onsdag den 31. marts 2010

Tvungen godgørenhed smadrer den positive ånd

Tvungen barmhjertighed ødelægger menneskets ånd

Efter at Repræsentanternes Hus vedtog Senatets sundhedslov (uden ændringer fordi de ikke kunne skabe eller få deres egen lov vedtaget), da udtalte Husets Speaker Nancy Pelosi, at bestræbelsen var en afspejling af amerikanernes deklaration til Forfatningen om "liv, frihed og retten til at søge lykken."

Intet kunne være længere væk fra sandheden. Et samfund der tvinger hvert individ til at sørge for naboens personlig lykke, der kun kan komme ved at man sælger sin arbejdskraft eller sin private ejendom, og derpå overdrager disse udkommer gennem konfiskatoriske skatter, er et samfund med meget mindre individuel frihed og virkelyst.

Med de nuværende fiaskoer af godhed, der består af Medicare, Medicaid og Social Security vil denne sundhedsreform uden tvivl pulverisere hver knogle i os. Ødelæggelsen af vor store nation - det som Amerikas fjender ikke kunne opnå gennem krig, gør vi nu selv gennem misforstået barmhjertighed.

Vi er ikke et kollektiv. Vi er heller ikke slaver, eller hinandens tjenere. Selvom vi har mange ting til fælles, så skal vi holde os langt borte fra det som al ægte godhed og barmhjertighed stammer: Enkeltindividet.

Vi er en nation af enkeltindivider, ikke kun som et princip, men også i praksis. Det som gør et individ ægte er den plads og de grænser der omgiver hver enkelt - grænser der sikrer ethvert individs friheder og lykke. Uden sådanne meget stærke, ukrænkelige grænser er friheden til at nyde livet, friheden og søge efter lykken helt umulig.

Når et individ går ind i sig selv, og frivilligt giver noget af værdi, såsom arbejdskraft som medhjælper eller plejer, eller køber medicin til en syg nabo, da giver yderen af sit inderste jeg, hvilket er frihed, og ved en sådan handling opnåes ægte lykke -- og det skaber, uden tvivl også lykke hos modtageren.

På den anden side, når et individ -- uden at være motiveret overhovedet, det være sig ved medlidenhed eller misundelse -- tvinger et andet individ til at tage noget af værdi og give det for at lindre en andens ulykkelige situation, for ellers bliver individet straffet, da begår den som udøver tvangen et ran. Det er en forbrydelse.

Lovbestemt venlighed er et tyveri af liv og frihed, og det formindsker evnen til at søge lykken. Ved at stjæle fra sin nabo ved tvang, ved at lade sin valgte repræsentant gøre det på sine vegne, er ikke kun kujonagtigt, det er ondt. Tvungen barmhjertighed lærer os at det er OK at nedtrampe enkeltindividets grænse. Det lærer os at gå på jagt på vor nabos ejendom, og at gå ind for at stjæle.

Ydermere giver det oldgamle visdomsord en påmindelse om, "Dovenskabs brød er en forbandelse." Intet smadrer livsånden vedvarende, end ved at leve af andres barmhjertighed.

Det bliver værre endnu. De utilsigtede og uoverskuelige konsekvenser er rundt om os.
Ved at have betalt sine 'velgørenhedsskatter' så er det menneskets natur at vedtage samfundets normer og sige, "Nu har jeg været flink nok. I kan rende mig..." Er du uenig? Så se på de godgørende bidrag blandt venstreorienterede, socialisterne og de progressive, og sammenlign det med de borgerliges, ved at regne det ud som en procentdel af indkomsten.

Betragt engang hvad 'velfærdslidenskaben' har gjort ved familieinstitutionen og især faderrollen. Af vor vildførte lidenskab har vi gjort det økonomisk irrationelt for fattige kvinder at gifte sig, da den offentlige ydelse er en langt mere pålidelig ægtemand, og det uanset at det fordømmer kvinden til at være i stadig afhængighed og fattigdom. Vore fængsler er fyldt op med mænd der ingen fædre havde til at lære dem, hvordan de kunne kanalisere deres energi til civiliserede formål. Jovist, nogle mødre klarer sig rigtig godt og skal hyldes derfor, men det store flertal gør ikke.

Endnu en vildført lidenskab er rettet mod kvinder der nægter at handle med ansvarlighed og praktisere sikker sex. Vi overbeviser hende om at det spæde liv hun bærer på ikke er, hvad det er - et liv. Fa du bare få en abort og vær fri; hvis det er det du bare vil. Vær blot ligeglad med at liv, frihed og søgen efter lykke forudsætter at man har et liv som første betingelse. (Tror vi ærligt talt at nogen der er i stand til at retfærdiggøre mord på et uskyldigt levedygtigt menneskeligt liv, der ikke udgør en fare for moderen, andet end at det er ubelejligt, også skulle være i stand til at lede et retfærdigt samfund? Hvis de går ind for det, så vil de gå ind for hvad som helst der passer dem.)

Vor Forfatning fortæller os at vi alle skal bidrage til -- at skatterne er der, som betaling for vor civilisation. De skal tilegnes, til f.eks. vort forsvar, en fælles valuta, og til fremme af handel mellem staterne. Det som alle skatter skal have til fælles er forpligtelsen til at beskytte og udvikle markeder, hvor individer kan befinde sig for at de kan udveksle ting af værdi og derved tjene penge og skaffe kapital til endnu flere gode ting. Vore Vise Grundlæggende Fædre tilføjede Bill og Rights for at beskytte privat ejendom i alle dens former.

Sundhedsloven er endnu en pæl direkte i Amerikas hjerte. Det er tyveri af vor individuelle frihed, en ondsindet skattebyrde på vort markedplads, og en ødelægger af menneskets Ånd.

Efterskrift: De vise fra gamle dage lærte os den højeste, ypperste form for barmhjertighed netop er at give nogen et arbejde eller hjælpe ham til at komme igang med en forretning. At få en forretning til at vokse og virke er en langt større barmhjertighedsgerning, end at give hjælp til den fattige. Det er langt mere værdifuldt fordi det giver kraft til individet til at skabe noget der kan ydes tilbage til samfundet, og derved ikke blot modtage noget og forbruge det. For at indvider kan skabe jobs, så skal de holde på deres velstand, i alle dets former, være sikre indenfor individets grænse, sikre og fri fra en godgørende, lidenskabelig, paternalistisk regering.

Løsningen, eller måske snarere, kompasset der kan føre hen mod en god løsning er at gøre såvel frivillig godgørenhed og personligt ansvar hos individerne noget helt igennem uimodståeligt. Hvis vi ønsker klinikker til de i nød, så giv generøse bidrag til dem ved at gøre det muligt at trække fra i skat med op til 25% af vor indkomst. Sådanne fonde skal kun gives til registrerede klinikker med omsorg som hovedbeskæftigelse. Lad alle professionelle i sundhedssektoren være immune for skadelige sagsanlæg, medmindre en objektiv jury med professionel kompetence bedømmer dem som at have fejlet bevist.

Lad sundhedsopsparingskonti være urørlige; beskyt dem fra al beskatning. Vi kan udføre dette vidunderlige uden at stjæle eller ødelægge friheden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar