Hvornår er intelligens en sikkerhedsrisiko?
Katie Baker (august udgaven af Newsweek) citerer fra en ny undersøgelse der fremlægger teorien om at vedholdende endemiske sygdomme kan hæmme hjernens (og kroppens udvikling) hos børn. Dette forklarer, hvorfor den laveste intelligenskvotient i verden kan findes i Ækvatorial Guinea, Cameroun og Mocambique, og Gabon. Men det er imidlertid ikke den eneste lande med ringe intelligenskvotienter. Børns mulighed for at blive berørt af sygdomme er i Afghanistan, Pakistan og landsbyer i Indien er lige så skræmmende - og det er muligt, at ikke kun sygdomme, men andre faktorer - blodskam, underernæring og alt for mange børnefødsler som unge mødre spiller ind.
Joel Brinkley (San Francisco Chronicle, “Insight,”Jul 10) bemærker, at Afghanistan lider under vidt udbredte mentale som fysiske begrænsninger hos unge mennesker. Afghanistan har lidt under årene med at bekæmpe den sovjetiske besættelse, derpå en rædselsfuld borgerkrig, og endelige Talibans styre. Disse uheldige omstændigheder har smadret enhver form for fornuftigt civil regeringsførelse - selv uden sludderet om at ville påtvinge dem demokrati.
Først og fremmest en lille advarsel om brug af statistikker. Jeg ved ikke, hvordan nogen kan indsamle data fra et land så tilbagestående som Afghanistan. Hvorfra hentes tallene, hvordan opgøres de? Hvem tør stille spørgsmål i et tilbagestående muslimsk land? Til trods for dette, mener observatørerne at det de angiver og kan se er tilstrækkeligt, for nuværende.
UNICEF siger at ud af hver 100 barn der fødes i Afghanistan dør 26 før de er 5. Dette er den værste børnefødelighed i verden, Af de overlevende lider de 60% af moderate til alvorlige fysiske og mentale brister. Gennemsnitsalderen er 45, det laveste i verden, og mon ikke det er lavere for kvinderne?
Brinkley synes ikke det er nogen overraskelse at to-tredjedele af de afghanske voksne ikke kan læse eller skrive. Hvordan moderniserer man et sådant land? Og da kun få kvinder (udenfor byerne) får nogen uddannelse, er analfabetismen måske endnu mere udbredt. Uuddannede kvinder giver uuddannede børn. Vi ved allerede at der ikke er nogen for for jordemoderhjælp udenfor de større byer hvilket resulterer i en skræmmede dødelighed hos mødre. Jeg har svært ved helt at stole på de tal vi får opgivet. Der er jo knap nok unge mødre og babyer der overlevet til at kunne give en befolkningseksplosion.
Hvad er konsekvenserne af disse forhold i Afghanistan og Pakistan? Ingen bekymrer sig om pigerne da de ofte bortgiftes tidligt. Men for drengene, hvor så mange lider at fysiske som mentale brister og med en lav intelligenskvotient, hvad kan man da gøre? Jo, forældrene sender dem til islamistiske madrassas, hvor de bliver optrænet i at lære Koranen udenad, på arabisk, (ikke deres eget sprog) og de bliver hjernevasket som kanonføde for at "beskytte islam." Her behøves ingen høj IK.
Dette er slet ikke nyt i verdens historien. Der har været en bemærkelsesværdig forskel på intelligensniveauet mellem velernærede byboere og så landbosamfundene. Selv i vort lands tidligste ungdom, var der så rigeligt med vittigheder om "landsbytosserne," at de indikerer denne forskel. Under min rejse i Iran bemærkede jeg også den strøm af landbefolkningen der kom til Teheran for at skatte sig en levevej. Folkene i byen forhånede dem og kaldte dem "æsler."
Vi ved nu at problemerne i Afghanistan eller i en palæstinensisk landsby kan ende med at slå os ihjel. Det er et alvorligt problem. Spørg blot Marinerne der optræner det afghanske politi. Deres 'lærlinge' er enten bedøvede at stoffer eller halvtåber, klargør en rapport om folk fra landsbyerne der skal være politi.
Undertiden ved en ren tilfældighed dukker et geni op at dyndet og får succes. Men vi bør ikke satse på tilfældigheder for at klare dette problem. Kulturer kan forandre sig, ganske hurtigt, men dette bør være en langtrækkende indsats som vi skal forsøge at klare, forudsat at vi kan få lov til det af FN's muslimske blok.
Først og fremmest en lille advarsel om brug af statistikker. Jeg ved ikke, hvordan nogen kan indsamle data fra et land så tilbagestående som Afghanistan. Hvorfra hentes tallene, hvordan opgøres de? Hvem tør stille spørgsmål i et tilbagestående muslimsk land? Til trods for dette, mener observatørerne at det de angiver og kan se er tilstrækkeligt, for nuværende.
UNICEF siger at ud af hver 100 barn der fødes i Afghanistan dør 26 før de er 5. Dette er den værste børnefødelighed i verden, Af de overlevende lider de 60% af moderate til alvorlige fysiske og mentale brister. Gennemsnitsalderen er 45, det laveste i verden, og mon ikke det er lavere for kvinderne?
Brinkley synes ikke det er nogen overraskelse at to-tredjedele af de afghanske voksne ikke kan læse eller skrive. Hvordan moderniserer man et sådant land? Og da kun få kvinder (udenfor byerne) får nogen uddannelse, er analfabetismen måske endnu mere udbredt. Uuddannede kvinder giver uuddannede børn. Vi ved allerede at der ikke er nogen for for jordemoderhjælp udenfor de større byer hvilket resulterer i en skræmmede dødelighed hos mødre. Jeg har svært ved helt at stole på de tal vi får opgivet. Der er jo knap nok unge mødre og babyer der overlevet til at kunne give en befolkningseksplosion.
Hvad er konsekvenserne af disse forhold i Afghanistan og Pakistan? Ingen bekymrer sig om pigerne da de ofte bortgiftes tidligt. Men for drengene, hvor så mange lider at fysiske som mentale brister og med en lav intelligenskvotient, hvad kan man da gøre? Jo, forældrene sender dem til islamistiske madrassas, hvor de bliver optrænet i at lære Koranen udenad, på arabisk, (ikke deres eget sprog) og de bliver hjernevasket som kanonføde for at "beskytte islam." Her behøves ingen høj IK.
Dette er slet ikke nyt i verdens historien. Der har været en bemærkelsesværdig forskel på intelligensniveauet mellem velernærede byboere og så landbosamfundene. Selv i vort lands tidligste ungdom, var der så rigeligt med vittigheder om "landsbytosserne," at de indikerer denne forskel. Under min rejse i Iran bemærkede jeg også den strøm af landbefolkningen der kom til Teheran for at skatte sig en levevej. Folkene i byen forhånede dem og kaldte dem "æsler."
Vi ved nu at problemerne i Afghanistan eller i en palæstinensisk landsby kan ende med at slå os ihjel. Det er et alvorligt problem. Spørg blot Marinerne der optræner det afghanske politi. Deres 'lærlinge' er enten bedøvede at stoffer eller halvtåber, klargør en rapport om folk fra landsbyerne der skal være politi.
Undertiden ved en ren tilfældighed dukker et geni op at dyndet og får succes. Men vi bør ikke satse på tilfældigheder for at klare dette problem. Kulturer kan forandre sig, ganske hurtigt, men dette bør være en langtrækkende indsats som vi skal forsøge at klare, forudsat at vi kan få lov til det af FN's muslimske blok.
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is an historian, lecturer, and author who also writes for the Santa CruzSentinel. You may contact her atLfarhat102@aol.com or http://www.globalthink.net/.
Ubegribeligt, at Vesten ikke forlængst har indset, at den eneste løsning på Afghanistan og resten af den muslimske Verden er, at lukke dem inde bag vandtætte skotter og lade dem klare sig, som de bedst kan.
SvarSletfalkeøje
Uha det med vandtætte skodder er lige barsk nok. Især med tanke på den masse vand de kæmper med nu for tiden, og som kræver at vi i Vesten skal gå forrest med hjælp en masse.
SvarSletHvilke andre muslimske lande hjælper? Mon vi er ved at være trætte af den megen tiggen om hjælp til nødstedte. Det er ikke meget der p.t. er samlet ind til Pakistan?
LOL, vandtætte skotter, ja det ku de godt bruge lige nu.
SvarSletDer må da være nogen afghanere, der kan se det absurde i at islam hader vesten, men gerne tager imod nødhjælp!
Julie