lørdag den 27. marts 2010

Bøder og politiet, hvorfor?

En politibetjents dag

Bob Weir

Et af sværeste jobs for enhver politibetjent er udstedelsen af bøder for trafikforseelser, selv de mindste. Det er en ting at standse nogen for at have kørt adskillige kilometer for hurtigt og minde ham om farerne ved for høj fart, samtidig med at du informerer ham om at en stor bøde vil lade ham huske det gode råd. Ideen om at standse en person på vej til og fra hans arbejde, og ramme ham med en bøde for ikke at have benyttet blinklyset eller for en ikke betalt P-bøde, det får politibetjenten til at forekomme smålig overfor en person, som vel ikke udgør en fare for samfundet. Dog skal selv mindre forseelser påtales, men det giver dog ikke de bedste relationer til offentligheden for politibetjentene.

Brandmænd har som hovedregel et meget bedre image fordi, når du ser dem så bærer de et barn ud af en brændende bygning eller står sammen med nogle lokale børn på brandbilen og lader de små pus være iført noget af deres udstyr.

Skønt begge jobs er service-orienterede mod offentligheden, og er skabt for at bevare sikkerheden for folket, da bliver de fleste kørere nervøse når de ser en politibil, men oplever absolut ikke det samme når den store røde maskine bliver set på vej mod en brand.

Hvor ofte har du ikke holdt øje med disse synlige enheder i dit bakspejl, og så ikke lynhurtigt set ned på speedometeret? Hvis du så bemærker at du har haft en lidt tung fod, så er du noget tøvende med at træde på bremsen, fordi betjenten vil lægge mærke til dit røde bremselys. Hvis du imidlertid kører derud af, og pludselig bemærker en politibil komme i din køreretning eller er parkeret ved vejsiden, da kan du få en øjeblikkelig impuls til at berøre bremsen let, hvis du nu skulle have været lidt for gavmild på speederen. Så holder du skarpt øje med de uniformeredes handlinger mens du afventer din skæbne. Vil lyset på taget begynde at blinke, og skal du køre ind til siden?

Se her er en lovovertræder sikkert uden førerbevis

Det er en situation der kan ødelægge enhver borgers gode dag. I løbet af tyve år som betjent i New York City kan jeg ikke komme i tanke om en fører der var glad for at få en bøde. Faktisk så har mange følt sig motiveret til at fortælle mig, hvad han mente om en offentlighedens tjener der åbenbart ikke havde noget andet mere fornuftigt at foretage sig, end at besvære anstændige hårdtarbejdende skatteydere når han i stedet skullle se at få støvet nogle narkohandlere op, og få låst dem inde.....

Jo, de fleste betjente ville langt hellere låse skurkene inde, end jagte førere der måske har et lys der ikke virker, men hvis det nu var det eneste de koncentrerede sig om, hvor lang tid ville der så mon gå før alle biler på vejen ville ligne stock-carbiler? Hvor sikker ville du føle dig på motorvejen, hvis de der fartgalninge ikke var bange for de her offentlighedens skildvagter med deres radar udstyr?

Det er med politiarbejdet soleklart, at ingen har brug for os, før de vitterligt har. Må Himlen forbyde det, hvis vi ikke er tilstede når behovet er der. Den person, hvis hjem blev plyndret mens han var på ferie, kan med god rette undre sig over, hvorfor tyvene ikke er blevet arresteret. "Jeg har fået fem fartbøder sidste år af Jer drenge, men da mit hus blev ryddet, så var I der ikke." kunne han med rette sige med sarkasme. Måske er det, fordi betjentene har travlt med holde øje med Jer fjolser der ikke respekterer fartgrænserne. Jeg har brugt det meste af min politikarriere på at foretage efterforskningsarbejde, men da jeg var ung betjent, brugte jeg en del tid på at jagte de slemme drenge.

En skoldhed dag i Brooklyn blev min partner og jeg opmærksom på en kvindes skrig et par boligblokke borte. Vi kom frem til åstedet, hvor en barbrystet mand med en machete gik frem mod en tydeligt bange ung kvinde, der lå på fortovet med hænderne løftet for at afværge et umiddelbart angreb. Mens min makker betjente radioen rettede jeg min pistol mod fyren, og den formodede slagter, og gav ham en advarsel.

Han blev opmærksom på mig og gik et par skridt mod min retning. Jeg vippede med våbnet og advarede ham igen, og fortalte ham at hans fremtid ikke ville være omfattet af en tredje advarsel. Efter han havde indset, at mit våben var mere formidabelt end hans, lagde han snerrende det langbladede instrument på fortovet. Som det var almindeligt i sådanne møder med potentielle drabsmænd, viste det sig at hans kæreste var ikke spor trofast, så han havde besluttet, at skille sig af med hende i bogstaveligste forstand. Han blev arresteret og hun var taknemmelig for at vi afholdt ham fra at lade hende ligge i småstykker på fortovet.

Senere samme dag standsede jeg en kører for at køre over for rødt lys. Mens jeg udskrev bøden, forklarede han, "Hvorfor laver I fyre ikke noget ægte politiarbejde i stedet for at genere folk?"

Bob Weir is a former detective sergeant in the New York City Police Department. He is the executive editor of The News Connection in Highland Village, Texas. E-mail Bob.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar