For evigt Hanoi Jane Fonda

For evigt ‘Hanoi Jane’

Kurt Schlichter

I 1987, fik min ven, Pete og jeg - redaktører af vort universitets konservative blad - chancen for at få et interview med Viceadmiral James Stockdale. Du kan måske huske ham som Ross Perot's medspiller som præsident, den mand der engang i en debat spurgte, halvt i spøg, "Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her?

Admiral Stockdale var ikke den forvirrede klovn som nogle komikere har forsøgt at fremstille ham som. Udover at være en meget dygtig lærd var han også en krigernes kriger. Hans onde nordvietnamesiske tilfangetagere torturerede ham uden nåde - ikke ved at kalde ham sjofle navne, eller ved at hælde vand over ham, mens læger så på, nej, ægte, brutal vild tortur der smadrede hans krop. Men de knækkede ikke hans amerikanske ånd; da kommunisterne besluttede at de ville filme ham til propagandaformål tog han stille og roligt en træstol og smadrede den i sit ansigt så de ikke kunne bruge ham. Vi betragtede hans Medal of Honor mens hans sat i sit studereværelse omgivet af bøger. En brillant lærd i klassik forstand.

Pete og jeg sluttede os senere til Hæren, og tjente ved adskillige operationer i udandet. Jeg ved ikke hvor berørt Pete blev af det, men under Desert Storm tog jeg en runde ud af mit M16 riffel og lagde den i min øverste lomme. Jeg er ikke nogen admiral Stockdale, og jeg regnede med at hvis jeg brugte alle mine 209 runder, så ville jeg få brug for en form for forsikring så jeg ikke ville blive fanget i live.

Det bringer os til emnet hos en person der er i den helt modsatte ende af karakterskalen væk fra Admiral Stockdale.

Hanoi Jane - jeg vil ikke omtale hende anderledes - forsøger sig tilsyneladende med en af hendes tilbagevendende genopfindelser som del af hendes fortsættende behov for at være i det kulturelle spotlys som hun elsker. Hun optrådte her fornylig på Larry King, hvor han jamrede sig over hvordan "højrefløjstilhængere" havde sat etiketten "Hanoi Jane" på hende og havde skabt en myte om hendes besøg i Vietnam i 1972.

Hun var noget uklar med hensyn til hvilken "myte" hun henviser til. Hendes land var i krig mod Nordvietnam da hun drog dertil. Mens admiral Stockdale knogler blev smadret flagrede Hanoi Jane rundt som en sommerfugl blandt sine morderiske værter, stillede op til fotografering på antiluftskytsstillinger og forhånede sine landsmænd og kaldte dem "krigsforbrydere" i omtrent et dusin radioudsendelser. Så drog hun hjem og kaldte de mennesker der omtalte den sygelige grusomhed hos hendes røde venner for "løgnere."

Den eneste "myte" om dette stykke menneskeligt affald er at Hanoi Jane blot er en forræder der fortjener al vor foragt.

Jeg mener at enten Pete eller jeg spurgte admiralen dengang, hvad han mente om Hanoi Jane. Jeg kan ikke huske det præcise svar, men tror ikke han gad beskæftige sig med hende overhovedet. Og hvis han nogensinde spildte nogle øjeblikke på hende tror jeg han ville være forundret. Det er nemlig svært for noget med så stærk en personlighed at forstå nogen med så lav en karakter.

På denne måde kan admiral Stockdale lære os mere en blot en god historie. Den værste skæbne vi kan påføre Hanoi Jane er at bruge hendes kaldenavn altid, og derpå lade hende overgå så rigeligt til den velfortjente mentale glemsel. Lad os fjerne hende fra vor kollektive bevidsthed, måske dog ved engang imellem at holde en pause for at spytte i foragt over at hun måske rent tilfældigt dukkede op i vore tanker. Lad os udfylde og erstatte det kulturelle tomrum som hun efterlader med de som fortjener vor respekt og opmærksomhed.

Det er meget passende at vi begynder med at erstatte hende med en ægte amerikansk helt, som Admiral James Stockdale.