"Himlen Falder Ned" er stadig i live, men vi har det godt
Vi har jo allerede passeret år 2000 (eller var det faktisk 2001 der var indledningen til århundredet) og himlen er ikke faldet ned endnu? Er vi klar til at anerkende at det nye årtusinde er begyndelsen på noget eller vil vi stadig være knuget i pessimisme?
I år 1000 gik Europa i panik over "endens tid" der muligvis ville kaste dem alle i Helvedets Ild og evig fordømmelse. År 1000 kom og gik, blev Himlen blev hvor den skal være. Med en smule opfindsomhed flyttede Domsprofeterne så Dommedag til 1033, årsdagen for Kristi korsfæstelse og genopstandelse. Igen - der skete intet.
Noget skamfulde besluttede europæerne da at fortsætte med deres liv og skabe et Nyt Jerusalem på jorden. Det var da bygningen af katedraler fandt sted i Europa (de er stadig nationale skatte); og ved slutningen af århundredet, kom så det første Korstog, en øjenåbner af erfaring for europæere på hvert sociale stade. Denne periode igangsatte det som blev den moderne Vestlige verden - en verden der ville frembringe mere viden, mere velstand og flere muligheder for flere mennesker end noget samfund før havde kunnet gøre.
Tom Holland, forfatter til The Forge of Christendom: The End of Days and the Epic Rise of the West, skriver fængslende om fremkomsten af denne episke tid, og hvordan det skete. Dette er en bog der kan gøre at historie-fober giver historien endnu en chance. Han bemærker i bogens forord, at vi har levet i en Koldkrigstid med truslen om atomkrig der ville afslutte livet som vi kender det (det er jo ikke sket);de neo-Malthusianske forudsigelser om at verden ville løbe tør for mad og efterlade millioner af sultende til døden ved slutningen af århundredet er heller ikke sket.
Selvfølgelig kommer favorit Dommedags scenariet nu fra Den Globale Opvarmnings profeter. Jovist, klimaet er blevet varmere, men forudsigelserne om død og ruin er forkerte på grund af menneskets evne til at tilpasse sig og overleve - noget vi er ekstraordinært gode til.
Ifølge Holland, skrev Martin Rees, fra Britain's Astronomer Royal, en munter jeremiade med titlen Our Final Century: Will Civilisation Survive the Twenty-First Century? Denne bog blev udgivet i 2003, og efter den skulle man tro at årtusindforudsigelserne ville være lullet i søvn. James Lovelock, en miljøforkæmper, var overvældet da han første gang læste Rees' bog, men er nu kommet med sin egen: The Revenge of Gaia, i hvilken han giver udtryk at han tror at jorden som vi kender den snart ikke vil have flere mennesker. Lovelock bedste vurdering af hvornår klimaforandring vil sende ud til Doms er indenfor 20-30 år fra nu - altså sådan cirka år 2033.
Interessant, ikke sandt! Her er vi så, troende på videnskaben og verdslighed bakker os op - stadig underlagt den tidstabel der blev skabt i år 1000. Er vi måske klædt ordentligt på til dette? Hvor er visionerne om at himlen åbner sig og hævnende engle kommer ned for at få fat i os? Jeg ved der er mennesker der nidkært tror på dette, men jeg afventer beviset.
Måske, om nogle få år når vi er ovre vor depression og kan begynde at se at dette århundrede tilbyder os nogle rigtigt gode ting. Det ser allerede ud til at der ikke vil finde en alvorlig krig sted mellem store magter. Vore krige er alle en form for oprydningshandlinger mod små grupper af tabere der er fanget i middelalderlige ideologier og værdier. Vi lærer stadig mere om energi, fødevarer, hvordan hjernen arbejder, hvordan indlæring sker for at gøre menneskeheden bedre og lykkeligere. Ville nogen af os virkelig satse på at ville leve i en fortid -- hvis man ikke kunne vælge sin klasse, sit køn, eller sundhed? Jeg ville ikke. Således er det nye årtusinde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar