Skal muslimer i Vesten lade sig 'liberalisere'?
I et afsnit her fornylig på det populære arabiske show al-Sharia wa al-Haya (Lov og Liv) der sendes ugentligt på Al Jazeera behandlede den velkendte muslimske lærde Sheik Yusuf Al Qaradawis den vigtige, men forholdsvis meget lidt kendte, muslimske forståelse af taysir.
Qaradawi der berømmes at typer som Joe Esposito og af CAIR som "moderat" - selvom han går ind for selvmordsangreb mod Israel (også af kvinder) og dødsdomme for frafaldne - forklarede at iflg. fiqh al taysir ("lovens fortolkning"), så giver islam (ligesom katolicismen) dispensation når der er brug for det: "Allah ønsker det skal være nemt for Jer ikke besværligt" (Koran 2:185; se også 5:6, 4:26-28, 2:286). For eksempel behøver muslimer der er på rejse under Ramadan måneden eller er optaget af jihad ikke at overholde den obligatoriske faste.
Qaradawi understregede at der ikke var nogen der som Muhammad selv anvendte den "nemme vej." Han gav adskillige eksempler, herunder hvordan Muhammad var vred på de bønneledere som trættede folket med lange bønner. (Endnu en mindre flatterende, skønt anvendelig, anekdote vedrører Muhammads "nådighed" kan bringes i erindring. Da hans tilhængere mente at de skulle benytte coitus interruptus mens de voldtog deres tilfangetagne kvinder for ikke at gøre dem gravide sagde Muhammad til dem: "Det er helt i orden hvis i ikke praktiserer det, for det (fødslen af et barn) er noget der er ordineret." (af Allah)
Af frygt for at det skulle blive misbrugt advarede Qaradawi om at taysir kun bør benyttes når det er nødvendigt med baggrund i tidens omstændigheder. Med andre ord skulle muslimerne ikke aktivt søge den nemme vej, men snarere, når omstændigheder de ikke har kontrol over skaber besvær, da kan muslimerne være frie til at gå den nemme vej - så længe de anerkender at den "svære vej" (dvs. fuldstændig implementering af Sharia) er den ideelle vej.
Qaradawi stillede stolt en sammenligning med taysir op til de jøder og kristne der i deres handlemåder gik "til det ekstreme og derfor blev behandlet ekstremt." Efter at have citeret verset "Spørg ikke om ting, der hvis i kendte dem, ville gøre det vanskeligt for jer" (Koran 5:105), sagde Qaradawi, at Allah gjorde tingene vanskeligt for de "omhyggelige" jøder, fordi de altid insisterede på at ville have specifikke detaljer for selv enkle bud. Når det gælder kristne påpegede Qaradawi, svært skuffet, over munkene og de stærkt religiøse, der ved at fravælge kontakt med kvinder og ved at bo i absolut ensomhed og askese, også gik til yderligheder.
Den vigtigste pointe i programmet kom da Qaradawi sagde at taysir især er nødvendigt i "denne tid" og " især for de muslimske minoriteter der bor i Europa og Amerika."
Hvorfor nu det? Som en begyndelse, ved at flytte til Vesten af egen fri vilje, da skaber muslimerne selv - ikke "ukontrollerbare omstændigheder" - behovet for taysir. Ydermere giver Vestens religiøse frihder muslimerne lov til at holde fast ved de 5 grundlæggende Søjler i Islam: Muslimerne kan proklamere shahadabede, faste, give zakat (undtagen til terrorister) og drage på hajj. Hvad helt præcist er det Sheik Qaradawi henviser til, der gør livet så specielt hård for muslimerne i Vesten? (trosbekendelsen),
Svaret er helt tydeligt: Qaradawi henviser til de andre aspekter ved Sharia Lov - som du ved, underkastelse af ikke- muslimske vantro, den absolutte magt over kvinder, jihad, djævelske afstraffelser og så alt det andet - som virkelig skaber "besvær" for de muslimer der forsøger at indføre dem i Vesten, og som gør de bliver arresteret og sat i fængsel.
Med andre ord så langt fra at "liberalisere" det muslimske liv, så giver taysir kun mulighed for uoprigtig ensartethed. Som Qaradawi gjorde så tydeligt klart, så er det at praktisere taysir ikke for at se bort fra Shariaens præcise forpligtelser; det er for at sætte dem på pause indtil omstændigheder er mere belejlige.
Qaradawi's kollega fra Det Muslimske Broderskab, Tariq Ramadan, er et ypperligt eksempel, han anbefaler at et "moratorium" - et midlertidigt forbud - skal pålægges den muslimske praksis med at stene ægteskabsbrydere til døden; dog nægter han at sige at stening er helt og aldels u-islamisk. Dette selvfølgelig er taysir i praksis: Fordi det at stene mennesker i Vesten helt sikker vil føre til at gerningsmanden fængsles eller det der er værre, at holde fast ved stening af utro er "besværligt" for muslimerne i Vesten, det er derfor bedst at holde en pause - til omstændighederne er mere gunstige.
En sidste bemærkning: Den berømte doktrin med taqqiya der giver muslimerne lov til at bedrage ikke-muslimer har sin rod i taysir; faktisk er en af de få bøger der behandler emnet al-Taqiyya fi al-islam og sætter det i lyset af taysir. Således er vi fremme: Da Sheik Yusuf al-Qaradawi, måske den mest indflydelsesrige og betydningsfulde muslimske stemme i Sunni islam idag, beder muslimerne, "især i Europa og Amerika," om at praktisere taysir, så beder han dem sådan set om at praktisere taqiyya - beder dem om at lade som om de tilpasser sig Vestens standarder mens de inderst ind fastholder deres troskab overfor Sharia.
Raymond Ibrahim is the associate director of the Middle East Forum, the author of The Al Qaeda Reader, and a guest lecturer at the National Defense Intelligence College.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar