torsdag den 29. april 2010

Hitler’s Grønne Dræbermaskine

Hitler’s Grønne Dræbermaskine

Mark Musser

Historikerne har enten overset, eller glemt, de omfattende miljø love i Nazityskland, alle underskrevet af Hitler og betragtet som værende hans yndlingsprojekter der gik forud for Nürnberg lovene, der afspejlede den kendsgerning at nazi racismen havde sin rod i økologi. Det chokerende klimaks i den berygtede Nazi dokumentarfilm fra 1940 med titlen "Den Evige Jøde" afslører på forbavsende vis en stærk tilbøjelighed til grønt miljø på grundlag af dyrerettigheder som igen førte til den truende udryddelse af jøderne. Ifølge Nazi ideologien, er den såkaldte "evige jøde" det samme som den overjordiske jøde, der forsøger at leve udenom Naturen gennem økonomien og kapitalismen i Vesten, eller gennem politik og kommunisme i Øst.

I Mein Kampf kalder Hitler helt specifikt denne proces for Naturens tilpasning. Ifølge Hitler forsøger jøderne at tæmme eller tilpasse Naturen gennem international handel og kapitalisme på den ene side, eller ved at påvirke de universelle politiske værdier som kommunistisk lighed på den anden side, begge er de i oprør mod de strenge, barske Naturlove der ikke kan overvindes. Den tyske zoolog Ernst Haeckel, racistisk Darwinist, der først brugte udtrykket 'økologi' i 1866, fremlagde den holdning at det 'overjordiske jødiske syn på mennesker som værende over Naturen gjorde dem uegnet til evolutionær biologisk forandring, og således var jøderne en mindreværdig race. Selvom Hitler forkastede nogle af Haeckels politiske synspunkter, så var han på det hjerteligste enig med denne særlige holdning.

For nazisterne var jøderne blevet en stadig truende invasiv art på grund af deres stædighed overfor at tilpasse sig de universelle overjordiske værdier i opposition til de Sociale Darwinistiske Evolutionære Naturlove. De var 'de evige vagabonder' kommet bort fra Naturen, og destruktive for de lokale befolkninger med deres fremmedartede økonomiske praksiser og politik. Nazi-ideologerne klagede både over den "u-germanske handelsånd" og den "liberal-marxistiske rationalitet" der frastøder tyskere fra alt det naturlige og som en krise igangsat og skabt af jøderne. Faktisk troede nazisterne virkelig på, at den syge moderne verden med såvel international kapitalisme og kommunisme blev ledet af jøder og spredt ved kristendommen, og derfor i inderlig modstrid mod Naturen.

Mens Vesten i det store og hele blev judaiseret gennem kapitalismen, undlod nazisterne ikke at bemærke, at tvillingesøsteren det liberal sociale evangilum, faldt sammen med fremkomsten af jødisk marxisme. Begge disse korrumperende indflydelser var siden blevet til en epedimi der truede selve den tyske Ariske blodlinjes overlevelse, de ægte sande originale indbyggere i Europa. Hitler gruede faktisk for de jødiske anti-Natur kræfter. I hans sind forsvarede han den tyske Ariske kultur mod den vestlige civilisations svaghed der var blevet påført af autonome jødisk-kristne troslærer og praksiser i strid mod Naturens verden.

Således blev det som senere blev kendt som Den Endelige Løsning faktisk en øko-imperialistisk plan med rod i racistisk biologi med økologiske præferencer. At denne øko-imperialistiske plan i overmåde højere grad ville overtrumfe de ondskaber som Vestens magter havde fremturet i med deres koloni ekspansion er selvfølgelig noget man har stort set overset.

Imidlertid gik Hitler specifikt ind for Den Endelige Løsning for at løse den jødiske "eksistentielle" trussel. Kort sagt, Naturens hævn mod jøderne skulle udføres af nazisterne der selv mente de var Herre Racen, netop fordi de anså sig som værende de mest 'naturlige' eller 'autentiske' det vil sige, de som var i bedst harmoni med Naturens panteistiske orden, hvilket i det store og hele var belvet defineret ved Ernst Haeckel's evolutions social Darwinisme, der kaldt monisme.

De grønne Nazister

Mange nazister, herunder Føreren selv troede at den industrielle tidsalder sammen dens betoning af kommericalismen, bylivet, den internationale handel og finans korrumperede den biologiske substans hos det tyske folk. Nazisterme havde således en yderst bogstavelig fortolkning af Naturen der ville medføre den absolutte katastrofe for især jøderne fordi, som man påstod, de levede efter en falsk, "evig" eller overjordisk etos, langt borte fra den naturlige verden og dennes "videnskabelige" evolutions racistiske naturlove.

Set i dette lys, gennem en grøn prisme, bliver nazi-propagandafilmen "Den Evige Jøde" meget mere forståelig. Den timelange dokumentar har et roligt tempo og går fra den ene anti-semitiske argumentationsrække til den næste. Jøderne besidder ikke de værdier der følger med et romantiseret liv med hårdt arbejde på landet. De fremstiller heller ikke noget af ægte værdi. Alt det gør, at de køber og sælger varer, produceret af de indfødte, på markederne, hvilket på kunstig vis placerer dem i toppen af den finansielle kæde. Jøderne befinder sig bedst ved at tuskhandle og sælge på beskidte gader, end de klarer sig med hårde og sunde udendørs arbejdsopgaver. Deres kapitalistiske internationale handel er at sammenligne med en massiv invaison af rotter karakteriseret som invasive arter der strømmer ind over Tyskland og spreder sygdomme, hvorhen de end går.

Internationale kommunistiske værdier bliver også negativ udforsket. Nazisterne afviser universalismen, og den lighed som marxisterne så fejlagtigt betoner på grund af dens jødiske "evige" rødder. Sådanne unaturlige ideer fører uundgåeligt til en klassekamp der nedslider nationens sundhed. Propagandafilmen udstiller også meget tydeligt den nazistiske dagsorden mod jødisk kunst og underholdning der, som man påstår, har forgiftet offentligheden med internationale kosmopolitiske værdier.

Det som imidlertid er virkelig chokerende er meget omhyggeligt og med vilje placeret i afslutningen af filemen, hvor nazisterne bruger rigtig meget tid på at vise det jødiske kosher ritual ved slagtning af kvæg og får. Nazisterne advarede endda seerne på forhånd om de traumatiske scener der skulle vises. Derpå viste de grafisk, kosher slagte ritualet. Nazisterne viste fire forskellige køer med tre forskellige måder at blive slagtet på efter dette ritual. De undlader heller ikke at nævnte at den jødiske Mosaiske Lov "ikke viser kærlighed eller respekt for dyrene i tysk forstand."

Dyrerettigheder

Måske endnu mere overraskende er det at efter man har vist alt dette blod og "grusomhed" mod dyrene, da bringer den nazistiske fortæller endelig Führeren ind i filmen for første gang. Fortælleren hylder derpå Hitlers bestræbelse på at gøre en ende på sådanne "brutale" praksiser i Tyskland på grund af hans dyrerettigheder eller dyrebeskyttelseslove, som var en af de første anti-semitiske politiske problemer der blev stærkt betonet af nazisterne så tidligt som i april 1933. Denne hyldest til Hitler's 'enestående' grønne love glider derpå over til hans berømte tale fra 1939 foran en kæmpeskare af nazister. Her lader Hitler virkelig enhver der er tilstede vide, at han er klar til at sende jøderne til helvedet på jord, da han snedigt holder dem personligt ansvarlige, hvis de påbegynder endnu en global krig med deres internationale pengemidler. Ovenpå dette modtager Hitler et brusende bifald.

At jøderne snart efter skulle indsamles som kvæg i godsvogne og sendt til koncentrationslejre som slagtekvæget, og derpå endeligt ofret til døden en masse for deres "unaturlige opførsel," er således ikke så mærkeligt, trods grusomheden der ligger bag. Den nazistiske "afstraffelse" med at behandle jøderne som slagtekvæg på vej til slagteriet passede til deres "forbrydelse" som dyremishandlere, den anklage Den Evige Jøde lader være den mest oplagte. Endnu værre er det at nazisterne også bryder deres egne yderst regulerede dyretransportbeskyttelses regler, da de stampede jøderne som sardiner i togvognene for at de kunne gå ind til deres afsagte dom. Endnu værre, mareridtsagtigt er det at mange jøder også snart ville blive behandlet som dyr i forsøg. Det var med fuldt overlæg.

Ydermere, havde det ikke været for Hitler's personlige læge, da ville Nazi Dyre Beskyttelses lovene have fobudt praksisen med af foretage operationseksperimenter på dyr. Hitler's læge fik ham endelig overtalt til ikke at gå imod dette da det i alvorlig grad ville hæmme videnskabelig forskning. Jøderne, blev imidlertid med vilje behandlet som kvæg og gode 'naturtro' forsøgsdyr, med de fleste af dem som offerdyr i slagtehusene på Østfronten.

Historikerne har enten overset eller glemt at de nazistiske miljølove der fejede hen over landet alle var underskrevet af Hitler som betragtede dem som sine yndlingsprojekter som gik forud for de racistiske Nürnberg Love, og derved afspejlede den kendsgerning at nazis racismen havde sin rod i økologi. I sommeren 1935, lige før Nürnberg lovene blev vedtaget var Tysland langt den mest 'grønne' nation på Planeten. Dyrebeskyttelseslovene blev fulgt op at en streng jagtlov af Hermann Göring i 1934. I 1935 underskrev Hitler også Reichs Natur Beskyttelsesloven, højdepunktet i nazisternes miljøbevidsthed. Her kan man se fødslen af de miljømæssige love, den miljømæssige indflydelse, og den miljømæssige totalitarisme.

Reich Beskyttelses Loven gav endog tilladelse til ekspropriation af privat ejendom uden kompensation for miljøets skyld. Bæredygtig skovbrug kaldet Dauerwald, der ironisk nok betyder "evt" skov, blev også introduceret på nationalt plan.

Forandringen var så bemærkelsesværdig at Aldo Leopold, den berømte miljøforkæmper der forlod Amerika med sin "Tænk Som Et Bjerg" dybe økologiske indstilling længe før Rachel Carson, besøgte Nazityskland i 1935. Skønt han var meget kritisk overfor tidligere tyske bevaringsbestræbelser, så hyldelde han den nye miljøbeskyttelseordning som nazisterne stod for. At Leopold skulle forlade Teddy Roosevelt/Gifford Pinchot indstillingen med den amerikanske utilitaristiske form for miljøbevarelse til fordel for nidkær økologi i det samme år, er også en besynderlighed i historien som kun får lidt opmærksomhed. Et anden neddysset element ved Leopold var han kritik af Amerikas "abrahamitiske" opfattelse af landet.

Mens Adolf Hitler's personlige forpligtelse til de grønne ideer var såvel sporadisk og noget uvedholdende med hensyn til miljøbevarelses praksiser og den landlige agrare SS "blod og jord" i sammenligning med radikalismen hos Heinrich Himmler og Richard Wlather Darre, noget som mange miljøhistorikere har beskæftiget sig længe og intenst med for at ikke lade Führeren være i samme selskab som deres bevægelse, så var han meget mere 'grøn' når det drejede sig om vegetarismen, men især med hensyn til dyrerettighederne, som han adopterede hele livet på grund af den stærke indlfydelse Richard Wagner havde på ham.

Richard Wagner er selvfølgelig den berømte operakomponist der udgjorde nazisternes musikalske baggrund. Hans anti-semitisme er især citeret i "Den Evige Jøde." Mindre kendt er det imidlertid at Wagner var overbevist vegetar der prædikede en racistisk socialisme med baggrund i vegetarismen der angiveligt skulle rense Tyskland fra jødernes korrumperende indflydelse. Sammen med disse radikale grønne tendenser ser det ud til at både Hitler som Himmler havde planer om at gøre Tyskland til et vegetarnation efter krigen.

Det bør heller ikke glemmes at Wagner også var en ihærdig elev af Arthur Schopenhauer, den stor tyske dyrerettighedsguru i 1800 tallet. Wagner antog med hele sit hjerte Schopenhauers tese om at den barbariske behandling af dyr i Europa i det store og hele kunne placeres på judaismen skuldre. På chokerende vis, fremsatte Schopenhauer en profeti, der faktisk blev opfyldt med nazismen et århundrede senere: "Vi skylder dyrene, ikke nåde, men retfærdighed, og den skyld forbliver at være ubetalt i Europa, det kontinent der er gennemsyret af Foeter Judaicus ....Det er helt klart på høje tid i Europa at jødernes syn på naturen bringes til ophør....den samvittihgedsløse behandling af dyrevernden skal, med baggrund i den s umoralitet, bortstødes fra Europa."

At frelse dyrene og dræbe menneskene!

For Schopenhayer var Foeter Judaicus, der betyder "stanken af jøder," lig med grusomhed mod dyr. Hitler der elskede Schopenhauer ville sikre sig, at hans romatiske miljødrøm ville blive opfyldt i de grønne offergaver der var Holocaust koncentrationslejrene, de organiske landbrug og zoologiske haver for SS'erne, dekoreret med passende symbolske træer. Det hele blev på chokerende vis samlet i den mest afskyelige handling i menneskets historie. I retrospekt, så kan det næppe overraske, at den grønne hedenske mýstiker Heinrich Himmler blev indsat som leder af denne menneskeofrings operation

Holocaust uhyret kan bedst forstås gennem nazismens barbariske natursyn, der har sin rod i den racemæssige økologi der ikke kunne indføres førend røgen fra de store slagmarker og gaskamre i 2. Verdenskrig var drevet bort. Den billedlige Foeter Judaicus dyremishandler blev erstattet med den bogstavelige vanvittige stank af brændte og rådnende lig der fyldte Europas scene fra øst til vest. Her bliver den ultimative sociale retfærdighed hos de tidlige tyske 'grønne' udstillet, og sat til skue mod den jødisk-kristne civilisation der havde vovet at gøre oprør med den oldgamle Græsk-Romerske verdens naturlige forankringer.

Holocaust var faktisk en afskyelig menneskeofring til den romantiske grønne bevægelse og dennes formål der blev skabt for at hjælpe Europa tilbage til dets Græsk-Romerske rødder, og som Nazityskland stod i spidsen for. Mens mange fornylig har argumenteret frem og tilbage om fascismens sande natur, så har de i det store og hele ignoreret Hitler's egen definition.

Den 5. juli, 1941, mens Wehrmacht stormede frem over de russiske stepper, meddelte Hitler at "den fascistiske bevægelse er en spontan tilbagevenden til traditionerne i det gamle Rom." Hvad dette helt nøjagtigt betød for Hitler var, at infektionen af det 'evige' eller anti-naturlige jødisk-kristne verdenssyn, der havde gjort hele Europa sygt, ligeså langt som til Moskvas porte, at den skulle elimineres, sammen med dens tilhængere, og det især jøden, der blev betragtet som hovedhjørnestenen i den rådne bygning. At Herreracen som var den mest naturligt 'autentiske' snart selv skulle befinde sig i en skæbnessvanger situation i en af de koldeste vintre i det 20. århundrede var et øjeblik af så smuk poetisk retfærdighed at Führeren aldrig kom sig over det. I bogstaveligste forstand da frøs den ariske 'grønne' drøm at at opbygge et 'grønt' Rom til is og død, på de hvide vidtstrakte faretruende flader på den russiske front.

Læs også denne artikel af samme skribent om nazisternes syn på landbrug og slaver, og jøder. De Grønne i Historiens Lys

Ingen kommentarer:

Send en kommentar