onsdag den 6. oktober 2010

Rige og hvide er onde og skal trynes

Forkerte paradigmer af ondskabsfuld karakter

Lloyd Marcus

Her følger to paradigmer som ondskabsfulde Demokrater i et forsøg på at lave splittelse frækt har fremmet og udnyttet i årevis: Det ene er at hvide mænd døgnet rundt pønser på metoder hvormed de kan holde de sorte nede: Det andet er at alle rige hvide er selviske, onde og fortjener afstraffelse.

Ingen Demokratisk præsident har solgt budskabet, "du har for lidt fordi de rige har for meget" bedre end Barack Obama, der igen førte til vrede protesterende der samlede sig foran virksomhedslederes hjem. Demokraterne er mestre udi at skabe en "hadefigur" for at fremme deres dagsorden.

Som sort vil jeg gerne dele nogle få af mine livserfaringer, som knuser det paradigme at alle hvide kun er interesserede i at holde sorte nede.

Da jeg var 15 år ville jeg så inderligt gerne i weekenderne deltage på kunsthøjskolen. Jeg skrev et brev til min (hvide) senator. Da jeg kom hjem fra skole en dag, sagde min mor at senatoren var kommet forbi havde set en plakat jeg var ved at male til vort afdansningsbal og så besluttede han at give mig et stipendium.
Jeg skrev et brev til borgmesteren i Baltimore dengang, Donald Schaeffer, og søgte om et stipendium. Forestil dig denne nervøse 15-årige sorte knægt fra ghettoen, iført mit fineste søndagstøj og eksempler på min kunst mellem to stykker karton sidde der i borgmesterens kæmpekontor. Mine værker blev spredt udover hans store udskårne egetræsskrivebord. Schaeffer var venlig og nem at tale med. Han blev irriteret over afbrydelser og gav sin sekretær instrukser om, at han ikke ville forstyrres. Vi talte i mere end en time. Nogle uger senere modtog jeg et stipendium og kunne komme på Maryland Institute College of Art.

Da jeg var ung mand i U.S. Army udstationeret på Fort Bragg, NC, søgte min gravide hustru og jeg om et lån. Assistenten sagde at jeg havde brug for en kautionist. En (hvid) kaptajn overhørte samtalen og sagde, "Jeg vil godt være kautionist for Jer!" Jeg sagde, "Men De kender og jo slet ikke." Han svarede, "Du ser nu ud til at være ganske solid!"

Efter universitetet gik jeg på jagt efter arbejde som grafisk designer. Efter at have gennemset mine værker tilbød den (hvide) forretningsmand John Halechaf mig ikke et job. Næh, han gav mig straks et kontor, i en ellers dyr kontorbygning, for at jeg kunne begynde min egen virksomhed.

Sådan ligger landet: Nogle få personlige beretninger der også modsiger Demokraternes forestilling om at det hvide Amerika forsøger at holde os sorte ned og på vor plads.
Når det drejer sig om Demorkaternes hensynsløse angreb og fastholden at vi hader de rige da havde hr. Halachak, som hvis han ikke selv havde sit på det tørre, ikke været i stand til at hjælpe mig. Alligevel ønsker Demokraterne, som Obama sagde, "at omfordele velstanden" -- hvilket faktisk betyder at bruge andre menneskers hårdttjente penge. Så vil vi alle være lige, men også kun knap kunne klare os.

Arbejdsløsheden in U.S. er vokset til en historisk efterkrigstids størrelse, og vor økonomi er i forfald. Obama administrationen kunne lave om på tingene ved at forsøge at skabe en venligere atmosfære for virksomhederne og ikke forhøje skatterne. Economics 101 siger at jo højere man beskatter en aktivivet, des færre mennesker vil så beskæftige sig med den aktivitet. Reagan beviste at ved at sænke skatterne da kom der gang i tingene, der igen gav et overskud og afkast til regeringen.

Obama og kompagni er fastlåst i deres pradigme om at de rige er selviske, at bestyrelserne fortjener straffe. Obma planlægger at afslutte Bush' skattenedsættelse, ved hele tiden at sige, at den kun gavner de rige.

En skattenedsættelse for alle amerikanere ville virkelig kunne igangsætte vor økonomi på en positiv måde. Uheldigvis er Demokraternes vanvittige had, dæmonisering og jalousi mod de rige med til at få hele skibet med besætning til at synke fremfor at redde blot en rig.

De to fremherskende onskabsfulde Demokratiske paradigmer - er desværre yderst indgroet i mange amerikaneres bevidsthed. Jeg erfarede imidlertid for år tilbage, mens jeg var i Hæren, at der er gode og fjolser hos alle kulører.

Med hensyn til de rige siger Bibelen, "Du skal ikke begære." Med undtagelse af nogle få Ted Kennedy'er og John Kerry'er i denne verden da har de fleste af de rige måtte arbejde hårdt for at have erhvervet det de nu har. Fremfor at hade dem, da ønsker jeg at lære af dem.

Der var engang en rigtig god ven der var lige ved at miste sit hjem. Jeg har finansielt ikke i stand til at hjælpe. Hele min sympati og gode ønsker kunne ikke hjælpe ham -- han havde brug for kontanter. At være velstående er ikke helt tosset.


Lloyd Marcus
Spokesperson/Entertainer of Tea Party Movement & Tea Party Express.
The American Tea Party Anthem CD/album.
Confessions of a Black Conservative, foreword by Michelle Malkin.
President,
NAACPC (National Association for the Advancement of Conservative People of ALL Colors).
Join Lloyd Marcus
Facebook Page.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar