Der blev svaret på sprøgsmålet den 16. juni af Committee to Protect Journalist's ordførende direktør Joel Simon. Scenen var en høring i "Pressefrihed i Amerika," afholdt af U.S. House of Representatives' Subcommittee on the Western Hemisphere. Ganske så interessant er der ingen i den selvsamme "presse" i "Amerikas" der har fundet det passende af rapportere om dette emne. Hmmm?
Lad os derfor spørge den alsidige Peabody og Emmy prisvindende amerikanske journalist Dan Rather om han ved, hvem der fængsler og torturerer flest journalister i verden.
"Fidel Castro er Cuba's Elvis!"
Niks. Det ser ud til at Dan ikke kan hjælpe.
Okay, lad os så stille det samme spørgsmål til vinderens af Goldsmith Career Award for Excellence in Journalism, Andrea Mitchell:
"Fidel Castro er gammeldags, opmærksom - endog faderlig, en helt igennem fascinerende person!"
Niks, tilsyneladende er fr. Mitchell også ude i mørket.
Okay, så lad os henvende os til den alsidige Emmy vindende journalist Barbara Walters.
"Castro har bragt en god sundhed og megen læsefærdighed til sit land. Hans personlige udstråling er magtfuld, hans nærvær er bydende."
Ups, det ser ud til at det igen er løst krudt
Så over til Peabody Award vinderen Dianne Sawyer -men på vejen dertil falder vi over dette emne:
"Diane Sawyer var så overvældet over Fidels Castros tilstedeværelse (under en middag hos Mort Zuckerman på Manhattan) at hun for op, brød ud i sit helt store tandsmil og slyngede armene om Castro og kyssede ham kærligt på kinden."
Lad os glemme hende og forsøge os med den eminente Newsweek og Los Angeles Times journalist Eleanor Clift.
"At være et fattigt barn i Cuba er bedre end at være et fattigt barn i Miami."
Hold da op! Endnu en ordentlig køretur med fr. Clift.
Lad os skrue lidt ned for forventningerne og forsøge os med CNN's tidligere chef i Havana Lucia Newman (nu om stunder hos Al Jazeera):
"På Cuba fik vi total frihed til at gøre det vi ønsker og arbejde uden censur" (i kursiv ved forfatteren) "Ingen tvivlsomme kampagnemidler her (Cuba), ingen mudderkastning - et system Præsident Castro praler af er det mest demokratiske og reneste i verden!"
Fr. Newman er altså heller ikke nogen hjælp. Men måske CNN'ere højere oppe kan hjælpe os. For pokker lad os gå direkte til toppen: CNN's grundlægger, Ted Turner.
"Fidel Castro er en allerhelvedes karl. I folkens (tilhørerne ved Harvard Jura skolen) ville elske ham!"
OK, nu må det være nok med "morskaben" (Forresten er alle ovenstående citater veldokumenteret).
I tilfælde af at du ikke havde gættet at Castros lensgård vinder prisen for "de fleste journalister der bliver fængslet (og med flere længder endda) per indbygger på jorden. Faktisk så er det totale antal fængslede på Cuba, (en nation med 11 millioner undersåtter) kun en anelse bag Kina (en nation med 1,4 milliarder.)
Ifølge den i Paris bosiddende (bemærk venligst - ikke i Miami!) Journalister Uden Grænser, har Cuba idag 20% af verdens fængslede journalister. Forestil dig Castros undertrykkelse og sammenlign den med Kinas befolkning! Den cubanske "Lov 88" vedtaget i februar 1999, satte undertrykkelsen i virkelige omdrejninger, og idømmer op til 20 års fængsel for at "komme med information der kan være nyttig for U.S. politik."
Forestil dig en lignende lov i U.S. der fængslede journalister for "at komme med nyttige oplysninger, om lad os sige al-Queda eller Talibans politik." Forestil dig nyhederne: "En lammende tavshed indhylder New Yorks næsten øde nyhedskontorer og redaktionskontorer mens lange køer af nyligt dømte skubbes frem mod forbundsfængslerne...."
I dag har Cuba - en nation der i 1958 havde flere fjernsyn, telefoner og aviser i forhold til indbyggerantallet end noget andet land i Europa -- een avis og færre internetforbindelser end Uganda, det laveste antal på halvkuglen.
Som en slags skæbnens ironi, og som en gestus til medierne i verden, som eksempel på storsindethed blev en jorunalist der var arresteret af Castro i 2003, og idømt 25 års ophold i hans torturkamre for den forbrydelse af være "ulydig" (hans skrev en artikel der hyldede FN's Menneskerettighedserklæring) netop frigivet i denne uge.
Sammenlign disse billeder af Ariel Sigler ved arrestationen i 2003 med de som blev taget ved han frifindelse i sidste uge. Forestil dig nu de internationale mediers forargelse! hvis noget der blot ligner det en smule kunne fremvise vedrørende de andre fanger i Cuba (Guantanamo)!!!
Prøv nu om du kan finde denne heltemodige mands (Ariel Siglers) billeder noget sted i MSM?
Humberto Fontova is the author of four books, including Fidel: Hollywood's Favorite Tyrant and Exposing the Real Che Guevara. Visit hfontova.com.
Er Europa ved at være vågen overfor den islamiske trussel?
Europa er måske stadig mest til venstrefløjen, men et direkte skifte, der får næring af problemerne med muslimsk indvandring er i gang. Se blot på Nederlandene. Barry Rubin
Den politiske situation i dagens Europa er ganske anderledes fra kontinentets stereotype fjendskab mod USA (endog selvom Obama er populær) og Israel, man er indstillet på forsoning overfor Iran og den revolutionær islam, og ivrig efter at være multikulturel og politisk korrekt.
Sandt nok, så er man mere orienteret i den retning end Nordamerika, men er en ægte kamp mon lurende i baggrunden?
I mange lande - mest udpræget i Nederlandene, Italien, Spanien, Tysklan, og i mindre grad i United Kingdom og Frankirg - er opdelingen mellem venstrefløjen og centrum-højre med til at markere en grænse af langt større betydning, end for et årti eller to siden. Skønt hver situation er anderledes, ser det ud til at partierne på venstrefløjen er mere anti-amerikanske og anti-israelske og mindre årvågen overfor truslen fra revolutionær islamisme, ligesom man er velvillig indstillet overfor en fortsat stor indvandring, og at staten får øgede bevillinger.
Se på Nederlandene som et eksempel. Efter valget i sidste måned, har partierne på centrum/højre siden 83 pladser, men venstrefløjjen har 67. Da der er 10 partier i Parlamentet, vil forhandlinger om en koalitionsregering vare flere uger, især da de to største partier kun har fået 20% hver. I valget, var det kun tre pladser der skilte blokkene.
Den helt store nyhed var skiftet indenfor centrum/højre - fremgangen til Frihedspartiet (PVV) under ledelse af den kontroversielle Geert Wilders, der næsten tredobblede sin repræsentation fra 9 - 24 pladser. Der er næsten ingen fordømmelse der er for ekstrem at svine ham til med fra hans fjenders side. Den flamboyante Wilders har været direkte og utvetydigt mod indvandring, især den muslimske, og har haft en skarp kritik af politisk islam og undertiden også af selve islam.
Magten i den Nederlandske stat har været rettet mod Wilders, der for tiden er anklaget for at komme med udtalelser der i USA ville være indenfor rammerne af forfatningens beskyttelse. Statsfjernsynet har haft dokumentarfilm under valget, beregnet på at skildre ham som en ægte nazist.
Hvad er så Wilders program? Først og fremmest en skarp begrænsning af asylansøgere der får lov at komme ind i landet, og ingen fra muslimske lande. Ingen dobbelt statsborgerskab, ingen nye moskeer, ingen separate islamiske skoler, ingen brug af burkas, og ingen statsstøtte til islamiske medier. Moskeerne hvor vold forherliges og opildnes til vil blive lukket. Alvotlig straf for kvindelige omskæring. I de første 10 år i Holland skal immigranter ikke modtage nogen sociale goder eller statsborgerskab. Ved afslutningen af en sådan periode, da vil de der ikke har noget kriminelt synderegister kunne få fuld statsborgerskab.
Fremgangen for Wilder's parti skyldes for en stor dels vedkommende et svar på den alvorlige bekymring over situationen i landet. Udover mordet på en filmproducent af en radikal islamist, har der været en kraftig stigning i kriminalitet og i forbruget af den sociale velfærd. Amsterdam der for ikke længe siden, var den mest bøssevenlige by i verden, er et sted nu hvor homoseksuelle kan blive angrebet på gaderne af unge muslimske immigranter. Et TV-program der blev sendt fornylig, fulgte tre jøder i deres karakteristiske udstyr mens de gik rundt i byen, de blevet generet og krænket.
20% af de hollandske lærere beretter om deres forsøg på at undervise om den Holocaust der fandt sted i landet med Anne Frank er blevet afbrudt og forkastet at immigrantbørn.
Skønt muslimerne stadig kun udgør en anelse mere end 5% af befolkningen, har store områder af de hollandske byer et flertal af mennesker der fornylig er indvadnret og hvis indstilling til assimilation til landets normer og sædvaner er højst tvivlsom. For eksempel, er det ofte blevet fastslået at op til halvdelen af landets muslimske befolkning ser med sympati på 11. spetember angrebet.
Et af hovedargumenter mod masseimmigrationen er at den er utroligt omkostningskrævende for de hollandske skattebetalere. Man kan om mulig være en smule mistænksom over en rapport udført af Wilderes der viser at omkostningen er 7,2 milliarder Euros om året i et land med cirka 16 millioner mennesker. Men faktisk blev rapporten udarbejdet af landets mest respekterede uafhængige tænketan, og vurderingen er ikke så meget højere end regeringens egen på 6 milliarder Euros om året.
Nu bliver det interessant. For mens fokus var på Wilder's PVV parti, var den næststørste vinder det førende konservative (i europæisk terminologi, liberale) VVD (Hollands Liberale arti) der gik fra 22 til 31 pladser. VVD går ind for lavere skatter, en mindre regering, og mindre regeringsindblanding. Selvom Wilders ofte fokuserer sin kritik mod selve islam, er VVD ligeledes kritisk overfor radikal islamisme.
Selvom VVD's holdninger er mindre ekstreme end Wilder's så ser man også gerne en ganske kraftig reduktion i indvandringen, at moskeer lukkes hvor radikale læresætninger prædikes, og at der nægtes sociale velfærdsydelser til immigranter i deres første ti år i landet. Disse to partier fik en tredjedel af stemmerne, og tre kristne partier, hvorfra Wilder's og VVD fik deres ekstra støtte fra, har lignende holdninger.
For eksempel, her følger hvad Den Kristne Union, den mest liberale - i den amerikanske betydning af ordet - af disse partier udtaler:
Hver hollænder har ret til at mødes, til at dyrke sin religion og til at give udtryk for sin mening. Men finansiel støtte til hollandsk politik, kulturliv, religiøse institutioner fra bevisligt ikke-frie lande (såsom Saudiarabien og Iran) skal der ikke gives lov til. Et frit samfund skal beskyttes mod import af trældom
Partiet støtter også et forbud mod burka i offentlige bygninger, i offentlig transport og i skolerne.
Et lignende mønster kan man se vedrørende holdningerne til Israel. Wilders er en direkte og ihærdig støtte, men de andre partier er sympatisk indstillede - skønt der en anti-Israel minoritet i VVD. Udenrigsministeren, en kristendemokrat, sagde at Israel have ret til at standse Gaza flotille i internationalt farvand, og nægtede at fordømme Israels handlinger, og går ind for hårdere sanktioner mod Irans atomprogram. Mens de 4 centrum-højre partier, er mere nuancerede i deres holdning end for ti år siden, så er de i hvert fald ikke udpræget anti-israelske i deres holdninger.
Således stemte cirka 55% af hollænderne for partier der ønsker en ægte forandring af nøglepolitikkerne.
Hvorfor sker der så umiddelbart ikke noget dramatisk? Fordi 45% stemte på partier på venstrefløjen, og med den hollandske tradition for konsensus, det at der er så mange partier, og det at adskillige partier tøver med at bringe Wilder's parti med i en regering, så er det sandsynligt at en bred koalition vil blive dannet.
Det største parti på venstrefløjen - Arbejderpartiet - under ledelse af tidligere borgmester i Amsterdam., Job Cohen - fik mindre end halvdelen af stemmerne. Man kan nu beskrive det som det hollandske status quo parti - det vil sige fortsættelsen af den eksisterende politik. Trods det at det ledes af en jøde, er det meget kritisk indstillet overfor Israel og helt ukritisk overfor Hamas. Man går ind for en forøgelse af skatterne og mere magt til regeringen.
Udenforstående villle betragte denne fastlåste situationen, med de to blokke med helt anderledes visioner om hollandsk politik og samfundet, som et stort problem.
Hollænderne mener at de vil kunne klare dette paradoks, at man kan finde kompromiser og klare sagerne. Kan en stor krise dog undgåes når man tager de økonomiske og sociale problemer man står overfor i Nederlandene og i så mange andre europæiske stater i dag i betragtning?
En venlig hilsen til blogger Samsargin på pakshahara for følgende video der forklarer, hvorfor islam ikke er en religion:
Hovedpunktet er at så længe den muslimske befolkning udgør mindre end 2% så udgør den ikke en trussele mod resten af samfundet. Selvfølgelig er problemet med kun at have 1%, det at denne 1% ikke holder særlig længe - muslimerne er notorisk frugtbare og de hjælper med til at det bliver lettere for endnu flere muslimer at komme ind i samfundet.
Min artikel for to år siden, When is Too Many Muslims?, dækkede de samme kendsgerning som i videoen (med baggrund i bogen Slavery, Terrorism & Islam: The Historical Roots and Contemporary Threat af Peter Hammond). Imidlertid hjælper synlige effekter meget fint med til at forstå hvor farlig islam virkelig er, og jeg gentager kun teksten, fordi nogle af mine læsere måske ikke har været opmærksomme første gang:
Islam er ikke en religion eller en kult. Det er et fuldstændigt system. Islam har religiøse, politiske, økonomiske og militære bestanddele. Den religiøse del er hovedhjørnestene for alle de andre dele.
Islamisering sker når der er tilstrækkeligt med muslimer i et land til at gøre opmærksom på, og kræve, deres såkaldte "religiøse rettigheder."
Når politisk korrekte og kulturelt forskellige samfund enes om at føje "de fornuftige muslimske krav for deres religiøse rettigheder," får de også de andre dele med i købet. Således fungerer det (procentsatserne stammer fra CIA: The World Fact Book, 2007).
Sålænge den muslimske befolkning udgør omkring 1% af et givet lands befolkning bliver de betragtet som en fredselskende minoritet og ikke som en trussel mod nogen. Faktisk fremstilles de i artikler og på film som stereotyper for deres farverige særegenhed:
United States — Muslim 1.0% Australien — Muslim 1.5% Canada — Muslim 1.9% Kina — Muslim 1%-2% Italien — Muslim 1.5% Norge — Muslim 1.8%
Ved 2% eller 3% begynder de at hverve proselytter fra andre etniske minoriteter og udsatte grupper med den største rekruttering fra fængsler og blandt gadebanderne:
Danmark — Muslim 2% Tyskland — Muslim 3.7% United Kingdom — Muslim 2.7% Spanien — Muslim 4% Thailand — Muslim 4.6%
Fra 5% udøver de en uforholdsmæssig indflydelse i forhold til deres procentvise størrelse af befolkningen. De vil vil arbejde for introduktionen af halal (ren efter islamiske standarder) fødevarer, derved sikre jobs i fødevaresektoren for muslimer. De vil forøge presset mod supermarkedskæderne for at de skal komme på hylderne - sammen med trusler om fiasko for at de skal makke ret.
Frankrig — Muslim 8% Filippinerne — Muslim 5% Sverige — Muslim 5% Schweitz — Muslim 4.3% Holland — Muslim 5.5% Trinidad & Tobago — Muslim 5.8%
På dette tidspunkt vil de arbejde på at få den herskende regering til at give dem lov til at bestemme selv under Sharia, den islamiske lov. Det endelige mål for islam er ikke at få verden konverteret men at skabe Sharia Lov over hele verden.
Når muslimerne når 10% af befolkningen, vil lovløsheden stige som et middel til at kunne klage over deres forhold (Paris - bilafbrændinger etc.) Enhver ikke-muslimsk handling der krænker islam vil resultere i opstande og trusler (Amsterdam - Muhammad tegningerne)
Guyana — Muslim 10% Indien — Muslim 13.4% Israel — Muslim 16% Kenya — Muslim 10% Russland — Muslim 10-15%
Når de har nået 20% så forvent oprør ved mindste anledning, jihad milits dannelser, sporadiske drab og nedbrændinger af kirker og synagoger:
Ætiopien — Muslim 32.8%
Ved 40% vil der være udbredte massakrer, kroniske terrorangreb og fortsat militær krigsførelse:
Bosnien — Muslim 40% Tchad — Muslim 53.1% Libanon — Muslim 59.7%
Ved 60% kan du forvente uhæmmet forfølgelse af ikke-troende og andre religioner, sporadiske etniske (folkedrab) udrensninger, brug af Sharia Lov som et våben, og Jizya - den skat der pålægges vantro:
Albanien — Muslim 70% Malaysia — Muslim 60.4% Qatar — Muslim 77.5% Sudan — Muslim 70%
Efter 80% forvent statsledede etniske udrensninger og folkedrab:
Bangladesh — Muslim 83% Ægypten — Muslim 90% Gaza — Muslim 98.7% Indonesien — Muslim 86.1% Iran — Muslim 98% Irak — Muslim 97% Jordan — Muslim 92% Marocco — Muslim 98.7% Pakistan — Muslim 97% Palæstina — Muslim 99% Syrien — Muslim 90% Tadjikistan — Muslim 90% Tyrkiet — Muslim 99.8% Forenede Arabiske Emirater — Muslim 96%
100% vil altså medføre freden i "Dar-es-Salaam" - det islamiske hus' fred - hvor der formodes at være fred da alle er muslimer:
Afghanistan — Muslim 100% Saudi Arabien — Muslim 100% Somalia — Muslim 100% Yemen — Muslim 99.9%
Det er selvfølgelig ikke tilfældet. For at stille deres blodtørst vil muslimerne begynde at dræbe hinanden af mange forskellige grunde.
"Før jeg var ni år gammel havde jeg lært grundlaget for et arabisk liv. Det var mig mod min broder; mig og min broder mod vor fader; min familie mod mine fætre og klanen; klanen mod stamme; og stammen mod verden og os alle mod de vantro." Leon uris fra bogen "Haj"
Det er godt at huske at i mange, mange lande, såsom Frankrig, er de muslimske befolkninger centreret i ghettoer på baggrund af deres etnicitet. Muslimer vil i det store og hele ikke lade sig integrere i samfundet. Derfor udøver de mere magt, end deres andel af befolkningen kunne antyde.
Den store britiske statsmand Sir Edmund Burke bemærkede: "Det eneste der er nødvendigt for ondskabens triumf er at gode mænd intet gør." I disse farefulde tider i Obama tidsalderen, ville det være en Guds gave, om vi dog blot havde nogle få gode mænd til at bekæmpe den rene fascisme, at hindre dens bestræbelser på at genindføre FDR's velfrædsstat, Del 2. Her følger 4 eksempler hvor mænd valgte at sætte over egeninteresser over principper.
Eksempel nr. 1
I september 2009 råbte medlem af repræsentanternes Hus Joe Wilson republikaner fra South Carolina, "Du lyver!" under præsident Obamas tale til nationen. Hændelsen skete i samme øjeblik som Obama havde sagt, "Der er også de der hævder at vor sundhedsreform også skal gælde illegale immigranter. Dette er også forkert. Reformerne jeg foreslår skal kun gælde de som er her lovligt."
Selvom hele landet vidste at Wilson havde ret og at Obama havde planer om at give amnesti til over 30 millioner illegale fremmede gennem særordre, bøjede Wilson sig for presset lagt på ham af hans egne republikanske kolleger og gav Obama en undskyldning.
Fejheden besejrede modet.
Eksempel nr. 2
Den republikanske senator Jim Bunning fra Kentucky gjorde indsigelser mod en budgetudvidelseslov tidligt i marts, indtil speaker Nancy Pelosi og flertalslederen Harry Reid skriftligt erklærede, at pengene skulle bruges til at betale yderligere 10 milliarder dollars - til udvidelse af arbejdsløshedsydelser og andre programmer.
Hr. Bunning fremførte modigt, "Hvis vi ikke kan finde 10 milliarder dollars til at betale for noget vi alle støtter, så vil vi aldrig aldrig kunne betale for nogetsomhelst i dette U.S. Senat." Efter at have bøjet sig for et gigantisk pres fra Demokraterne, Republikanerne og de statskontrollerede medier, føjede Bunning sig og underskrev den forfatningsstridige budgetlov.
Ud af 535 medlemmer af Kongressen var der een mand der stod klar til kamp for Amerika og derpå blev han generet af hundredevis af politiske høge der kun bekymrer sig lidt om det forfatningsmæssige i budgetprocessen. Ingen skat uden begrundelse!
Fejheden besejrede modet.
Eksempel nr. 3
Republikanerne Joe Barton, Texas, henviste under en kongreshøring i sidste uge til at BP cheferne der var indkaldt til et møde med præsident Obama var gået med til at oprette en fond på 20 milliarder dollars til olieudslippet: "Jeg skammer mig over det som er sket i Det Hvide hus i går" fortalte Barton BP's øverste chef Tony Hayward. "Jeg undskylder. Det er en tragedie af største grad at et privat foretagende kan blive underlagt det som jeg vil karakterisere som en afpresning, i dette tilfælde i 20 milliarder dollars klassen," sagde repræsentanten fra Texas.
Hans bemærkninger om fonden, der som formål skal betale for de miljømæssige og økonomiske ødelæggelser på grund af den værste økokatastrofe i U.S. historien forårsagede en øjeblikkelig brandstorm fra vicepræsidenten, der sagde at Barton's bemærkninger var "oprørende og i utrolig grad ude at takt med virkeligheden," og Det Hvide Hus' pressesekrætær Robert Gibbs, der kritiserede Barton for at favorisere de store selskaber fremfor de ødelagte fiskerisamfund.
Imidlertid forsvarede Mike Weaver, fra National Public Radio websitet (en bastion for venstrefløjen) på eleganteste vis den forfatningsmæssigt nedskrevne opdeling af magten:
Hvor interessant at de som råber op mod den udøvende myndigheds udvidelse af magten nu kritiserer det som Barton sagde. Hvis man læser hele hans kommentar påpeger Barton ganske korrekt lovens rolle og betydning. Hvor mange af de som taler imod den udøvende myndigheds overdrevne brug af magt vil klage når den udøvende myndighed vil rette henvendelse til IRS (skatteligningsinsitutionen) om at beskatte din SUV's kuldioxidudlending?
Journalisten Michael Barone omtaler også dette forfatningsmæssigt baserede synspunkt i"Obama's bøllemetoder er nytteløse i kampen mod olieudslippet": Men Forfatningen giver ikke befaling til at 'nogen person ...skal...fratages liv, frihed eller ejendom, uden at det er afprøvet ved lov, undtaget ved den beslutning fra en person så klog og dygtig som (Obamas zar) kenneth Feinberg.' Vore grundlæggende fædre standsede ved 'due process of law."
Da Republikanernes ledelse truede Barton med at han ville miste sit sæde som formand i Energi og Handels Komiteen, fortrød Barton hurtigt sine oprindelige kommentarer til forsvar for den frie markeds kapitalisme, privat foretagsomhed og adskillelsen af magten efter forfatningen, og bøjede sig for det socialistiske pres.
Fejheden besejrede modet.
Eksempel nr. 4
General Stanley McChrystal, chef for U.S. og Natos koalitionsstyrkerne i Afghanistan blev tvunget til at ingive sin afsked hos Obama på grund af en blockbuster artikel i Rolling Stone Magazine, der angiveligt anklagede generalen for at have fremkommet med udtalelser mod præsident Obama, vicepræsident Biden ("bite me") en ambassadør og toprådgivere, som udtryk for foragt for myndighed. Hvis man læser artiklen omhyggeligt siger generalen ikke noget imod præsidenten - så hvorfor skal han gå af?
Fordi vor præsident er en tyndhudet narcissist der, på grund af nogle ungdommelige kommentarer sagt i en atmosfære under indflydelse af alkohol i en privat bar, tvang en fire-stjernet general med over 37 år i militæret til at ydmyge sig ved at blive indkaldt til møde i Det Hvide Hus fra det afghanske teater - og så gør Obama tilsyneladende intet for at standse oliestrømmen i Gulfen i over 70 dag,e fordi han helt skrupelløst følger taktikken udstukket af Saul Alinsky ved at bruge katastrofen som en mulighed til at ødelægge og nationalisere den private olieindustri.
Fejheden besejrer modet.
Epilog
Artikel I, II, III i U.S. Forfatningen udstikker opdelingen af magten i Kongressen, den udøvende og den dømmende myndighed. Hvis Obama administration og de Stalinist-kontrollerede medier er for sløve til at se det upassende i at politikere beordrer virksomhedsledere fra privat virksomheder til, uden at det har været for en domstol, og med truslen om konfiskation, som udgiverne af the Economist fornylige stillede sprøgsmål til, så er U.S. ikke meget bedre end de fascistiske diktaturer i Rusland, Kina, Iran, Cuba eller Venezuela.
"Mod versus kujoneri" har været ledetråden gennem alle tider, hvor kun få har benyttet førstnævnte og mange har tilsluttet sig sidstnævnte. Gid Amerika, med Guds hjælp, dog ville have rigtige mænd med ufravigelige principper der siger, "Pyt være med min karriere! Pyt være med min pension!"
Ellis Washington is former editor of the Michigan Law Review and law clerk at The Rutherford Institute. He hosts a radio program Thursdays at 11 a.m. Eastern on 1620 AM in Atlanta. It can be heard online at the Radio Sandy Springs website. His weekly podcasts are available Mondays at The Conservative Beacon. Washington is a graduate of John Marshall Law School and a lecturer and freelance writer on constitutional law, legal history and critical race theory. He has written over a dozen law review articles and several books, including "The Inseparability of Law and Morality: The Constitution, Natural Law and the Rule of Law" (2002). Washington's latest book is "The Nuremberg Trials: Last Tragedy of the Holocaust."
Helten fra Gulfen? Det er så absolut det som det ser ud til. Ikke alene har BP købt 32 af skuespilleren kevin Costner's olie/vandcentrifuger, men de har prøvet dem til deres yderste og er virkeligt oprigtigt overraskede over, hvor godt de fungerer Videoen demonstrerer disse centrifugers effektivitet. Når processen er gennemført ser vandet mere drikbart og sikkert ud, end vandet i Los Angeles' vandhaner. Den bedste nyhed er, at et par stykker af disse maskiner allerede er i anvendelse og at resten skulle være klar over de næste 60 dage.
Som om det ikke er grund nok til at holde af den Oscar-vindende, Costner der altid taler med ydmyghed, ikke stiller sig op i spotlyset for egen skyld, og hvis åbenbare oprigtighed er soleklar. Her følger nogle citater fra nyheds konferencen. Jeg holder især af den første - udtalelse om, hvorledes det undertiden blot kræver en almindlig fyr med stor beslutsomhed og en svensknøgle at løse et problem. Hvornår har du sidst hørt en filmstjerne aflevere en så velfortjent respekt og hyldest til de, altid helt nede på jorden, fornuftige og opfindsomme almindelige mennesker? Costner respekterer disse mindst ligeså meget som han respekterer de eksperter.
—–
Jeg vil gerne takke mændene. Jeg vil gerne takke deres hustruer. Jeg ved de har arbejdet nat og dag for deres stats skyld.....derfor tak, gutter for de i har brugt Jeres viden, fordi der er videnskabsfolk og ingeniører overalt, og at der undertiden blot kræves, at der er en fyr med en svensknøgle der kan regne løsningen ud. Det er de som i repræsenterer.
“Det er det som denne maskine var beregnet til, - at være i frontlinjen mod olieudspildet. Den gør det muligt for os at beskytte et øko-system der ikke kan beskytte sig selv. Vi har brug for olie....men vi har mere brug for vand. Vi kan ikke tillade at olie kvæler livet i vandene, som er med til at opretholde vor livskvalitet både her og rundt om på jorden. Vi skal finde en metode til at holde styr på olien. Ingen er mere opsat på dette lige nu, end de mænd og kvinder der har deres udkomme ved de rigelige ressourcer i den Mexikanske Gulf. Denne maskine er skabt for at kæmpe for Jer."
En mand der helt tydeligt elsker miljøet og har empati for den arbejdende mand sætter 17 år og 20 millioner dollars af egne penge i spil. Og det var ikke blot teknologien der var modstanderen. Dette er David versus Goliath. Denne kan vi kalde Kevin versus Regeringen. Enhver der forstår hvor ineffektiv og direkte idiotisk vor pralende forbundsregering er vil ikke være overrasket over at erfare at en af grundene/undskyldningerne som olieindustrien benytter til at ignorere Costner's opfindelse skyldes opfinderens manglende mulighed for at opnå forbundsregeringens godkendelse til sin opfindelse, fordi - forstå dette - skønt den er virkelig effektiv, så er den smule olie der er tilbage i vandet efter at have været igennem processen i Costner's maskine - mere end forbundsregulativerne tillader. Med andre ord, lad hellere vandet være 100% forurenet, end at give et OK til en indlysende ide som dog ikke efterlader Perrier.
I sin udtalelse til Kongressen genfortalte Costner sin kamp for effektivt at markedsføre centrifugen. Han forklarede at skønt maskinerne er ganske så effektive, så kan de stadig efterlade små smuler af olie i det behandlede vand der går udover de nuværende miljøregulativer. På grund af dette regulativ, sagde han, havde han det yderst vanskeligt med at få olieindustriens giganter gjort interesseret, uden først at have fået godkendelse af forbundsregeringen.
Jo, netop. Endnu et eksempel på et obskønt arrogant system der er befolket af obskøne arrogante bureaukrater der er villige til - på bekostning af de mennesker som de ellers skulle beskytte - at dræbe det virkeligt gode i jagten på det fuldkomne. Men når dagsordenen er at ødelægge olieindustrien så giver det mening, idet det sidste man ønsker at se, er udstyr der kan fjerne den krise man ikke ønsker skal gå til spilde.
Tænk efter, og over, at det er de samme mennesker der blev sat i ledelsen af vort sundhedssystem.
Må Gud hjælpe os!
Og må Gud velsigne Kevin Costner der drømte om at gøre verden til et bedre sted, og som det ser ud til er lykkedes med det. Ikke alene gennem hans opfindelse, men også gennem sit eksempel.
Det ser ud til at vanviddet ved den globale opvarmning har nået nye højder i den opstigende, og så dog alligevel ikke klimafremmende, sols land. I en bestræbelse på at reducere landets kuldioxid udledningerne med 25% fra 1990 niveauet, og i løbet af et årti, er den japanske regering begyndt at tilskynde sine borgere til at gå i seng en time tidligere og stå en time tidligere op.
En talsmand for Miljøministeriet fortalte the Telegraph at ved ikke at spilde elektricitet om natten på, f.eks. det "at se TV til meget sent om natten," så kan en typisk japansk familie reducere dens kuldioxid aftryk med 85 kg. om året.
Du kan derfor nu lægge de vågne timer til den stadig længere liste over de miljø-mentale-løsninger der skal få os til at forsage os for at løse det menneskeskabte ikke-problem med global opvarmning.
I marts måned sidste år foreslog en statistiker ved Oregon State University at amerikanerne burde få færre børn, fordi "børn medfører en højere CO2 omkostning," Farvel og tak, min dreng.
Nej hvor de gavner miljøet!
I oktober måned advarede forfatterne til bogen "Det er på tide at æde Hunden: Den ægte guide til bæredygtig levevis" (se denne artikel på synopsis) om at "øko-poteaftrykket fra en hund er to gange større end en 4.6 ltr. Land Cruiser der kører 10000 km om året." Farvel Fido.
I 2008 foreslog IPCC chefen Rajendra Pachauri hele verden at man skulle "undlade at spise kød en dag (om ugen) mindst, som en begyndelse og derefter nedsætte sit kødforbrug" for at hjælpe med til at afkøle planeten ved at komme af med græssende kvæg der forårsager, at der fældes skove og udledningerne fra kvæget der forårsager forøgelser at den atmosfæriske metan (se denne artikel på synopsis). Kan du have det så godt, Big Mac.
Vi er også blevet bedt om at sænke temperaturen. Medmindre selvfølgelig vi er Al Gore, der netop har købt et palæ med fem soveværelser, ni badeværelser i Santa Barbara, Californien, og dertil seks ildsteder. For ikke at nævne små, mindre sikre biler, og medmindre du farer rundt i verden med jetfly for at belære andre om vigtigheden af at nedsætte deres "co2-aftryk," helt at undlade at rejse.
Selvfølgelig oveni at bruge mindre energi da burde vi være villige til at betale meget, ja meget mere, for det som vi så bruger. Trods alle målsætningerne, der er så lidt bæredygtige, som de har noget med klimaet at gøre, så har der været i en afkølingsperiode i mere end et årti, trods det at CO2 udledninger fortsætter med at stige.
Ved således at sende dem parvis tidligere i seng under dække af, at frelse Planeten det kunne faktisk frelse noget helt andet - nemlig den japanske kultur. Forstår du, nationen kæmper mod at befolkningstallet falder - Japans befolkning anslås til at være faldet med 75000 sidste år, hvilket 1,46 gange mere end i 2008.
Men så igen, selvom denne utilsigtede konsekvens ved denne skrupskøre ide jo ville medføre en forøgelse i antallet af japanske babyer så vil de grønne i regeringen helt sikkert overveje om disse nyankomne, kuldioxid udledende, kæledyrselskende, som har behov for husly og energi mon ikke bare er energifortærende parasitter.
Se det er noget som mennesker så absolut burde sove på.
Philip Dru er en karakter skabt af Col. Edward Mandell House. House var en politisk aktivist i Texas før han blev kampagneleder for Woodrow Wilson. (præsident 1913-21)I otte år var House Wilson's hoved-zar og arbejdede helt bevidst på at forandre USA til en regering der opførte sig som regeringen i hans roman:"Philip Dru: Administrator."
Barack Obama må have læst den bog, og holdt meget af den. Hans optræden ligner meget Philip Dru's. Dru troede at:
Vor Forfatning og vore love tjente os godt i de første 100 år, men under nutidige forhold, så er de ubrugelige, endda groteske. (side 222
Lyt til Obama forklare hvorfor han mener at Forfatningen er "....et ufuldkomment dokument, med alvorlige brister...."
Dru mente, at regeringen og arbejderne skulle være repræsenteret i enhver virksomheds bestyrelse, og at "hans land var ødelagt af velstandens magt, under det tynde dække af anerkendelsen af den forfatningsmæssigt sikrede ejendomsret." Dru troede også at der ikke var brug for Kongressen, en unødvendig hindring for god lovgivning, og at den således skulle forbigås.
Ligheden mellem Philip Dru og Barack Obama er skræmmende.... Obama gik i gang med øjeblikkeligt at skabe en "administrator" agtig regering ved at udnævne mere end 30 zarer der ikke er godkendt i Kongressen eller er underlagt tilsyn, hver af dem med administrative beføjelser og kun ansvarlige overfor deres administrator-chef.
Obama spildte ikke tiden ved at han lod regeringsrepræsentanter komme i bestyrelserne for bilindustrien og effektiv få kontrol over finansverdenen. Han har offentligt lovet af støtte "Card Check" og har givet fagforeningerne begunstigelser over ledelser ved enhver lejlighed.
Dru troede at "alles liv og ejendom" skulle være under beskyttelse af administratoren, der alene havde magten til at indføre love (side 154, 222.)
Enhver handling Obam har foretaget sig i de 15 måneder han har været i besiddelse af embedet har været beregnet på at sætte hver borgers liv og ejendom, og hver virksomheds ejendom under "beskyttelse" (læs: Kontrol) af regeringen.
Han styrtede nationen ud i bundløs gæld til lyden af billioner af dollars med hans såkaldte "genoprettelses" lov. Han fik næsten 16% af økonomien under regeringskontrol og har fuld kontrol over sundhedssystemet i hele landet, gennem den såkaldte "sundhedsreform" lov. Han planlægger nu at få kontrol over hele den finansielle verden med sin såkaldte finansielle reform lov. Dette forslag går langt videre end regulering og er faktisk, regeringskontrol over hele pengeverdenen.
Det 89 sider lange reformlovforslag blev forberedt af Skatteministeriet. Det går ind for skabelsen af et nyt "Finansielt Service Tilsyns Råd," der skal være under (hvilken overraskelse) Skatteministeren. Det nye råd vil afløse myndigheden hos alle finansielle institutioner og vil have en helt ny bemanding der skal have til huse i (hvilken overraskelse) Skatteministeriet.
Man vil skabe et Forbruger Finansiel Beskyttelses Kontor, endnu et nyt bureaukrati med ekstraordinære regelbeføjelser og myndighed. Dette kunne meget vil blive regeringens "Brunskjorter" mod den finansielle verden.
Mandell House på dollarsedler
Obama holder fast ved et af sine kampagneløfter: Han forandrer fundamentalt USA til en nation der er under gennemført kontrol af regeringen. Forfatningen - som Obama mener er fejlfyldt - skabte en regering der blev kontrolleret af folket. Tilsyneladende mener Obama at denne ide er ..."uduelig, endda grotesk."
En eller anden slags cap and trade (handel med CO2) skat vil snart dukke frem. Den vil også blive påtvunget folket uanset hvad. Hvis Senatet bakker ud så hold øje med EPA der vil implementere nye administrative straffe - for at producere kuldioxid. Det kommer helt sikkert.
Fremkomsten af diskussionen om en Merværdiskat (VAT) er ikke tilfældig. Uanset, hvordan den nedtones af Det Hvide Hus så er det en stor del af Det Hvide Hus' dagsorden. Den helt igennem utrolige gæld påført af Obama administrationen kombineret med hans mål om ambitøs regeringskontrol skal jo betales. Merværdiskatten giver en mulighed for administrationen der derpå kan hævde at den blot er midlertidig, beregnet på at fjerne gælden. Hvem kan dog være imod at fjerne gælden?
Merværdiskatten vil ikke kun være midlertidig, den vil heller ikke kun være begrænset til at betale gælden. Obama følger den samme procedure som benyttes over hele Europa hvor den "midlertidige" merværdiskat nu går fra 15% på Cypern til 25% i Norge og Danmark og adskillige andre lande.
Philip Dru har gjort helt utrolige fremskridt hen mod at konvertere USA til en slags "administrator" agtig regering under kontrol af hans personligt udvalgt under-administratorer. Hans politik ser bort fra Forfatningen og det amerikanske folks udtrykte vilje. Nation Obama ligner meget mere de socialistiske nationer i Europa, end det friemarkeds Amerika vore grundlæggende fædre skabte.
Obama kan standes. Det vil kræve mere end 41 senatorer og 178 repræsentanter i Kongressen. Det vil kræve et flertal i begge Huse et flertal der tror på U.S. Forfatningen og at regeringen den skabte er den mest fuldkomne sociale organisation der nogensinde er fundet på. Nu er det på tide at udvælge de embedsmænd der skal erstattes og finde de kandidater der kan erstatte dem.
Lakmusprøven bør være ganske enkelt at erstatte de embedsmænd der støtter Philip Dru's Obama form for regering, og indsætte nye kandidater der demonstrerer deres tro på, og kærlighed til U.S. Forfatningen.
Affæren med General Stanley McChrystals "fratræden" var absolut ikke en nydelig affære. Men der er nogle smertelige lektioner i alt dette der går langt videre, end noget der vedrører de involverede individer - generalen, præsidenten eller nogen af embedsmændene i Pentagon eller State Department.
Det som er langt vigtigere, end alle disse individer tilsammen er de titusinder af amerikanske soldater livs, de der kæmper i Afghanistan. Det som er endnu mere vigtigt er landets nationale sikkerhed.
Det er helt sikker ikke politisk af en general eller hans medarbejdere offentligt at udtrykke foragt for de civile myndigheder. Det som er langt vigtigere - set fra det nationale sikkerheds aspekt - er hvad disse myndigheder har gjort, så de fortjener denne foragt.
Jeg håber på, at General McChrystal vil skrive en bog om hans erfaringer i Afghanistan - og i Washington. Offentligheden har brug for at vide hvad der virkelig foregår, og det er ikke sandsynligt de får denne information gennem politikerne.
Dette er, trods alt, en administration der ventede i månedsvis sidste år, før man handlede efter General McChrystals krav om yderligere 40000 soldater, som han gjorde klart ville være nødvendige for at forhindre en fiasko for missionen i Afghanistan. Han fik med tiden 30000 - og en offentlig udtalelse af præsident Obama om, hvornår han ønskede at påbegynde en tilbagetrækning af amerikanske tropper fra landet.
Aldrig i nogen tidligere periode har en amerikansk præsident meddelt en tidstabel for tilbagetrækning af tropper. Der kan have været en tidstabel i tanke, men ingen af disse præsidenter var uansvarlige nok til at fortælle verden - herunder vore fjender - hvornår tropperne ville være væk.
En sådan information giver opmuntring til vore fjender, der ved at de blot behøver at vente på at vi er væk før de kan overtage, det være sig Afghanistan eller andre steder. På samme tid, underminerer det vore allierede, der ved at det at stole på USA er farligt i det lange løb, og at de hellere må komme overens på bedste vis med vore fjender.
Det værste aspekt ved den nationale sikkerhedspolitik hos denne administration er dens helt klare intention om intet at gøre som har nogen realistisk chance for at hindre Iran i at få atomvåben.
Alt i dag er politisk. George Orwell forstod dette for 60 år siden da han skrev:
I vor tid er der ikke noget der hedder at "holde sig udenfor politik." Alle problemer er politiske emner, og politik i sig selv er en bunke løgne, bortforklaringer, bedrag, had og skizofreni.
Det var engang således, at uddannelse gav os en kundskab og opnåelse af færdigheder; at film, TV, og musik adspredte os fra livets problemer; at vort retsvæsen med stolthed var uafhængigt af politik; at kirkerne og synagogerne forsynede os med en ophøjelse over de jordiske ting; og at brancher og deres organisationer bekymrede sig om integritet fremfor at gøre dem med magt tilpas.
Nu er politik blevet livets overbygning. "Politik" er ikke "regeringen." Faktisk er politiseringen af regeringen en grund til de mange elendigheder. På retsområdet har politik medført at O.J. Simpson og Bill Clinton blev frifundet i deres retssager mens Scooter Libby og Ted Stevens blev dømt. Politiseringen af retssystemet betød at Black Panthers der truede vælgerne med stave aldrig blev arresteret, mens Duke Lacrosse Team, uden noget ægte bevis overhovedet, blev arresteret og fordømt for at være unge hvide mænd. Politik forhindrer regeringen i at holde kontrol med vore grænser. Politik betyder at al fornuftig og rimelig afsløring af unge muslimske mænd der vil begå terror er forbudt, selvom det kunne redde menneskeliv. Regeringen er udelukkende drevet af politik.
Hvis regering ikke er politik, så er politik ikke ideologi. De, på det vi kalder "venstrefløjen," tror slet ikke på noget som helst. Deres Gud er magten, udnyttelsen og at straffe de frafaldne. Socialismen er en ækel konstruktion, men på venstrefløjen tror de der ønsker alt skal være politisk ikke på en eneste læresætning de fremkommer med.
Al Gore sætter et gigantisk CO2 fodaftryk...er folk chokerede? Hans eventyrtale om global opvarmning er kun med det formål at skaffe ham penge, ære og opmærksomhed -- og intet andet. Barack Obama er en skabssocialist, der ikke hjælper sin ludfattige famile. Hvorfor mon? Han tror mere på omfordeling af velstanden end en mirakeloliesælger i Dodge City troede på at hans tonic ville kurere noget som helst. Feministerne pisker Clinton for hans brutale behandling af kvinder og ignorerer de muslimske forbrydelser mod kvinder. Undervisere der tilhører venstrefløjen lader deres elever være uvidende i udbredt grad, i stedetfor virkelig at uddanne dem. Venstrefløjens pseudo-psykologi er et tilpasset bedrag der benyttes af de som gerne vil være vore herremænd.
Hele denne dunst af forfejlet politik inficerer nu også vort privatliv. De to seneste år, har deltagere i Miss USA konkurrencen måske mistet titlen for at have give politisk ukorrekte svar på spørgsmål. Carrie Prejean kom med den 'forbavsende' udtalese at hun mente at ægteskab er mellem mand/kvinde. Elizabeth Woolard forårsagede postyr ved at svare på et spørgsmål om Arizonas nye immigrationslov, da hun erklærede at hun troende på statens rettigheder.
Det betød intet at hele Carrie's udtalelse om ægteskab mellem personer af samme køn var omhyggeligt velafbalancet og begyndte med disse linjer: "Nuvel, jeg mener det er flot at amerikanerne er frie så de kan vælge det ene eller det andet. Vi lever i et land hvor man kan vælge mellem to former for ægteskab." Det gjaldt ikke at Elizabeth, efter hun havde sagt at hun støttede statens rettigheder, derpå gik videre og sagde: "Jeg er imod ulovlig indvandring, men jeg er også imod racefordomme, og jeg kan se begge sider af problemet."Det gjaldt slet ikke, at disse unge kvinder ikke valgte hvilke spørgsmål de ville svare på.
At være tilpasset parnassets mening er nu påkrævet for selv mennesker på et traditionelt apolitisk område af den menneskelige aktivitet -- såsom skøndhedskonkurrencer -- hvis man vil have succes.
Vor verden ligner mere og mere, det døende hylster Sovjetunionen. De i Rusland som ikke var medlem af kommunistpartiet kunne kun nå frem til et vist stade i sovjetsamfundet. Det betød intet som helst om disse mennesker troede på den marxistisk/leninistiske ideologi (faktisk, er bøger der er skrevet af dissidenter med til at udstille den groteske kendsgerning at ingen i Sovjetunionen, særligt dem øverst oppe, troede på Marx og Lenin - de troede i stedet på velstand, at rage til sig og privilegier). De som ønsker at komme frem i det amerikanske samfund må hellere følge Partilinjen og det mere og mere. Arten Homo Sapiens i Amerika er blevet udskiftet af det nye Frankenstein uhyre Homo politicus.
Intet område i vort liv, således ser det ud, er undtaget fra tilskyndelserne til at følge Partiets skiftende mål. Kvit tobakken og knus tobaksselskaberne. Straf olieselskaberne der giver brændstof til vore biler også de fødevarevirksomheder hvis brugere vi køber! Homo politicus lever i et univers hvori han er omringet af det som Partiet ønsker han skal se og høre. Han må være et ekko af det eller forsvinde.
Fordi det skrevne ord er farligt for Partiet, så lever Homo politicus, som alle andre i Fahrenheit 451, i en verden af tekster. Lejesoldater som Holder og Napolitano fordømmer love som de aldrig har læst. Arizonalovens image er langt vigtigere end den faktiske ordlyd i loven. Homo politicus forventer at lederne skal se godt ud, og kan læse 'dåse'taler smukt fra en teleprompter -- de aner ikke betydningen af det som teleprompteren viser.
Hvis Homo politicus er forvirret så har Partiet en hærskare af "eksperter" der indsmigrende rådgiver den vildledte undersåt tilbage ind på den korrekte tankegang. Professionelle i medicin, mental sundhed, jura og dusinvis lignende områder har konverteret traditionelt apolitiske organisationer til Partiets organer, der udspyer det samme om problemerne. Grupper som AARP, (som Ældresagen i DK.) angiveligt en organisation der skal beskytte ældre amerikaneres interesser, repræsenteres kun ved de som er noget ved musikken i det politiske maskineri.
Det er kun yderst lidt i vore liv der bør være politisk. Der er et enorm univers at udforske og at få rigdom fra. Partiets mand med en lillebitte hjerne og lillebitte hjerte, den politiske bureaukrat, den dygtige nævenyttige, den fipskæggede akademiker, og den smilende valgte embedsmand bør ikke have særlig meget med vore frie liv at gøre. Men ligesom en skrækkelig fremadskridende sygdom er Amerika ved at blive forvandlet fra Land of the Free til landet for Homo politicus
I 1966, skrev George Harrison fra The Betales en sang der kan forekomme at være noget absurd for de fleste af os.
Den blev kaldt "Tax Man."
The Beatles var på det tidspunkt blevet ført helt ind i nouveau riche stratosfæren med deres globale succes - indtil i dag har man ikke set noget lignende i popmusikken.
Tilsyneladende var de noget overraskede over, hvor meget af deres velstand der blev inddraget af regeringen.
Derfor skrev de en vred protest sang som ikke lignede de fleste andre protestsange fra de dage.
Den handlede ikke om krig. Den handlede ikke om borgerrettighederne. Den handlede ikke om spredning af atomvåben.
Den handlede i stedet om den onde gamle regering der konfiskerede menneskets velstand.
Let me tell you how it will be; There's one for you, nineteen for me. 'Cause I'm the taxman, Yeah, I'm the taxman.
Should 5 per cent appear too small, Be thankful I don't take it all. 'Cause I'm the taxman, Yeah, I'm the taxman.
I dag kan flere af os relatere til dette - måske som et faktum, ved at omtrent 50% af amerikanerne, de som betaler skat, gør det for at de andre 50% kan slippe.
Det er imidlertid ikke formålet med denne lille klumme.
Her fornylig hørte jeg sangen igen og det i et helt nyt lys.
Jeg hørte noget jeg aldrig havde lagt mærke til før, selvom jeg har hørt den et utal gange.
If you drive a car, car, I'll tax the street; If you try to sit, sit, I'll tax your seat; If you get too cold, I'll tax the heat; If you take a walk, I'll tax your feet.
Tilsyneladende benyttede the Beatles kraftig overdrivelse for at skære tingene ud - de illustrerede absurditeten ved det absurde, som Rush Limbaugh ville kunne have udtrykt det.
Beskatte gaden?
Nuvel, så absurd er det vel heller ikke. Faktisk så har regeringen allerede benyttet gebyrer for at beskatte gaderne. I dag 'sælger' regeringer i bogstaveligste forstand offentligt betalte vejstrækninger, bygget for skatteborgerpenge, til private selskaber for at de skal vedligeholde dem ved at kræve kørselsafgifter.
Beskat dit sæde?
Det land jeg bor i har en skat på kontorudstyr der benyttes i hjemmet. Så bogstaveligt talt så beskatter regeringen det sæde jeg sidder på når jeg udfører mit erhverv.
Læg så mærke til næste linje.
Hvem ville kunne have forstillet sig i 1966 at regeringen faktisk kunne finde på metoder til at "lægge skat på varmen." Hvor må det have lydt fuldstændigt afsindigt for 40 år siden? Ret så gak, gak, som jeg husker det. Faktisk så er det derfor jeg aldrig har forbundet denne tekst med det vi virkelig oplever idag. Men er det ikke det den skrupskøre CO2 skatteplan handler om?
Min pointe?
For 40 år side, hvem ville da kunne have forestillet sig at George Harrison's "Tax Man" mareridt i al sin gru blev til virkelighed?
Det er jo det al den globale opvarmningshysteri og bedraget bagved handler om - en plan om at beskatte varmen! Først så pisker det et hysteri op om et (tilsyneladende) selvskabt falsk problem de kalder "global opvarming." Vejret skifter trods alt ligeså uforudsigeligt som vinden blæser. Der vil altid være vejrvariantioner i denne verden. Og derfor vil regeringen aldrig løbe tør for kriser der kan udnyttes til at flå skattyderne.
Det er lige meget om det er Storbritannien, som er den regering Harrison harcellerede over i 1966, eller om det er USA i 2010.
Det er selve regeringens natur at få borgerne til at forbløde med dens ukontrollable krav om mere og mere magt over individernes liv.
Hvem ville kunnet have forestillet sig i 1966, at vi faktisk beskatter varmen?
Ja, hvem dog?
Hvor længe mon det vil vare for regeringen regner ud en metode til at beskatte vore fodtrin?
Se, jeg havde aldrig før haft den tanke, at nu afdøde George Harrison og the Beatles var politiske profeter, men der kan man bare se.
Efter at have læst om de vrede beskyldninger mod Burger King fra de 'mentale' sundhedsorganisationer, og journalister fra de førende medier i den senere tid kom jeg i tanke om et karakteristika ved Venstrefløjen som der ikke kommenteres særlig meget om: En vis glædesløshed, endog en antipati mod de små fornøjelser der bidrager mere, næsten end noget andet, til menneskets evne til at klare livets vanskeligheder.
Dette karaktertræk forstærker yderligere den holdning at når man er på venstrefløjen så er det som at være medlem af en slags (verdslig) religion. Som Middelalderens kristne, der var iført heluldne klædninger og Puritanerne der mente, at det at danse var uhelligt, så er Venstrefløjen, bevidst eller ubevidst, meget dårligt tilpas med mange af de glæder - med noble undtagelser såsom sex og stoffer - som mennesker kan nyde.
Det er vist ikke nødvendigt at sige at Venstrefløjen altid har noble forklaringer - sædvanligvis går de ud på at mennesker skal beskyttes følelsesmæssigt og sundhedsmæssigt - at man er imod og endog vil forbyde livets små glæder. Resultatet er at der så er færre af de små glæder der kan betyde så meget for rigtig mange.
Burger Kings annonce havde ingen onde hensigter og er som sådan uskyldig. Den fremviste virksomhedens maskot der løb gennem en bygning, vælter en person og smadrer gennem et vindue for at levere den nye Burger King Steakhouse XT Burger. Idet han blev kaldt "tosset" at de tilstedeværende, blev han endelig tacklet af mænd i hvide kitler. "Kongen er sindssyg," bemærkede reklamen, "tænk at ville tilbyde så meget bøf for 3,99 dollars."
Dette har udløst en storm af kritik fra aktivister (et udtryk der, medmindre det ikke specificeres, betyder venstreorienteret).
Michael Fitzpatrick, ordførende direktør for National Alliance on Mental Illness kalder reklamen "voldsomt fornærmende...jeg var slået af forbavselse. Helt forundret og frastødt," sagde han. David Shern, præsident og øverste chef for Mental Health America i Alexandria, Virginia, lyd som et ekko af denne vurdering. Journalister fra Associated Press ved Washington Post var alle enige.
Hvis så blot dette var et isoleret tilfælde ville det kun være værd at nævne udfra den kontekst, hvor man undrer sig over, hvorfor mennesker der skal stå i spidsen for den mentale sundhed - og de fleste andre aktivist - organisationer tilsyneladende har så ringe sund fornuft. De burde lytte til William Gardner fra Los Angeles der skrev til mig:
"Jeg er far til en 24-årig ung mand der har nogle mentale problemer. Jeg er i særlig grad indstillet på at beskytte min søns selvopfattelse. Min søn og jeg har begge set Burger King reklamen som du har henvist til. Vi har overhovedet ikke opfattet Burger King reklamen som fornærmende. Hvorfor skulle jeg lære min søn at være hyper-sensitiv om hans handicap? Min første opgave som forælder er at give ham styrke. At gøre ham hyper-sensitiv ville have den stik modsatte virkning."
Men Venstrefløjen har virkelig problemer med så meget andet: Rygning (herunder cigarer og piber); i praksis alle spil til børn der kan få et barn til at føle sig dårlig tilpas eller blive skadet; åbne bål; biler; de fleste vittigheder eller det at flirte på arbejdspladsen; glødepærer; afkølede hjem om sommeren og sås videre og så videre.
RYGNING
En af livets store små glæder er tobak. Hvis man ser gamle krigsreportager kan man betragte den lindring og glæde en cigaret gav en såret soldat. Selvom jeg ikke selv ryger cigaretter, så har jeg røget cigarer og pibe lige siden mine universitetstid (min fader ryger stadig cigarer dagligt, som 91-årig), og det vil være svært at underdrive, at jeg ikke nyder såvel cigar som pibe.
Der er ingen der kan have noget imod at man oplyser offentligheden om faren ved cigaretrygning. Denne afkorter livet med op til en tredjedel hos rygerne, ofte på frygtelige måder, og det er det som sundhedsorganisationer skal blive ved med at sige. Men kampen mod rygning og tobak er blevet til et religiøst korstog for anti-rygnings 'hellige', der næsten alle er på Venstrefløjen. Hvis Venstrefløjen hadede Hugo Chavez eller Fidel Castro ligeså meget som de hader "De Store Tobaksselskaber," ville verden være et meget bedre sted.
Men fordi Venstrefløjen hader at mennesker ryger (tobak, ikke marihuana, som Venstrefløjen jo forsvarer) benytter den totalitære (og det er uden at overdrive) taktikker for at forhindre at mennesker ryger. Ligesom Sovjet fjernede Trotski fra gamle fotos, har de anti-rygnings 'hellige' gennemtvunget at afbildninger af cigaretter fjernes fra gamle fotos - af fotos med FDR, til det berømte Beatles foto - og fra film, hvor det er muligt. Tortur og mord er allestedværende i film, men rygning er helt forbudt - selv cigarer er nu forbudt i James Bond film.
Rygning er blevet forbudt i byer, uden- som indendørs. I Pasadena, Californien, kan man ikke engang ryge en cigar i en tobaksforretning. Her afsløres en mangel på proportioner der er ganske usædvanlig.
Børnelege som Tag-fat, høvdingebold, soccer, stik-bold. Faktisk hvert eneste spil jeg legede som barn i skolefrikvartererne er nu forbudt, fordi organisationer som National Program for Playground Safety bedømmer dem som spil, hvor "børn løber ind i hinanden" og derved altfor farlige.
Indtil for få år siden legede omtrent enhver dreng og mange piger i Amerika, høvdingebold/stikbold. Det gør man ikke mere. Denne fornøjelse, er blevet fjernet fra amerikansk liv. "Vi betragter det som upassende at benytte børn som menneskelige mål," sagde Mary Marks, rådgiver i fysisk uddannelse i Fairfax County, Virginia. Det kan også skade børnene følelsesmæssig når de må gå ud af spillet. Af samme årsag - den potentielle fare ved at såre føleleserne hos de som går ud - spilles der heller ikke længere legen hvor man skal nå at sætte sig på en stol, og der er altid en stol mindre en deltagerne, når musikken standser og den som ikke når det må gå ud
Nogle ville kunne argumentere for at disse forbud ikke skyldes Venstrefløjen, men mere angst for sagsanlæg. Men i lyset af, hvor Venstresnoet sagsforløbet er, se det forstærker kun mit argument.
PINUPS
Mænd der arbejder i, f.eks. et autoværksted, her er der ikke megen spænding eller visuel skønhed. Derfor har det typiske værksted eller virksomhed haft pinup-kalender - en kalender der udstiller et foto af en smuk kvinde i en sexet positur, sædvanligvis iklædt - højst en bikini. Venstrefløjen har med et andet totalitært træk forbudt pinups. Grundene: Sexisme og mulig dårlig stemning. Hvordan kan en kvinde der arbejder dog bringe sin bil til et værksted, hvor der kan være et billede af en næsten afklædt kvinde? De samme mennesker der går ind for at en kvinde har ret til at gå ud i offentligheden topløs (fordi mænd jo gør det) har forbudt fotos af topløse kvinder.
AT FLIRTE PÅ ARBEJDE
En fornøjelse siden der blev fundet på mænd og kvinder har været, at mænd flirter med eller "småsludrer" med kvinder. Ikke mere i det, og slet ikke mere. Faktisk har alt der er forbundet med en mandlig reaktion overfor en kollega der tilfældigvis er kvinde nok til at han kan miste sit job eller det der er værre. Det som begyndte som en kampagne mod chefer der gennem deres stilling tog sig nogel seksuelle friheder er degeneret til at i praksis fjerner alt det morsomme - og jovist, potentielt følelsesmæssigt kan det gøre ondt - ved mand-kvinde dialogen. På arbejde ved en mand aldrig, hvilken kommentar til, hvilken kvinde der vil udløse at han bliver bortvist, a la kommunistiske regimer, til et "genopdragelses" program, får bøde, får et sagsanlæg mod sig, bliver ydmyget, får et negativt mærke på sit ansættelsesforhold og selvfølgelig mister sig arbejde.
Der er slet ingen tvivl om at nogle mænd er gået for langt i deres seksuelle kommentarer overfor kvinder. Men som hovedregel, har vi overreageret i vild grad. Kvinder er altså ikke så sarte. Men Venstrefløjen har indkalkuleret en slags offerrolle i et stort antal kvinder og derved gjort dem svage - ligesom man på mange forskellige måder har 'kastreret' mænd. Jeg frabeder mig lumre kommentarer. Men i det Amerika jeg voksede op i, var det helt lovligt at tale lummert, barsk og enten ville anstændige mænd bede den lidt for frivole mand om at klappe i eller kvinder ville give manden en velfortjent ørefigen.
Idag er enhver antydning af den seksuelle spænding, der er helt naturligt og til stor glæde mellem kønnene, forbudt. I et forsøg på at eliminere al smerte forårsaget at upassende kommentarer, har Venstrefløjen gjort alt den kan - forbudt handlinger der måske kunne føre til det. Resultatet er at glæderne ved at mænd og kvinder udveksler ping-pong bemærkninger på arbejdspladsen er forsvundet.
BILER
For de fleste amerikanere er bilen ikke kun en kilde til megen glæde, det er også, helt korrekt, identificeret som individuel frihed. Også her, er Venstrefløjen i aktion ved at fortælle dig hvilken bil du må køre i, og hvis muligt, tvinge dig ud af din bil og over i massetransportmidlerne.
HJEMMET
For Venstrefløjen er dit hjem ikke dit slot; det er blot endnu et sted med alt for mange fornøjelser som de gerne vil have forbudt.
En af glæderne jeg især vil nævne er brændeovne. I Californien har aktivister på Venstrefløjen, også kendt som miljøforkæmpere, forbudt dem fra at blive monteret i nye bygninger. Altfor mange skadelige udledninger. I mellemtiden, i den anden ande af temperaturspektret, ønsker aktivisterne at bestemme, hvor langt ned du må indstille din air-conditioner, fordi du måske forbruger mere energi end venstrefløjen mener du burde.
Kan du godt lide dine nuværende glødepærer? Venstrefløjen har forbudt dem til fordel for lyskilder der indeholder kviksølv. Disse nye lyskilder giver rigtig mange mennesker hovedpine, giver et mindre behageligt lys, er en hel del dyrere, og hvis de smadres, skal man nødvendigvis åbne vinduerne, selv om vinteren, og mennesker og kæledyr skal forlade værelset. EPA har udgivet en 16 punkts prcedure man skal følge en en sådan lyskilde knuses.
Hvis Venstrefløjen får sin vilje som den har agt, vil hjemmet med tiden blive til en anakronisme når alle gradvist flytter ind i pladsbesparende, mindre forurenende, mindre energiforbrugende lejligheder.
Alle undersøgelser har konkluderet at tilhængere af venstrefløjen er mindre lykkelige end borgerlige. Det er der mange grunde til, og når man tager vigtigheden af de små glæder der tilsammen giver lykke, så er Venstrefløjens religonsagtige modstand mod dem helt sikkert en af grundene. Problemet for alle os andre er imidlertid, at ligesom de fleste ulykkelige mennesker, så synes folk på Venstrefløjen bare ikke at nogen skal være mere lykkelige end de er.
Dennis Prager hosts a nationally syndicated radio talk show and is a visiting fellow at the Hoover Institution at Stanford University. He is the author of four books, most recently "Happiness Is a Serious Problem" (HarperCollins). His website is www.dennisprager.com.
Nej hvor de gavner miljøet! 
Thomas Sowell
Joseph Farah
