Cuba som jeg oplevede det

Megan Smith

Interesseret i at se Barack Obamas drømme for USA? Så læg noget toiletpapir, hovedpinepiller og håndklæder i en kuffert. Hop så på et fly til Cuba. Blot 160 kilometer fra Floridas kyst, kan man finde Obamas drøm levende og i fuld gang.

Faktisk er det nu langt mere meningsfyldt at besøge Cuba, end det har været meget længe. Ved at rejse rundt blandt landets 11 millioner indbyggere kan man betragte alt det som venstrefløjen "bare ved" er rigtigt, retfærdigt og godt for os alle.

Træd ud blandt Havanas José Marti Airport store grupper af cubanere. Folket - varme og gæstfrie - møder venner og slægtninge i lufthavnen. Hundreder venter på de ankomne. Skønt regeringen praler med en arbejdsløshedsprocent på 3,4, så må man, hvis man skal bedømme ud fra antallet på de der byder velkommmen, og venter i lufthavnen sige, at dette tal er yderst problematisk. Cuba har to valutaer: CUCs (Cubas Pesos, udtales "kooks") , som man kan købe gode varer med, og så den cubanske pesos: Helt værdiløs. Cubanerne bliver betalt med pesos. 25 pesos svarer til en CUC. Det er næsten fuldstændigt umuligt at tjene nok pesos til at købe det antal CUCs man skal anvende for at få gode varer. Derfor stortrives Cubas sorte marked.
Store plakater med billeder af Fidel og hans morder ven Che Guevara er overalt.

"Vive la Revolución" og "Siempre la Revolución" skilte er der også rigeligt af. Det betyder ikke noget at Revolutionen skete for 51 år siden, eller at Cuba har været fanget i en tidslomme og i et statsforfald lige siden. Revolutionen var Castros livsbegivenhed. Han vil aldrig lade dig glemme den. Der er ingen omtale af noget andet...undtagen af Hugo Chávez. Private reklameskilte er forbudt.

Cuba har en centraliseret regering. Folket stemmer på embedsmænd i lokalområdet (som regel naboer) hvert 30. måned, som deres repræsentant i Kongressen. Castroerne er aldrig på valg. Og helt i Obamas ånd, hersker Castro's ideer suverænt uanset behov og andre meninger.

I 1997, tillod Fidel, født som katolik, at Pave Johannes Paul kom til Cuba. Berørt af hans besøg omskrev diktatoren Forfatningen og genindførte religion. Heldige Castro genfandt sine rødder; hvis ikke, ville ingen kunne udøve religion i dag. På Cuba drejer alt sig om Castro. Cuba er en drøm for veteranbilssamlere....med den undtagelse, at Cubanerne ikke selv er samlere af køretøjer fra 1940- 1950-erne --- de kører i dem. Nye biler? Ganske få. I det store og hele må de gamle benyttes. Kørekort? Socialisterne siger hver gang det samme. Så hvorfor forbinde nogens status med farven på et kørekort? Brune nummerplader for eksempel signalerer en VIP fra regeringen, blå et godkendt køretøj

Her følger noget på Obamas ønskeliste; Det civile sikkerhedssystem. I Cuba kaldes det Komiteen til Forsvaret af Revolutionen, eller CDR. Oprindeligt oprettet som en ekstra sikkerhedsstyrke, "et kollektivt system af revolutionær overvågning," som har placeret mindst en regeringsspion i hvert boligkvarter. Disse spioner overvåger alt. Selv en ekstra pose med købmandsvarer er mistænkeligt.

Obamas tvungne nationale service? Lever og har det godt på Cuba. 18-årige har gennemført militær eller social service. (Mange mener at dette er en ekstra form for indoktrinering.) De som ikke har en højere uddannelse skal tjene to år, men de andre kan nøjes med et. I dette fælles "utopia," er der masser af diskrimination.

Selvfølgelig er der et gratis sundhedssystem, som cubanerne (og Micahel Mooere) bruger som et middel til at håne amerikanerne. De fortæller dig, at Fidel indførte altomfattende sundhedspleje. Lyder det ikke storslået? Alt er gratis, eller? Læger der får 250 pesos i løn om måneden og så alligevel arbejder nonstop? Hvad kunne dog være bedre?

Nuvel..du huskede hovedpinepiller? De er en gave til Cuba. Cubas sundhedssystem har "mindre" fejl såsom ingen medicin. Det kan ikke erhverves ved disken eller ved medicinrecepter, ej heller vitaminer eller sukkersyge hjælpemidler. Der er en lemfældig oplæring af læger, som der er mangel på, omsorg er minimal, og man mangler udstyr. (For nogle få år siden havde Havana, en by med 2,5 millioner kun en MRI-scanner). Hospitalerne er i en ganske forfærdelig tilstand, og system er økonomisk drænet og tørlagt. Faktisk kunne de med penge godt få bedre omsorg, men kun hvis de betaler under bordet.

Cuba storpraler med de ultimative joblove: Alle er garanteret arbejde. Selvfølgelig drejer det sig om arbejde for regeringen - der er næsten intet andet. Jobs bliver betlat med 250 dollars om måneden, som ikke dækker basisfornødenhederne. (Mange cubanere er afhængige af ydelser der sendes dem af U.S. slægtninge for at overleve.) Der er intet incitament, faktisk er der ikke noget der bare virker - prøv blot toiletterne -- og al foretagsomhed bliver kvalt. Regeringen dikterer arbejdstiden....den er lang. En taxichauffør jeg mødte arbejder fra 6.00 til 21.00 de fleste dage, men kan alligevel ikke få tingene til at hænge sammen.

Afskediget for fejl eller grundet firmaets politik? Findes ikke. Ingen aftrædelsesordning, ingen anbefaling, og muligvis ikke noget andet job. Men de som klager så? Det er jo socialisme og så er det retfærdigt, selv når det ikke er det.

Ydelser fra regeringen er der imidlertid masser af. Hver person, om i arbejde eller ej, får de samme "goder," herunder den fantastiske sundhedspleje, og en månedlig ratineringsbog til madvarer mv. Selvfølgelig er det langt fra tilstrækkeligt, så hver eneste får skåret ned. Men uden disse mange håndsrækninger er mange uden arbejde i lang tid.

Cuba fik et sus af realisme da Rusland holdt op med at betale for dets love i 1990'erne. Pludselig, for at citere Margaret Thatcher, "så løb de tør for andre folks penge." Castro tilføjede så en lillebitte privat sektor, og gjorde Cuba socialistisk i stedet for kommunistisk. I dag er Cubas entreprenører, håndværkere, hjemmerestauranter og små butiksejere. De bliver kraftigt beskattet og er gennemregulerede, men det er dog en forbedring.

Selvfølgelig forbyder Cuba ytringsfrihed og fri presse, noget Obama, Axelrod, Pelosi, Reid og Durbin ville synes var rart. Faktisk er tale mod regeringen det samme som forsvinden: Effektivt. Dissidenter er fredløse (Obama og Pelosi, hvor må de ærgre sig)

Obama ville glæde sig, fordi Fox News ikke er på Cuba. Faktisk bliver kun brudstykker af en Obama favorit --CNN --sendt til turisterne. Cubanerne har adgang til fem kontrollerede kanaler --alt er censureret.

Og internettet er kontrolleret. (Obama så også dette ikke sandt?) De højerestående får nogle online privilegier; andre er helt udelukket.

Huskede på håndklæderne? Det er oplagte gaver. Man mangler dem i alvorlig grad. Toiletpapir? Du kan ligeså godt lade være med at spørge. Her følger en berømt cubansk talemåde: Når der mangler toiletpapir, så ved man at socialisterne er kommet.

Men det cubaneren mangler i håndklæder og toiletpapir de har de så rigeligt af i Castros lange taler. Før han blev syg, talte Castro ofte i en køre i 8-12 timer til skarer på 50000. Heldigvis forstår han, som Obama og Axelrod, at have de rette tilhørere. Castro har "hyrede" publikummer. Han betaler dem med mad, penge, jobs og des mere hylder og jubler de.

Washington ville fryde sig over der kun er ganske få overvægtige cubanere. Det er selvfølgelig fordi de mangler mad. (Kun de ældre, syge og børn under 7 år har ret til mælk.)

Boliger? Da Fidel "udbredte velstanden" i 50- 60'erne stjal han de riges boliger, de rige som var flygtet. På sin ukorrupte og kammeratlige facon, fik hans venner de gode boliger. De fleste af de andre måtte dele snævre boliger sammen med cirka 12 andre beboere. Det samme selv i dag, men i dag er bygningerne i forfald. Malingen skaller, vinduerne er itu, og hullede døre overalt. Der er ikke råd til reparationer. Men hvem mon klager? Boliger er jo gratis!

Der er på det nærmeste umuligt for cubanere at rejse udenlands. Regeringen giver dem ikke lov. Det er let at se hvorfor mennesker risikerer livet for at flygte til U.S. kysterne. Cuba er verdens største fængsel.

Hvis det derfor lykkes for Barack Obama og hans Democratic National Committee at fuldføre deres drøm for USA, følger her et godt råd: Tag til supermarkedet og køb rigeligt med toiletpapir. Hold så godt fast i alt du har -- for det bliver en barsk køretur.