I seng med fjenden

Robin of Berkeley

Nogle gange er jeg oprigtigt ked af det på min kæreste Jon's vegne. For 30 år siden kom han sammen med en buddhist, en pacifistisk vegetar på venstrefløjen. Nu nogle årtier længere fremme, og han lever sammen med sit livs værste mareridt: En patriotisk konservativ der går i kirke og spiser burgere og gusto.

Så, derfor har jeg undertiden ondt af ham. Til andre tider har jeg lyst til at smække ham een på siden af hovedet.

Som et eksempel kan jeg nævne, at Jon så jeg læste Sarah Palins selvbiografi, Going Rogue. Efter at han var kommet over det ægte chok sagde hans spydigt, "Jeg er overrasket over, at hun kunne skrive en bog der er længere end et par sider."

Dertil svarede jeg ret så kontant, "I det mindste har hun ikke brug for en terrorist som Bill Ayers til at skrive den for sig."

Så velkommen til min verden. Jeg håber ikke den er din verden. Fordi det at leve sammen som en progressiv og en konservativ af dybeste overbevisning bare ikke er for de med et skrøbeligt sind.

For min elskede ven er jeg blevet forvandlet til den Tyfus befængte Robin, viderebringeren af en led sygdom. Og så er Jon ikke engang klar over halvdelen af min indstilling.

Skønt jeg omhyggeligt hamrer løs på computeren, så ønsker han ikke at vide, hvad jeg laver. I vort hjem har vi en slags orden med "Spørg ikke, fortæl ikke!"

Selvom modsætninger undertiden er tiltrukket af hinanden i livets andre aspekter, så gælder det ikke i politik. Faktisk så afstedkommer politik nogle besynderlige sengekammerater - om ikke direkte fjendtligsindede kombattanter.

Da det ikke er let at være på den modsatte side af det politiske spektrum, så er det med Obama i embedet direkte forfærdeligt. Obama har delt dette land som det var det i Civil War tiden. Fremfor at føre os fremad, da fører han broder mod broder.

Jeg kender nogle venstreorienterede/konservative par der klarer sig rigtigt godt. Men der en kæmpeforskel: De havde allerede politisk modsatrettede holdning da de mødtes.

En ting er at gå ind i et forhold med alle kortene på bordet. Noget helt andet er at foretage en forandring. Jeg er helt utilsigtet kommet til at bryde en uskreven regel for de fleste forhold. "Du må ikke forandre dig." Den regel om ensartethed er ikke en bagatel. Partneren føler sig sikker og tryg ved at kunne regne med den andens persons forudsigelighed.

En så voldsom forandring som en politisk 'omvendelse' kan føles som bedrageri. Det er ikke helt på højde med at have en affære, men det kan dog skade tilliden. En person er forvandlet til en ny, og ikke umiddelbar genkendelig. Partneren kan komme til at frygte nye forandringer. Jon kunne spekulere på, "Hvis Robin ikke længere er venstreorienteret,hvad bliver så det næste? Hvad vil hun nu blive anderledes med?" Eller mere skarpt, "Vil hun stadig være den kvinde jeg elsker?"

Der er en vis sandhed i disse overvejelser. At blive borgerlig forandrer en del ved personen. Man følger ikke længere flokken som en god progressiv. Man er nu fokuseret på den personlige frihed og individualitet. Min syn på verden har forandret sig, ligeså min opførsel. På mange måder er jeg en helt anden person.

For eksempel går jeg ikke længere ind for elendig levevis der dermed retfærdiggør alle former for dårlig opførsel. Jeg er helt og aldeles for den nye lov i Arizona. En af mine mange kæpheste: Illegal betyder - ulovlig. Hvis jeg dog kom med dette synspunkter her i Berkeley villle jeg blive betraget som en hundjævel, selv i mit eget hjem.

Det sørgeligste for mig ved de politiske forskelle er mangel på fornuft. Jon og jeg plejede at se på tingene på samme måde, både politisk som religiøst. Vi brugte timer på at samtale om emner, hvor vi var enige. Nu kan vi ikke nærme os politik uden der kommer skærmydsler. Lejlighedsvis dukker der et politisk emne op (det er altid gennem mig, skønt jeg har lovet mig selv at tie) Samtalen slutter aldrig godt.

Hvad gør jeg så for at bevare mit forhold? Jeg forsøger at forsikre Jon om, at jeg stadig er Robin inderst inde.

Faktisk så håber jeg han værdsætter nogle af de gavnlige virkninger ved min politiske omvendelse. Som en ærkefeminist siden 1970'erne har jeg faktisk ikke været en særlig god støtte for hans mere 'testoterone' væremåde.

Men jeg har set lyset, jeg er blevet frastødt af feminiserede mænd. Jeg vil nu opmuntre til at Jon fremmer sin udprægede mandlige væremåde.

Vil Jon og jeg klare den? Det tror jeg. Ved Gud det håber jeg! Jeg elsker den mand så meget. Jon er en som partner meget støttende, og det lover godt, han har altid opmuntret mig til at følge mine håb og drømme. Vi har et nært og forpligtende samvær. Og vi har allerede klaret nogle meget alvorlige udfordringer i livet: Forældres død, sundhedsproblemer, karrieremæssige skuffelser.

Imidlertid, alle vore op og nedture blegner i sammenligning med det at leve som politiske modsætninger i Berkeley i 2010. At overleve Obamastyret vil vær vor allerstørste udfordring til nu.

A frequent American Thinker contributor, Robin is a recovering liberal and a psychotherapist in Berkeley. You can e-mail her at: robinofberkeley@hotmail.com.