Vil Obama redde Nordkorea fra at falde?
I den senere tid er nordkoreanske soldater flygtet til Kina. I maj måned pågreb kinesiske tropper ved en del af grænsen fem af dem. de blev omgående sendt retur til myndighederne i Nordkorea. Afhoppere bliver ofte henrettet.
Der er mange tegn på at Kim Jong Il's rædselsregime er ved at falde fra hinanden. Økonomien er gennem det sidste år i frit fald, ifølge Sydkoreas Centralbank. En forkludret valuta devaluering i november resulterede i protester og henrettelsen af den embedsmand der var chefen for manøvren.
Tusinder er sultet til døde i landets centrale del siden januar, og ligene af de ældre er blevet efterladt i gaderne i hovedstaden Pyongyang. Der fortælles om at Beijing er ved at forberede nødhjælpsplaner i tilfælde af regeringens kollaps. Kim, 69, vides at lide af et svigtende helbred. Hans plan som magtens efterfølger - hans 27 årige søn - bliver mødt med modstand. I de seneste måneder er chefembedsmænd døde unde mystiske omstændigheder i Pyongyang.omstændigheder
Men det tydeligste bevis på at tingene er i forfald i Folkerepublikken Korea? Soldaterne, regimets rygrad, får ikke mad og de deserterer. Tilbage i tiden, drog desperate nordkoreanske tropper ind i Kina på plyndringstogter efter mad, men de kom næsten altid tilbage. Det gør de ikke mere.
Afhoppede soldater siger at ledende civile som militære ledere lægger forråd på lager som forberedelse på krig. Det kan være en mulig grund, men er ligeså sandsynligt at de opbygger et forråd til sig selv for at overleve vinteren.
I teorien er kineserne i stand til at redde deres nordkoreanske kammerater, men der er en praktisk grænse for hvad de kan gøre. Sikkerhedsrådets Resolution 1874 forbyder de fleste former for hjælp til Pyongyang, og, skønt Beijing bryder denne resolution, så overvåger sydkoreanerne faktisk ordningen. Præsident Lee Myung-bak, det skal siges til hans fordel, har fået Seoul bort fra den den praksis af forsyne Nordkorea. Den japanske regering, engang en støtte af Pyongyang er heller ikke tilbøjelig til at hjælpe nu om stunder.
Det land som med lethed kan redde Nordkorea er USA. Det gjorde vi engang. I midten af 1990'erne advarede den sydkoreanske præsident Kim Young Sam offentligt Clinton administrationen mod at give hjælp til Pyongyang mens nordkoreanerne koncentrerede deres få ressourcer til deres væbnede styrker. Washington ignorerede imidlertid hans fornuftige råd, og reddede Kim Jong Il's regering ved at signalere amerikansk støtte.
Hvordan gik det for sig? På et antal områder, men det vigtigste var underskrivelsen af Agreed Framework i 1994. Atomaftalen gav Nordkorea en økonomisk livline og fortalte sådan set Pyongyangs elite at Washington accepterede regimet. Da vi igangsatte denne aftale, blot tre måneder efter Kim Il Sungs død, da forstærkede vi øjeblikkeligt hans søns status og gjorde hans styre levedygtigt.
Vi gav også hjælp. Ved at gøre det gjorde vi det acceptabelt for andre - især Kim Young Sam's efterfølger, Kim Dae Jung - at give livsvigtig assistance da det nordkoreanske regime var lige ved at miste grebet og magten. Skønt Nordkorea viste sig at være overraskende levedygtigt i perioden efter Kim Il Sung's død, så er det usandsynligt at Kim Jong Il kunne have overlevet omfattende landbrugs- og civiløkonomiske fiaskoer uden den livsvigtige støtte fra Washington.
Skal vi gentage denne fundamentale fejl? Obama administrationen har offentligt forpligtet sig til en resolut handlingsplan efter sænkningen den 26. marts af Cheonan, den Sydkoreanske fregat, ved et nordkoreansk torpedo. For eksempel sagde præsidenten sidste måned, at Pyongyangs' "krigeriske opførsel" er "uacceptabelt for det internationale samfund." Han fastslog også at Nordkorea skal "gøres ansvarlig." I et bemærkelsesværdigt skifte lovede administrationens embedsmænd endog ikke at tale med Nordkorea, indtil de ankerkendte ansvaret for ødelæggelsen af Cheonan.
Men inspirerede ord er jo denne administrations specialitet. Sidste år, var Det Hvide Hus også særdeles præcis da det kom til retorikken da Nordkorea, blandt så meget andet, detonerede en a-bombe, afprøvede et langt-rækkende missil, annullerede våpbenhvilen fra Korea Krigen, og gav meddelelse om genoptagelse af plutoniumproduktionen. Obamas Washington mandede sig kun op til at bede Nordkorea om at gå tilbage til forhandlingerne om atomnedrustning.
Ligesom i 1994, står Nordkorea i en meget kritiske situation. Regimet er ved at falde fra hinanden. Vi ved det, fordi soldaterne flygter væk fra de elendige forhold. Hvis derfor Kim Jong Il holder fast ved sin drejebog da vil han forsøge at genåbne samtalerne med os for at få hjælp til at redde familiens styre.
I dag på Kim's opfordring, er den U.S. ledede FN Kommando i Panmunjom for at mødes med hans officers der endnu ikke er flygtet. Han ønsker at føre samtaler. Vi bør ikke lytte.
Gordon G. Chang is the author of Nuclear Showdown: North Korea Takes On the World and The Coming Collapse of China.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar