torsdag den 5. august 2010

Neil Armstrong 80 år i dag!

Neil Armstrong, 80 år. En hyldest!

Andrew Sumereau

I mere end halvdelen af sit liv til nu har Neil Armstrong på den mest værdige facon nydt og tålt benævnelsen "Det Første Menneske på Månen." Og skønt hans popularitet ligger en hel del under typer som Lady Gaga (hvem det så end er) så kan man med meget god ret sige, at i løbet af det næste årtusinde, når historien om det tyvende århundrede skrives, da vil hans navn skille sig ud blandt så mange andr.e Når Obamaerne, Stalinerne og Churchillerne er gået den vej som så mange Cæsarer og Faraoner fra oldtiden, når de store bevægelser og krige er glemt, da vil Neil Armstrongs navn leve for evigt, ikke for hvem han var, men for det han gjorde. Og med så mange andre af de 'store' vil hans gerninger muligvis blive anerkendt i langt højere grad når han er borte.

Som søn af en forbundsregeringsarbejder i Ohio kunne Armstrong nyde en behagelig opvækst i en lille by under Depressionen, med den undtagelse at han havde en usædvanlig lidenskab for flyvning. Han begyndte at flyve som meget ung, fik pilotlicens som 16 årig, gik ind i Navy, og fløj Panther jagerfly fra hangarskibe da han var 20. Som medlem af den berømte "Screaming Eagles" jetfly Squadron 51, fløj han yderst dristige kampmisioner over Nordkorea og Kina. Armstrong var en af de få der foretog over 100 landinger på et hangarskib, hans delings bedrifter blev senere dramatiseret ved William Holdens film "The Bridges Over Toko-Ri."

Han vendte tilbage til Purdue University efter Korea for at afslutte sin eksamen som ingeniør i aeronautik i 1955. Som civil blev han ansat som testpilot for de netop udviklede raketter og jetfly på Edwards Air Base i Californien. Samtidig med den hædrede og farverige Chcuk Yeager, satte Armstrong hastigheds- og højderekorder med denne stille beskedenhed som er karakteristisk for den arbejdssomme og som prægede hele hans professionelle liv. Han var oppe at røre det ydre rum i 207500 fods højde i X-15 hypersonik flyet og Armstrong testede grænserne for aerodynamik over ørkenen i vest netop som Sputnik kastede rystelser gennem den videnskabelige (og politiske) verden.

Tilknyttet det nu, næsten glemte Dyna-Soar projekt, (læs det, utroligt spændende) -synopsis kommentar)der udviklede flylignende rumfartøjer og konkurrede med NASA's første raketter som den der benyttedes til Mercury serien, forblev Armstrong en aktiv og meget travl "pilot-ingeniør" mens rumkapløbet tog fart. Som en overraskelde for mange af hans venner og medarbejdere ansøgte han om at komme med i NASA's astronautgruppes 2. afdeling i 1962 efter Kennedys udtalelse, løfte, om en månelanding "inden årtiet er ovre."

Udvalgt som den allerførste civile astronaut trænede han med den ekstraordinære gruppe på ni mænd der var med i den legendariske "Right Stuff" (Mænd af rette støbning) oprindelige gruppe på 7 astronauter, mænd af fineste kaliber, (navne, som ethvert skolebarn burde kende, men desværre!) - intelligente, veluddannede, frygtløse og med en beslutsomhed om at gå ind til udfordringer af sværeste karakter, triumfer, katastrofer og døden: Lovell, White, Borman, Conrad, Young, See, Stafford og McDivitt.

Som chef for Gemini VIII, opnåede Armstrong et ry for at være sej og kølig under pres da hans fejlramte kapsel begyndte at dreje rundt om sig selv - i et stadig mere afsindigt og dødsensfarligt, sygeligt tempo, efter den første succesrige docking af et rumfartøj i kredsløb. Efter at have bragt rumfartøjet i sikkerhed, afviste en mismodig Armstrong enhver antydning af, at hans handlinger var heltemodige, han ærgrede sig blot over de ting som ikke kunne gennemføres, fokuseret som han var på opgaven og for konsekvenserne for Project Gemini og dens opfølger Apollo Projektet.

Om månemissionen, og dramaet ved at lande i Tranquillity Basen, mens Buzz Aldrin så roligt holdt øje med brændstofmængden, og Armstrong fløj Lunar Module over klippestykker og kratre ved vi alle. Hele verden betragtede at historien udfoldede sig den juli nat i 1969; den dramatiske landing, den verdensomspændende TV-udsendelse, de 'snefyldte' sort/hvide billeder afslørede to amerikanerne der hoppede på Månens overflade og talte med Nixon over telefonen. Nationen, verden var fortryllet og inspireret, og så som altid, gik man hurtigt videre til det mere hverdagsagtige og glemte det med tiden.

Efter ticker-tape paraderne og banketterne og de offentlige hædersbevisninger over hele kloden gik Armstrong videre med hvad mange betragter som det mest efterlignelsesværdige i hans liv. For hans enestående bidrag som den første mand på Månen ligger ikke så meget i hans kunnen og indsats eller hans patriotisme, men snarere i den værdighed han har fremvist i de mere end 40 år med berømmelse.


I 1971, trak han sig tilbage fra Nasa og begyndte at undervise ved Aerospace Engineering på University of Cincinnati. Han undgik tilbud fra mange virksomheder indtil han blev ansat som talsmand for Chrysler, der var i finansielle vanskeligheder og bakket op med et lån fra forbundsregeringen, med succes henvendte sig til ham for at bede ham reklamere for deres fornyede forpligtelse til at være de ypperste vedrørende ingeniørkunsten for biler. Som en følge heraf, arbejdede han stille og roligt i bestyrelserne i adskillige virksomheder og han blev bedt om at være med i Rogers Commission der skulle undersøge Challenger Shuttle katastrofen i 1986. Det meste af tiden har han brugt på at undgå spotlyset og at bevare sit ry, navn og rygte.

I privatlivet har han kendt til megen lykke og svære kampe. Han mistede sin to-årige datter der døde af en hjernesvulst i 1961, blev skilt fra sin hustru gennem 38 år, så hans profession har givet skrammer. "Det meste af mit voksne liv" sagde han, "har været brugt på at sige farvel til venner og kolleger." Han fik et hjertetilfælde i 1991, kom sig og giftede sig igen i 1994. "Pensioneret" i 2002, kan Armstrong i dag fejre sin 80 års fødselsdag.

Måske nyder den moderne verden, og især det moderne Amerika, at hylde berømtheder og helte ligeså meget som man nyder at trække dem ned igen. En mand som Neil Armstrong, en helt i gerninger, mod og karakter, skiller sig ud som et særtilfælde for at sige det underdrevet. Hvor heldigt for os, at den person der af skæbnen blev valgt til at være den første på Månen var en sådan mand.

http://www.americanthinker.com/blog/2010/08/neil_armstrong_eighty_this_wee.html

Se evt. disse artikler om Månelandingen på synopsis. 1., 2. 3.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar