerferien, børneomsorg og WIC (kvindeforbundet; Kvinder, Børn og Børneernæringsprogrammet) er nødvendigt for at reducere sult, fedme hos børn, gøren en ende på denne fedme i barndommen og sørge for gode lønninger og sundhedshjælp til de servicemedarbejdere der er i første linje.

Der er 400000 der arbejder med at forberede og servede mad til amerikanske skolebørn.

SEIU repræsenterer titusinder at disse arbejdere og forsøger at få mange flere ind i fagforeningen. "Mere robust udvidelse" af skolemadsordningsloven giver altså et mandat til højere lønninger, bedre forhold og rettigheder og regeringsgaranteret sunhedsdækning.

SEIU's frontkæmpergruppe, "Kampagnen for Kvalitets Services" er talsmænd for "retten til sygedage og optræning" for medarbejdere i skolemadsordningen. Aldrig lader man en krise ligge, den skal benyttes til yderligere rettigheder, derfor sendte SEIU sine medlemmer ud i lobbyarbvejde foran offentlige skoler i Chicago sidste år og skræmte forældrene så de gav støtte til deres plan og dagsorden. De beskyldte skolerne for "at udsætte børnene for risiko" i influenzasæsonen ved at være mod kravet hos SEIU om retten til sygedage. "Uden sygedage, kan jeg ikke tage en dag fri, og derfor bringer jeg bakterier ind på skolen," jamrede en SEIU medløber.

Ud af samme tangent fremstiller de madordningsservicemedarbejderne som uundværlige frelsere. Fagforeningen har stået bag PR bestræbelser der viser dem som superhelte "der serverer retfærdighed og frokoster." At være imod fagforeningen er altspå det samme som at være imod børnenes sundhed. SEIU propagandaen viser cafeteriaarbejdere som Leslie William fra New Jersey Scholl i Orange County der beklager sig: "Jeg elsker mit arbejde, men det bliver hårdere og hårdere at forberede næringsrige måltider med det lille budget vi arbejder med....jeg græder når jeg ser et barn der sulter. Efter min mening, så er en del af mit job at sørge for at børn bliver godt spist af."

Hallo, det er faktisk forældrenes primære opgave. Mor?, Far? Kan nogen huske dem? Des mere ansvarlighed vi kræver af forældre des mindre magt og indflydelse er SEIU cheferne i stand til at få fingre i. Jobs indenfor fagforeningsområder, som diætister og ernæring, eksploderer. I tilgift med skolens morgenmad og frokost skubber SEIU nu på for finansierede middagsplaner, og mad i sommerferier for at skabe "et stærkere ernærings sikkerhedsnet." Oversat: Evindeligt flere ansatte til den endnu større regering og alle dens offentlige ansatte og medhjælpere.

Lad nu børnene være i fred, giv maden til Staten.