Seksualiseringen af ungdommen

Venstrefløjen ødelægger ungdommen

Robin of Berkeley

Advarsel: Denne artikel diskuterer seksualiseringen af amerikanske skolebørn. For nogle kan den være upassende. Diskretion tilrådes.

Da jeg var tyve år, blev jeg vildt forelsket i en drømmefyr ved navn Will. Smuk og charmerende. Will var den perfekte kæreste..det vil sige .. indtil den dag han slog mig.

Vi havde ikke haft noget skænderi, vi fjollede blot, der på sofaen. Lige pludselig, slog han mig i ansigtet. Skønt jeg var meget chokeret, mobiliserede jeg den nødvendige styrke til at sige, "Det gør du ikke igen!"

Da jeg igen fik besindelsen tilbage, krævede jeg at vide, hvorfor Will havde slået mig. Han sagde han troede jeg ville kunne lide det. Jeg fandt ud af, at den mand havde gang i en unævnelig opførsel, en opførsel jeg aldrig havde hørt om før. Og han havde ingen problemer med at finde andre der havde samme tendenser.

Under vor tid sammen, lod Will sine perverse tilbøjeligheder være på is. Men jeg kunne se årsagen, roden til hans depraverede sind - hans foragt for mennesker, hans mangel på empati, og hans narcissisme.

Med tiden blev jeg droppet til fordel for en anden pige. Skønt jeg græd utrøsteligt i ugevis, så var det at han slog op op, retrospektivt set, den bedste (og eneste) gave han nogensinde gav mig.

Når jeg nu ser tilbage undrer jeg mig over, hvorfor jeg ikke fulgte Will i hans bedrageriske leg og vej. Jeg havde et behov og var ledig og havde ingen stærke forældrearme til at vejlede mig.

Jeg blev opdraget af forældre der tillod, at Playboyblade befandt sig på stuebordet. Jeg blev hjernevasket til den holdning, at alt er i orden når det drejer sig om sex. Jeg havde desperat brug for en kæreste og betragtede den frie kærlighed som vejen til ægte kærlighed.

Imidlertid var de dér 1970'er Playboy magsiner relativt milde efter nutidens standard. Will's tilbøjeligheder var chokerende, ukendte, helt klart grænseoverskridende for dengang. Skønt jeg var ung og påvirkelig var der en indre stemme der skreg, "Nej!" Men hvis jeg var tyve år gammel i dag med den konstante udstilling af ekstrem sex, da kan jeg godt spekulere over om jeg ville have taget samme beslutning. Barriererne der har været om seksualitet er forsat med at smuldre som dominobrikker på række.

Konservative har advaret i årevis om at samfundet seksualiserer børn. De har endog gjort opmærksom på at 'militante' bøsser var ved at få unge i offentlige skoler ind i deres rækker.

Jeg troede at konservative blot var paranoide og homofobiske. Det de påstod var yderst latterligt.

Jeg må indrømme, at jeg endnu engang havde en forkert opfattelse.

Sandt nok, føler den almindelige, hårdtarbejdende bøsse eller lesbiske sig frastødt at ideen om af forlede børn. De, ligesom heteroerne, ønsker at børn skal beskyttes og være sikre. Som enhver anden, er de optaget af dagligdagens verdslige gøremål - arbejde, passe deres gamle forældre og reparere hjemmet.

Problemet er, at det ikke er normale tider vi lever i. Der er ekstreme, militante bøsser der har til hensigt at gennemføre store omvæltninger for alle og enhver. Med en nøgleudnævnelse har præsident Obama givet tilskyndelse til en kabale af fanatikere der er besat med "fundamental forandring" af seksualiteten i Amerika.

Gennem valget af Obama er nogle af de mest radikale, indædte og utilslørede modstandere af nationens seksuelle grænser, blevet sluppet løs på borgerne.

Denne gruppering ønsker ikke at stå alene. Faktisk vil den ikke have at du og dine børn skal være i fred. Vi drøfter her en giftig kombination med kendetegn som: Manio-depression, alvorlige karakterbrister og afhængigheder, seksuelt som på andre områder.

Sammenblandingen af disse tre ting, udgør det allermest giftige for mennesker, det som jeg kalder "forgiftende personligheder." Udstyret med magtbeføjelser giver de nu anledning til uro på alle mulige steder.

At korrumpere offentligheden har været venstrefløjens dagsorden i årtier. Det begyndte i 1930'er da Frankfurt Skolen planlagde indførelsen af Marxismen i Vesten. De vidste meget godt at et borgerskab uden moralgrænser er lettere at manipulere.

Skolen fandt mere end villige medløbere på den umoralske venstrefløj der tilbad på nydelsens alter: Hvis det er rart, så gør det dog! Deres hedonisme blev lovliggjort af en hoben, en række af gale videnskabsmænd, såsom dr. Wilhelm Reich og Alfred Kinsey.

Som førende arkitekt for den seksuelle revolution forfalskede Kinsey angiveligt beviser til støtte for hans revolutionerende teorier om, at alle herunder også babyer, er hyperseksuelle og biseksuelle.

Mens hans selv voksede op var Obama omgivet af mennesker uden moralnormer og grænser der er værd at tale om. Bedstefar Stanley fortalte lumre historier om kvinder mens den unge Barry hørte på. Stanley 'salvede' den påståede pædofile Frank Marshall Davies til at være barnets mentor og vejleder.

Med tanke på Obama tidlige påvirkning er det med en vis ret man kan spekulere sig over ,om han egentlig er frastødt af misbrug. Kan han se på det foregår lige foran sig.

Denne mulige blindhed kan delvis forklare Obama's valg af Kevin Jennings som Zar for Sikkerhed på Skolerne. Jennings, en militant bøsse, der har "vejledt på besynderlig vis," elever i Massachusetts i årevis.

Jennings og hans hold har undervist vore unge om brutale seksuelle praksis såsom fisting og urinsex. De pressede børnene til at forsøge sig med seksuelle handlinger, der ellers var frastødte dem.

Ikke alene underviste disse degenerede mennesker de unge og sårbare i vammel sex, men de gik videre i deres skadelige virksomhed ved i detaljer at gøre rede for de bedste steder, hvor sådan sex kunne fås.

Seksualisering og "bøsseficering" af børn er en verdensomspændende tendens. FN har udgivet en erklæring om, begyndende fra mellemskolen, at børn har ret til at masturbere og til at få orgasme.

Jeg har på det seneste hørt beretninger fra offentlige skoler over hele landet om børn der bliver ført hen mod afvigende opførsel. En vens femtenårige barn blev irettesat efter at have forladt klassen i væmmelse da en transseksuel gæstetaler gav en grafisk detaljeret gennemgang af hans/hendes kirurgiske indgreb.

Ungdommen - og deres forældre - har intet at skulle have sagt i et sådant forløb. Mange venstreorientere lærere har ingen kvaler med at udstille deres dekadence fordi de selv er indfanget i den moralske relativisme. Det er fordømmende, mener de, at skelne mellem almindelig og degraderende sex. Ifølge dem, er det at være polyamorøs ligeså legitim en livsstil som at sige "jeg er enig."

Men der er også nogle militante bøsser derude der går langt videre, end at være neutrale. De forsøger at få forvirrede og fortabte elever ind i bøssefolden. Personalet på skolen kan sætte fokus på særlig sårbare unge. En lærer kan måske antyde overfor en misbrugt dreng, at han måske er bøsse. Eller en rådgiver kunne give forslag om at blive lesbisk til en pige der bliver slået af sin drengekæreste.

Det er en ting at støtte en teenager der tror vedkommende er homoseksuel. Men at rekruttere børn ikke alene ind i homoseksualitet, men også henimod en farlig og degraderende opførsel? At fjerne enhver forbindelse mellem sex og kærlighed og ægteskab?

Der er mange grunde til at mennesker som Jennings seksualiserer børnene. Mit gæt er, at for nogle, er det noget de tænder på. At beskrive vammel sex foran en forsamling mindreårige må være en sexafhængigs drømmeverden.

Men der er en mere dybtliggende årsag. Mennesker der af andre betragtes som afvigere forsøger at lovliggøre deres opførsel, at gøre det unormale, normalt. Skønt de hylder deres egen livsstil, mener jeg, at de skader sig selv. Uanset, hvor meget de beskylder samfundet for at være undertrykkende ved samfundets bebrejdelser, så ved de, på et aller andet plan, at de er forskruede og ødelagte, og at skaden stammer indefra dem selv, og ikke er udefra kommende.

I en tidsalder der foragter religion, har de ingen mulighed for at udligne skammen, ingen udvej af moradset.

I den ikke så fjerne fortid var denne nation organiseret om jødisk-kristne værdier. Seksuel afvigelse fra normen, især når det drejede sig om børn, blev vidt og bredt fordømt som noget vederstyggeligt.

Der var veje til komme ud af det. Synderen kunne rense sin sjæl ved at bede om tilgivelse af en nådig Gud.

Men med religionen i miskredit, er der ingen balsam for den nedbrudte. Som en konsekvens vender disse afvigere sig til Plan B: Korrumpèr alle rundt om sig. Gør de depraverende til noget flot, og besmit især børn.

Nutidens børn er langt mere sårbare end tidligere. Med fraværet af moralske holdepunkter og stærke familier skaber børn virtuelle virkeligheder der kan være ødelæggende for krop og sind.

De udstiller sig selv på Facebook og YouTube, skriver hele tiden, og forbliver som fastlimet til seksuelt udfordrende websites, selv porno. Vi skal være konstant 'på vagt overfor at ' afholde' ungdommen fra at befinde sig i en form for evig tilstand af afhængighed og pirring.

De bliver let ofre for 'rovdyrene' - og de er ikke kun som forskræmte der gemmer sig i de mørke hjørner.

'Rovdyrene' er de, som Kevin Jenning, der fordærver børn en masse. 'Rovdyrene' er enhver rådgiver eller lærer der leder en skrøbelig ung ind i en højrisikofyldt livsstil. Disse 'rovdyr' får mulighederne af en præsident der er villig til at sætte børn i en risikosituation for at fremme hans radikale dagsorden. Hvorfor skulle han ikke det? Behandlede de voksne i hans liv ham ikke med den samme udtalte mangel på hensyn?

Essensen i dette er: Hvis voksne i fuld indbyrdes enighed vælger at beskæftige sig med højrisikofyldte seksuelle handlinger i deres egne hjem, så værsågod. Men vi bør sende et entydigt og klart budskab til de som har Magten: Vore børn er ikke objekter der skal udnyttes. Med andre ord: Hold fingrene fra dem.

A frequent AT contributor, Robin is a psychotherapist and recovering liberal in Berkeley.