søndag den 10. oktober 2010

Privat initiativ slår offentligt

Det private initiativ er langt det bedste

I "Myter, Løgne, Åbenbar Dumhed," indgik jeg et væddemål på 1000 dollars med mine læsere om at de ikke kunne komme på noget som regeringen gør bedre end den private sektor.

Jeg har stadig pengene.

Den frie foretagsomhed udfører alting bedre.

Hvorfor? Fordi hvis de private virksomheder ikke gør tingene effektivt så mister de penge og må lukke. Ulig regeringen kan de ikke skaffe flere penge gennem skatterne. Selv når en privat virksomhed arbejder under en offentlig enhed og kontrakt med regeringen skal den præstere. Hvis ikke, vil den blive "fyret" -- den kontrakt vil ikke blive fornyet. Regering bliver aldrig fyret. At udlicitere til privat foretagsomhed er ikke det samme som at lade det frie konkurrencedygtige marked arbejde, men det er dog bedre end regeringen.

Vejene, for eksempel. Politikerne kalder det at bygge og vedligeholde veje for "et offenligt gode, som regeringen skal kontrollere." Sludder og vrøvl. I 1995 lavede en privat virksomhed to ekstra vejbaner i midten af California Highway 91, lige der hvor midterstriben plejede at være. Så benyttede man muligheden 'forbrugsgebyrer' for at lade bilisterne kunne køre hurtigere i myldretidstrafikken. Ved at benytte princippet om udbud og efterspørgsel, opkræver vejoperatørerne højere gebyr når behovet er størst- Det opmuntrer de som har mest travlt til at betale for deres travlhed. Det var første gang noget sted i verden at dette system blev benyttet. Bureaukraterne var skeptiske. Nu er 'betalingsprincippet' rigtig inde i varmen for såvel private som offentlige vejoperatører.



På samme måde, var der i årevis et knudepunkt i ringvejen rundt om Paris der skabte gigantiske trafikproblemer. Så kom private udviklere med en uopfordret forslag om at bygge en tunnel til 2 milliarder dollars mod en 70 årig driftsaftale. De byggede en dobbeltdækker tunnel der svarer til en seksbanet vej, hvor der ellers kun var plads til to vejbaner. Tunnelens profit-søgende ejere have et godt incitament for at holde trafikken flydende. De opkræver gebyr efter 'brugsprincippet' og gebyrerne opkærves elektronisk, så bilerne ikke skal standse. Tunnel operatørerne klarer eventuelle uheld meget hurtigt. De fleste er registreret på 10 sekunder - takket været de 350 kameraer i tunnelen. Den privat vej har afkortet en tur der ellers tog 45 minutter til blot 10 minutter.

Indiana plejede at tabe penge på deres betalingsveje. Så udlejede Guvernør Mitch Daniels dem til private udviklere. Nu tjener de penge. De nye ejere brugte 40 millioner dollars på elektronisk gebyropkrævning. Det sparede dem 55% i forhold til den tidligere gebyropkrævning. De sparede cirka 20 dollars pr. mile ved at gå over til et bedre afisningssystem. De købte en ny flåde af computerstyrede sneplove der holder vejene snefire med mindre brug af salt. Bilisterne tjener på det, og skatteyderne vinder.




Når bilisterne har mere frihed, ikke mindre, viser det sig ofte at selv på regeringens vejsystem glider trafikken meget bedre.

Det kan forekomme paradoksalt. De fleste politikere snerrer ofte af de liberale ved at sige, "I vil jo ikke have nogen trafiklys?!" Jo, faktisk. I visse tilfælde, kører trafikken bedre og mere sikkert når myndighederne fjerner trafiklysene, stopskiltene kantstene. Det er Friedrich Hayeks "spontanitet" der er i aktion: I stedet for at sidde ved et mekaniseret kryds og vente på at få kommandoen - kør - mødes bilisterne i et kryds og forhandler om hvem der skal passere gennem øjenkontakt og gestus. Hemmeligheden er at bilisterne skal være mere opmærksomme på deres omgivelser - fodgængerne og andre biler - fremfor skiltene og signalerne. Det demonstreres ved "Peltzman Effekten" (opkaldt efter den pensionerede økonom ved Chicago University, Sam Peltzman).

Mennesker har en tendens til at opføre sig mere hensynsløst når deres fornemmelse for sikkerhed bliver forstærket. Ved at fjerne skilte, lys, og barrierer føler bilisterne sig mindre sikre, derfor kører de mere forsigtigt. De er mere opmærksomme.

I Drachten, Holland, blev lyssignaler og skilte fjernet fra et kryds der havde cirka 30000 køretøjer om dagen. Gennemsnitsventetiden faldt fra 50 sekunder til mindre end 30 sek under. Ulykkesantallet faldt fra et gennemsnit på 8 om året til blot et.

Kensington High Street i London blev fodgængerafskærmningerne og andre trafik mærker fjernet og ulykkesantallet faldt med 44%. "Det som disse skilte gør er at betragte bilisten som var han en idiot," siger trafikarkitekten Ben Hamilton-Baillie." Hvis man gør det, så viser bilisterne ingen intelligens."

Endnu engang triumferer frihed og ansvarlighed.


John Stossel



John Stossel is host of "Stossel" on the Fox Business Network. He's the author of "Give Me a Break" and of "Myth, Lies, and Downright Stupidity." To find out more about John Stossel, visit his site at >johnstossel.com.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar