mandag den 30. august 2010

Moskeer bygges på sejrspladser

Barry Goldwater og Ground Zero Moskeen

Goldwater's kommentarer for 20 år side vedrørende USSR's fald er relevante for Obamas rutchebanetur med Amerika.
Abraham H. Miller

Da Sovjetunionen var ved at falde sammen interviewede National Public Radio Barry Goldwater om det dramatiske sammenbrud i Sovjets socio-politiske system i vinteren 1989-90. Som en statsmand der brugte det meste af sit politiske liv på at bekæmpe ondskaben ved kommunismen i udlandet og "statsstyringen" hjemme, forventede NPR at Goldwater var ovenud begejstret over det der var ved at finde sted.

Det var han ikke.

Goldwater skuffede intervieweren og uden tvivl store dele af det liberale NPR publikum ved det han havde at sige. Han talte om afslutningen på Sovjetunionen, som efterlod et samfund uden helte og uden symboler. Han anså dette aspekt, dog helt sikkert ikke selve kollapset, som en tragedie, især for den yngre generation der var ved at modnes politisk. Ethvert samfund har brug for helte og symboler, bemærkede Goldwater; det er en del af sammenhængskraften og kulturens integration.

Med denne observation var Goldwater som et ekko af de følelser som den feterede Renæssance historiker Jacob Burkchardt, hvis værk The Civilization of the Renaissance in Italy, omhandler brugen af den offentlige kunst til at skabe politiske symboler for at fremme formodningen om legimitet.

Hvis der er en politisk/religiøs bevægelser der forstår at bruge symboler for at fremme deres sag, så er det islam. Nej, jeg taler ikke om radikal islam. Jeg taler om islam som et hele.

Ground Zero moskeen er manipulation med symboler. Selve navnet "Cordoba initiativet" er en fornærmelse for Spaniens folk, en påmindelse om deres underlæggelse ved islam og skabelsen af et samfund organiseret gennem sharia konceptet d'himmitude, et samfund der sætter ikke muslimer som anden klasses borgere. Det tolerante samfund i islams Andalusien var ligeså tolerant som Missisippi under doktrinen "adskilt - dog lige."

Lige fra sin begyndelse har islam fejret sine sejre ved at bygge moskeer på det besejredes folk hellige steder. Al Aqsa moskeen ser ned på Grædemuren ved Israels hellige tempel. Fornærmelsen understreges af benægtelsen af Templets eksistens. Sofia Basilikaen i Istanbul blev revet ned og erstattet med en moske, og den oprindelige Cordoba moske blev bygget der hvor der havde ligget en kristen katedral. Koranen (018.021)tilskynder muslimerne til at bygge moskeer på de besejredes folks gudsdyrkelsessteder for at symbolisere bekræftelsen på islams sejr.

Hvis Ground Zero moskeen virkelig var et forsøg på at skabe forsoning, da ville udviklerne af moskeen være villige til at sætte sig ned med New York Guvernøren, David Paterson, og diskutere alternative steder. Der er ingen alternative steder der kan benyttes fordi de ikke kan knyttes til islams sejr med ødelæggelsen af World Trade Center. Intet alternativt sted ville kaste en skygge over tragedien ved Ground Zero og forvandle det til en propagandasejr for islam. Den seneste afsløring at udviklerne af Ground Zero moskeen ikke vil afvise at acceptere penge fra Saudiarabien og Iran understreger udviklernes sande hensigter.

Derfor ville en klog mand spørge om hvorfor præsident Obama støtter bygningen af moskeen? Hvorfor bad Nancy Pelosi - som en fuldbyrdet handling af stupiditet - om en undersøgelse af de som forsøger at forhindre opførelsen?

Svaret er ligeså enkelt som det er indlysende. Vi lever i en tidsalder, ikke med et ikke-racistisk præsidentskab, men med et anti-amerikansk præsidentskab. Vi bliver styret af elitære der værdsætter andre kulturer symboler, men ikke vores egne. Det er derfor Obama ikke står fast og stolt som en amerikansk præsident, men bukker og bøjer sig for konger og diktatorer. Der er derfor Pelosi, indtil hun klodset forsøgte at rette sit tåbelige udbrud, ikke bad om en undersøgelse af den som betaler for moskeen. Det er derfor den ultra-venstreorienterede Ninth Circuit Court of Appeals konkluderede at det at lyve om at have fået hæderbevisninger, medaljer hos vore tropper ikke en forbrydelse, men et sprøgsmål om "ytringsfrihed."

Den yderste venstrefløj hos Demokraterne hader Amerika som den hader sig selv. Den forhåner de som kæmper og dør for at forsvare vor friheder og den priser de som vil ødelægge os. I akademiet, kan anti-amerikanske radikale somBill Ayers og Bernadine Dohrn ganske let få beskæftigelse mens Vietnam veteraner måtte skjule deres tjenstetid fra fakultets ansættelseskomitees undersøgelser. Hvordan forklarer man ellers den uhellige og ubegribelige alliance mellem de selvproklamerede progressive og islam, en af de mest reaktionære kræfter på planeten? Had, som Eric Hoffer, bemærkede er virkelig den største forener af de sociale bevægelser.

Barry Goldwater beklagede den hurtige kollaps af de kulturelle symboler hos vor store modstander, Sovjetunionen, for han vidste at et sådan tbrat og voldsomt fald i en nations opbygning ville have langtrækkende virkninger, der ville være ødelæggende for det russiske samfund, og en trussel for verden. Tiden har vist han har ret. Hvad traumet fra 1989-90 gjorde med det tidligere Sovjetunionen er det som Barack Obama langsomt er ved at gøre med Amerika.

Ved at støtte opførelsen af en moske som symbol på islams sejr den 9/11 som vil kaste en skygge over hellig jord, se det er kun endnu et eksempel på Obamas fravælgen af de værdier der forener os som et folk og en nation.

Abraham H. Miller is an emeritus professor of political science and a former head of the Intelligence Studies Section of the International Studies Association.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar