Dr. Hwang Jang-Yop, Nordkoreansk afhopper død som 87-årig
I denne valgtid så stands op et øjeblik og husk på den tapreste koreaner du nogensinde har hørt om.
Den 10. oktober døde Dr. Hwang Jang-Yop, den højeststående Nordkoreanske afhopper i historien, i sit hjem i Seoul. Hwang døde tilsyneladende af naturlige årsager, en noget overraskende skæbne for en mand der bogstaveligt var jaget vildt af Nordkoreas regime til den sidste dag i sit liv. I april blev to koreanske agenter arresteret i Seoul, før de kunne udføre deres opgave med at myrde Hwang, og den 20 oktober blev der givet meddelelse om eksistensen af endnu et mordforsøg, Lee Dong-Sam, af den Sydkoreanske regering.
Hwangs begravelse den 14. oktober blev overværet af næsten alle 'Hvem er Hvem' i det sydkoreanske samfund, herunder tidligere præsident Kim Toung-Sa, tidligere leder af Grand National Party, Chung Mong-Joon, tidligere præsidentkandidat og leder af Liberty Forward Partiet Lee Hoi-Chang, tidligere Chosun Ilbo chefredaktør Ryu Geun-Il og mange andre journalister, afhoppere og nordkoreanske menneskerettighedsaktivister. Den ældre lærde blev begravet på en særlig del af Daejeon National Begravelsesplads der er reserveret helt særlige bidragydere for den Koreanske nation.
Nordkoreas svarede med sin karakterisktiske usmagelighed. Det Nordkoreansk kontrollerede website Uriminzokkiri kaldte Hwang "et beskidt menneske," og vurderede at hans død var en himlens "afstraffelse" der helt tydeligt vise, hvor elendig de sidste dage hos en forræder af sit land, folk og race er."
Det var en noget ironisk salut for måske den største intellektuelle som Nordkorea nogensinde har frembragt. Hwang tjente som præsident ved Kim Il-Sung Universitetet: Skabte "Juche-Filosofien," Nordkoreas politik med radikal selvtilstrækkelighed; personligt underviste han Kim Jong-Il; tjente som formand for Den Øverste Folkeforsamling (Nordkoreas lovgivende gummistempelmyndighed) i 11 år; og var på et tidspunkt rangeret som nummer 24 i det herskende hierarki i Nordkorea.
Hwang tilbragte det meste af sin karriere i selve hjertet af DPRK regimet, og kendte i årtier de fleste af topmedlemmerne personligt. Hans familiaritet med Kim familien var så stor, at han præcist kunne beskrive stridigheder og kampe mellem de forskellige fraktioner af Kim klanen. Hwang's skuffelse over det nordkoreanske system begyndte i 1980'erne, da han kom i unåde hos Kim Il-Sung, delvis på grund af sin begejstring for Kinas markedsbaserede økonomiske reformer. I 1997 gik han ind på Sydkoreas ambassade i Beijing, og sendte dermed chokbølger gennem Nordøst Asien, Washington Post sammenlignede hans afhopning med "at Joseph Goebbels skulle hoppe af fra Nazityskland."
Hwang's flugt til friheden havde frygtelige omkostninger: Fængsling eller dødsdom over hele hans familie, selv fjerne slægtninge. Hans hustru begik angiveligt selvmord. Hans datter døde under "mystiske omstændigheder." Hans andre børn og børnebørn blev angiveligt sendt til koncentrationslejre. Hwang's motiver for at betale denne forfærdelige pris var ligefremme: Patriotisme og frygten for krig. Han elskede sit land, Korea, tilstrækkeligt til at ville se det blive befriet for Kim familiens omklamrende lænker; og i tilgift følte han det som en pligt at advare Sydkoreas ledere om at Nordkorea absolut ikke havde opgivet sin intention om at erobre Sydkorea militært.
Kommentatorer har længe anset Nordkorea som det vanskeligste land i Asien at beskrive præcist, i det store og hele på grund af regimets bevidste uigennemsigtighed. Denne blotte mangel på information har gjort det at beskæftige sig med landet langt vanskeligere for udenlandske politikere, og ikke kun i Vesten (selv Beijing er undertiden blevet fanget på det forkerte ben af Pyongyangs besynderlige opførsel). Dette vacuum af information gjorde Hwangs ' indsigt betydeligt mere værdifuld, hvilket gør det yderligere mere skamfuldt for Vestens medier ved at de valgte at ignorere ham, eller helt misfortolkede hans viden. (f.eks. Fred Kaplan fra Slate foragtelige forsøg på at sammenligne Hwang med Ahmad Chalabi, en metafor der ingen mening giver)
Faktisk var det Hwang havde at sige yderst interessant. For eksempel havde Hwang stor indsigt i Kim Jong-Il's personlighed, da han havde kendt ham fra hans gymnasietid. Den unge Kim, var ifølge Hwang, klog og nysgerrig, men også med et iltert temperament, med en stor lyst til magten, og han "tænkte ikke dybe tanker."
Som præsident for Kim Il-Sung Universitetet fortsatte Hwang med at mødes regelmæssigt med Kim, men bemærkede hans "ekstreme personlighed," og begyndte at "spekulere over om han ikke ville smadre det land han overtog fra sin fader". Husk, at dette var i 1962, da Sydkorea stadig var i yderste fattigdom og sultende bønder fra Kina regelmæssigt krydsede grænsen til det da mere moderate DPRK for at undslippe "Maos' store spring fremefter."
Hwangs mening om den mand der skulle blive Nordkorea's "Kære Leder" var fra nu af kun nedadgående. Efter hans afhopning skrev han, "Jong-Il "respekterer Hitler og stræber efter at blive en lignende diktator, og benytter ofte ordet "blitzkrieg."" Og i sin sidste klumme for www.dailynk.com, en etnyhedssite der drives af nordkoreanske afhoppere sagde han: "Kim Il-Jong er den værste af tyve; en mand der stjal et helt land."
Hwang havde også information af væsentlig militær og strategisk værdi. For eksempel sagde han, i modsætning til den almindelige mening, at Nordkorea sandsynlige strategi i tilfælde af krig ville være at true med at angribe Japan.
Nordkorea mener de kan vinde en krig og hvis US intervenerer har de planlagt at angribe og ødelægge Japan. Strategien er at besætte Sydkorea i en "blitzkriegs" manøvre og derpå true US med at ødelægge Japan.
Man kan kun ryste på hovedet når man overvejer, hvordan Obama administrationen kunne finde på at gengælde et så hensynsløst spil, Hwang bekræftede ud fra sin egen personlige viden i tidligere rapporter, at Pakistan er nået frem til en aftale med Nordkorea om at forsyne landet med fissile materialer (beriget uranium) i bytte for missilteknologi.
Hwangs skiften til et liv i frihed i Sydkorea var ikke uden problemer. Han blev belønnet med en regeringspost, mistede den derpå, mest på grund af hans hårde linje mod Nordkorea som ikke passede den liberale Kim Dae-Jung administration der på det tidspunkt søgte "Solskinspolitikken" ved at afprøve en forsoning med DPRK. Skønt Hwang fandt mange sympatisører i ROK, følte han sig frastødt at tilstedeværelsen af godtroende apologeter for Kim regimet i det sydkoreanske samfund, herunder radikale-venstrefløjs-unge studenter der i al væsentlighed fungerede som værktøj for Nordkorea. (Universiteterne i ROK er domineret af venstrefløjs akademikere, hvis favorit disciplin er at dæmonisere U.S. mens man omhyggeligt ignorerer de yderst alvorlige forbrydelser hos Kim familien - en situation der vil lyde alt for bekendt for amerikanske læsere.)
Ikke desto mindre var Dr. Hwang en ægte filosof, der helligede sine sidste år på en grundig undersøgelse af de store problemer den koreanske nation står overfor. Han grundlagde NGO, Komitteen for Demokratisering af Nordkorea, der som formål har at opnå frihed for de 23 millioner mennesker der er fanget i nord. Han skrev hele tiden og holdt tit pressekonferencer, hvor han vurderede udviklingen, såsom Kim Il-Jong's seneste besøg i Kim og 'kroningen' af Kim Jong-Eun.
Det han opnåede i de sidste ti år er bemærkelsesværdigt. For eksempel, hans erindringer der blev udgivet i 2006, der er et på samme tid indsigtsfuldt, men også gysende kig på livet på de højeste niveauer i Nordkoreas regime. Han var en hyppig bidragyder til www.dailynk.co, der er blevet en hidtil uset kilde til akkurat information om udviklingerne i Nordkorea. Meget betegnende er information nu begyndt at flyde til den anden siden, fra det spirende eksilnetværk til Nord. Dette vil, med tiden underminere det spind af bedrag der understøtter Kim's diktatur.
Hwang Jang-Top var et stort menneske, der bogstaveligt talt ofrede alt for den mulighed at kunne befri det lidende nordkoreanske folk. Hans dybfølte hengivenhed for frihed, demokrati og menneskerettighederne bliver endnu bedre bekræftet ved den kendsgerning, at han som George Orwell, Arthur Koestler og mange andre skiftede side. Skønt han ikke opnåede at se sit endelige mål med at få afsluttet Kim diktaturet i sin levetid, da kan vi bedst ære hans minde ved at følge hans råd og være standhaftige overfor Nordkoreas agression, holde fast i vor alliance med Sydkorea, og benytte enhver lejlighed til at skabe huller i Nordkoreas system. Amerikanerne bør være opmærksomme på den advarsel Hwang kom med i 2005:
I internationalt perspektiv er politikere og intellektuelle fra de sejrende lande (i Den Kolde Krig) herunder U.S. begyndt at tro at den frie verden (og dens) demokratiske system altid vil vinde og har glemt kampen mod diktaturerne. De har undervurderet diktaturernes magt og magten hos de anti-demokratiske styrker, idet de tror de med lethed kan klare, hvilket som helst problem ..Demokratiet har endnu ikke opfyldt sin mission....Det er en stor fejltagelse at bilde sig ind at den demokratiske æra allerede er her.
Lad os her til sidst, bare et øjeblik, tænke på den kendsgerning at DPRK regimet myrdede og fængslede hele dr. Hwang's familie, fordi han besluttede at hoppe af. Hvis en regering der finder på noget sådant ikke kan kaldes "ond" da har ordet ingen betydning. Faktisk er Kim familiens forbrydelser så utallige, så forskellige og så uhyrlige - selvpåført hungersnød, indelukningen og drabet på millioner, tvungne aborter især på kvinder fra Kina, forfølgelse af religioner især Kristendommen, (ganske så ulækkert tvinges kristne i Nordkorea at tilbede blleder af Kim), mord på fjender i udlandet, sprængning af passagererfly, bortførelse af japanske skolebørn, falske udenlandske penge, salg af narkotika, listen er uden ende. Det ville være mere passende at betragte landet som verdens allerstørste organiserede forbryderbase end at behandle det som en lovlig nation.
Faktisk når man ser på den tragikomiske arvefølge da ligner Nordkorea i stigende grad en bizar hybrid på et monarki og et mafiavælde mere, end det ligner et Sovjet inspireret kommunistisk system.
Sandheden er at Kim familien er slyngler. Hvorfor sige det pænere? De har ikke mere ret til at kontrollere halvdelen af Korea end Hitler havde over Østrig eller USSR havde til at kontrollere Østeuropa. Men den frie verden venter stadig på den leder der har styrke nok til at forestille sig at deres ækel regime skal fjernes fremfor at blive tilpasset.
Hvor er Ronald Reagan når vi har brug for ham?
http://pajamasmedia.com/blog/dr-hwang-jang-yop-highest-ranking-north-korean-defector-dead-at-87/?singlepage=true
Ingen kommentarer:
Send en kommentar