Henry Lamb
Vi er ikke et særligt parti. Ligesom vore venner og allierede i de feministiske-, arbejder- borgerrettigheds- religiøse- og samfundsorganiserende bevægelser så har mange af os været aktive i det Demokratiske Parti. Vi arbejder med disse bevægelser for at styrke partiets venstrefløj, repræsenteret som Congressional Progressive Caucus.
Dette trossystem, så vel artikuleret af Karl Marx og Friedrich Engels i deres Kommunistiske Manifest, giver et billede at det perfekte samfund som værende et, hvor enhver ligeligt deler arbejdet og velstanden, koordineret ved et hierarki af repræsentanter valgt ud af arbejdernes rækker. Det Demokratiske Parti betragter sine ledere som værende i det hierarki, med magten til at gøre det der skal til for at omfordele samfundets velstand mere ligeligt.
Trods latterliggørelsen og benægtelserne der udspys af Demokraterne så er vedtagelsen af Obamacare en sejr for marxismen i USA, som det er blevet anerkendt og offentligt vedkendt af Al Sharpton. Hvad Demokraterne har foretaget er helt i overensstemmelse med marxismen; metoden det skete på var et skoleeksempele på det marxistiske princip: Målet helliger midlet.
Marxister, socialister, kommunister og demokrater har forsøgt i det meste af et århundrede at fremme en Marxistisk dagsorden. Woodrow Wilson implementerede to vigtige marxistiske principper: Centralbanken og indkomstskatten.
I sær Tyskland, og Europa generelt havde meget mere succes med at fremme en marxistisk dagsorden, herunder omfattende sundhedslove. Indflydelsen fra Marx og Engels, og andre kollektivister, var meget større i Europa end i USA tidligt i det 20. århundrede.
Franklin Roosevelt gav et virkeligt skub til den marxistiske dagsorden, og havde delvis succes med det. Social Security, der blev lov i 1935, var et sådant skridt. Mens målet med at skabe en mekanisme for at sikre at ældre medborgere kunne få en pension var yderst rosværdigt, så var den marxistiske holdning om at regeringen kunne gøre det bedre end det frie marked fordømt til at være i konstant tilbagegang, men stadig stigende skatter og udsigten til fallit. Hvor meget bedre ville det være nu, hvis Kongressen i 1935, havde valgt blot at tillade muligheden af individuelle pensionskonti, hvor man ikke blev beskattet og renterne ville være borgerens ejendom til brug ved pensionering?
Roosevelt og Demokraterne troede at tiden var inde i 1943 til at introducere den første virkelige lovgivning for at skabe et universelt sundhedssystem. En lov, kendt som Wagner-Murray-Dingel Loven (H.R. 2861) igangsatte en debat i kongressen der fortsatte til 1964 og valget af Lyndon B. Johnson. Han havde med sig en overvældende majoritet af Demokrater til Washington: 66 mod 34 i Senatet og 295 mod 140 i Huset.
Medicare and Medicaid var højdepunkterne i hans "Great Society" i 1965. Oprindeligt kostende planen hver begunstiget 3 dollars om måneden. Medicare Del A koster 2,9% af lønnen, og Del B koster 96,40 dollars om måneden. Dette program kombineret med Social Security underskuddene giver ufinansierede udgifter med en total på 106,8 billioner dollars . Det er altså billioner der er tale om. Kongressens Budget Kontrol regner med, anslår, at for at leve op til denne forpligtelse da skal indkomstskatten stige fra den nuværende 10% til 35%, til 26% til 92%.
Marxisterne, socialisterne, kommunisterne og Demokraterne er uberørte af denne virkelighed. De tror det er deres moralske pligt at taget det der er nødvendigt fra de rige og give det til de fattige, det betragter de som en borgerrettighed. Ligesom marxisterne rundt om på jorden har Demokraterne altid troet at universel sundhed er en rettighed og ikke et privilegium. Ligesom omkostningerne med Social Security og Medicaid er eksploderet langt udover det som var forudsætningen da de blev indført, da vil de virkelige omkostninger ved Obamacare gøre alle offentliggjorte estimater helt til grin. Demokraterne er bedøvende ligeglade, som alle marxister, de tror på det andet princip i det Kommunistiske Manifest: At regeringen skal påtvinge en "tung progressiv, eller gradueret indkomstskat" for at betale omkostningerne ved deres dagsorden.
Det første princip i det Kommunistiske Manifest, fjernelsen af privat ejendomsret, har været højt oppe på Demokraternes prioritetsliste i det meste af et århundrede. De fortsætter med at benytte skatte dollars til at købe privat ejendom når det er nødvendigt, tage det når det er muligt, eller kontrollere det gennem regulativer når alt andet fejler.
Henry Lamb is the author of "The Rise of Global Governance," chairman of Sovereignty International and founder of the Environmental Conservation Organization (ECO) and Freedom21 Inc.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar