fredag den 18. juni 2010

Respekt for Forfatningen eller....

Forfatningen, Grundloven er ikke noget særligt

Barry Barber

Jeg kan måske ikke fortælle dig, hvordan man opbygger et stort stærkt samfund, men jeg kan fortælle dig, hvordan man ødelægger et. Du skal blot finde de byggesten som udgør dette store samfund og så få dem til at fordampe ved en latterliggørelsens flammekaster.

Familierne? Forkast dem som kedelige, tomme, dødsmærkede, og lad 14 andre livsstile få al glamouren.

Stærk arbejdsetik? Sig mig, hvor stort et fjols er du? Forstår du overhovedet ikke dine rettigheder?

God, sund karakter? Nu må du ikke få mig til at le; se TV og læs tabloidaviserne, og se så massevis af eksempler på den opførsel som alle bare så inderligt beundrer.

Patriotisme? I idioter; vi er ikke erstatnings nazister.

Religion? Nu må du stoppe!; hvis man ikke kan kontrollere sin overtro så hold den i det mindste hos dig selv. Og så videre.

Kan du huske da Bibelen faktisk så ud til at udsende positive stråler og helt derop på hylden med ære og værdighed? Og har du bemærket, hvor få mennesker i dag der orker at skrive ordet med et stort "B"? Det næste mål - og nu skal du ikke kalde mig et taktisk geni, fordi jeg afslører det; angrebet er nemlig allerede begyndt - er U.S. Forfatningen. De derude, hvor digerne beskytter dem, ved at når man først skider på Forfatningen og gør den impotent, så har man allerede fjernet bundproppen i i diget.

Vittigheden er måske ikke særlig morsom, men den er passende og brugbar. Den nye rekrut til den super-strenge Buddhist orden, efter han har afsluttet et helt år med tavshed, får lov til at klatre op til bjergets top, hvor guruen holder til. Guruen tilbyder ham derfor denne smule af visdommen: "Livet er som en kilde." Endnu et år med tavshed og han klatrer igen op ad bjerget og denne gang er det hans tur til at sige noget.Han spørger guruen. "Hvorfor er livet en kilde?" Efter endnu et års tavhed så er han der igen for at lytte til guruen der siger, "Ser du; du har fat i noget der. Måske er livet ikke en kilde!"

I årevis har jeg hørt intelligente amerikanere proklamere, "Ser du, Forfatningen er virkelig et bemærkelsesværdigt dokument!" "Sikken et bemærkelsesværdigt dokument!" "Wow, Vor Forfatning er sådant et bemærkelsesværdigt dokument!" Og i årevis klukkede jeg med som i en slags zombieaftale. Så en dag holdt det inde. "Vent lige et øjeblik!" Tænkte jeg. "Vor Forfatning er ikke et bemærkelsesværdigt dokument!"

Har du nogensinde læst Sovjetunionens kommunistiske forfatning? Se det er et bemærkelsesværidgt dokument; et mesterværk af politisk arkitektur der omfatter alle mulige former for friheder, beskyttelse, garantier. Hvis du sentimental, så får du brug for en Kleenex for at tørre tårerne bort fra øjnene. Sovjet Forfatningen får vores til at ligne en ågerkarle aftale - indtil du forsøger at anvende nogen del af det på dig selv eller til dit forsvar!

Et edderkoppespind er lige så anvendeligt som et kabel som der ikke er noget fæste ved. Ikke en eneste person som Det Kommunistiske Parti ikke brød sig om blev beskyttet af Sovjet Forfatningen.

På den anden side, så har England ikke engang en nedskreven forfatning og det britiske demokrati står last og brast med Amerikas, og er nu og da et lille skridt foran. Under 2. Verdenskrig følte en italiener i London, en fremmed fjende, bemærk det, at den britiske regering var uretfærdig overfor ham ved at berøve ham hans ejendom. Da nazibomberne faldt over London, gav den britiske domstol, med al dens støvede fremtoning og de pudrede parykker og sagførere, fjenden ret.

Min pointe er, at den amerikanske Forfatning ikke er et bemærkelsesværdigt dokument. Vi, det amerikanske folk, er derimod et bemærkelsesværdigt folk. Uden vor "levevis" vor nationale fremtoning, vore vaner, vort instinkt, vor søgen efter retfærdighed; uden vor barske historie der beviser det, da kunne for Forfatning ikke tilbyde os mere beskyttelse end den kommunistiske.

Forstå fjendens målsætning korrekt. Det er ikke "Forfatningen." Det er ærbødigheden og respekten for vor Forfatning der er under angreb. Voldsomt angreb. Lige nu. Pressemeddelelser beretter om, at Illinois demokratiske repræsentant i Huset, Phil Hare, forkastede alle bekymringer om de forfatningsmæssige problemer med sundhedsloven med en indstilling af ja på det nærmeste - at være bedøvende ligeglad. Han kunne endog ikke citere fra Forfatningen noget der retfærdiggjorde loven, og da han blev opfrodret og udfordret til at påpege de lovmæssige beføjelser for lovgivningen svarede han, "Hvad med, 'Liv, frihed og søgen efter lykken'?" Da han blev mindet om at disse passende ord ikke stammer fra Forfatningen, men fra Uafhægighedserklæringen svarede han som det berettes, "For mig er det ligegyldigt. Hver af dem!"

Dårligt. Forkert. Farligt. Når en folkevalgt til et højt embede nedgør selve Forfatningen igangsættes der en afledningsstyrke der ligner den jeg husker fra Bibel Bæltet, da en prædikant blev afsløret i brombærbuskene bag præsteboligen med hustruen til en af sine kirketjenere.

Det er ikke Forfatningen der er bemærkelsesværdig. Det er os folket der er bemærkelsesværdig. Hvis vi overgiver vor ærbødighed og respekt for Forfatningen så giver vi samtidig meddelelese om at vi overgiver vor enestående historie, og vi falmer bort sammen med de almindelige, foranderlige nationer. Kan du forestille dig et bedre citat en Thomas Jefferson's nemlig, "Lad os ikke høre mere om tilliden til mennesket, men lad ham blive holdt op på elendig ledelse af Forfatningen."

Lad Forfatningen blive til mere end blot et antikveret dokument af kun ringe historisk interesse, ja, så er vi færdige. Vi, folket er ikke længere bemærkelsesværdigt.


Så er vi ligeså bemærkelsesværdige som det folk der betragter patriotisme som den nye pornografi, og hård porno som det nye "udtryk for frihed."




Barry Farber is a pioneer in talk radio, first beginning his broadcast in 1960. "The Barry Farber Show" is now nationally syndicated on over 100 stations. In 1991, Farber won the title of "Talk Show Host of The Year," and he was recently named among the top 10 radio talk hosts of all time by Talkers Magazine. Farber's columns have appeared in the New York Times, Reader's Digest, the Washington Post and the Saturday Review. Farber is also an accomplished author, whose books include "Making People Talk" and "How to Learn Any Language." He speaks dozens of languages fluently.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar