Kapitalisme versus socialisme på film

Socialismen versus kapitalismen - skildret på film

James Hudnall

Skønt det muligvis var utilsigtet så har instruktøren Godfrey Reggio's fremragende film fra 1982 Koyaanisgatsi (En Verden i Ubalance) en sekvens der på smukkeste vis illustrerer den fiasko der følger med store socialprogrammer versus det frie markeds kapitalisme. Dette illustrerer og afslører, hvorfor regeringsstøtte med tiden ofte ender i elendig services og fallit.

Her var så filmklippet. Vi begyndte med scener fra det majestætiske New York, derpå fulgt af gadeslum, efterfulgt af rækker af udlejningsejendomme i fuldt og voldsomt fordærv, og derpå nedrivning.

Så ved afslutningen får vi vist glinsende glastårne der er et produkt af det frie markeds kapitalisme. Udlejningsejendommene var produkter af Præsident Johnson' Krig Mod Fattigdom, der medførte at milliarder blev spildt, og afstedkom det som man kunne forvente at milliarder af skattedollars der smides ud på et abstrakt projekt - som fattigdom - ville medføre. Disse beboelsesejendomme ville nu været over 60 år gamle. Filmen blev optaget cirka 1979. På mindre end tyve år kom bygningerne til at se ud om skildret. Tænk på det når du ser klippet.

Det er regering i aktion vi får vist. Nogle af bygningerne var knap 20 år gamle. Og så vil de tage over en sjettedel af vor økonomi, til sundhedssystemet, og behandle det på samme måde som de gør med alt muligt andet. Du ved ligeså effektivt som Medicare, Social Security, Postvæsenet, Amtrak, der alle er ved at gå nedenom og hjem. Freddie Mac og Fannie Mae? Nej hvor de svigtede. Og hvorfor ikke se lidt på regeringens gæld, når vi nu er i gang og se, hvor godt, eller elendigt, de klarer den. Man har skabt billioner i gæld med de løfter man har givet. Løfter givet af politikere som du og dine efterkommere skal være med til at betale. De spurgte ikke om du var med på den. De ignorerede blot offentlighedens vilje med sundhedsreformen.

Regeringer skaber intet, de forbruger. De tager fra os, folket, der skabte tingene og konverterer nogle af disse ressourcer til "goder." Disse "goder" er, langt oftere end ikke, bestikkelser der skal få os til lade dem slippe afsted med at bruge vore penge som galninge. På et eller andet tidspunkt, for langt tid siden, holdt de op med at bekymre sig og ønskede og begyndte at fortælle os at det var til vort eget bedste. De begyndte at tage penge og endnu flere skattepenge og bestak de mindst produktive borgere så de ville få deres stemmer så de produktive borgere kunne sættes uden for indflydelse, hvis de klagede for meget.

De benyttede en hersk og del strategi. De lovede alle forskellige grupperinger det de bad om, men de fik noget helt andet.

Intet at det regeringer gør skabes ud af den blå luft. Det fremskaffes ved den velstand som man tager fra andre. Mens det frie marked har skabt mange mirakler er de fleste af regeringens store programmer nu som i en fjern fortid og de smuldrer på grund af uduelighed.

De fleste af de stolte skyskrabere på Manhattan og i andre byer blev bygget af virksomheder der tjente midlerne til at bygge dem. De rådnende projekter der går mere og mere i forfald blev negligeret af en regering, der lovede disse mennesker de ville blive løftet ud af fattigdommen. I stedet fastlåste det dem i et stinkende helvede, og fanget i en afhængighedscirkel.

Skattepenge løser ingen problemer. Det gør regeringer heller ikke.

James Hudnall