Feminiseringen af Kirken
Ligesom i det 7. århundrede ser Islam ud til at være en ustoppelig maskulin magtdemonstration. Men i Vesten ser maskuliniteten ud til at være en slags spøgelse. I bogen Fornuftens selvmord, beskriver Lee Harris sagen i stærke biologiske termer:
"Mens vi i Vesten bedøver vore alfadrenge med Ritalin, da gør muslimerne alt i deres magt for at opmuntre deres alfadrenge til at være barske, agressive, og hensynsløse."
Det kunne lyde som om Harris taler om krig, men i virkeligheden er hans bog mere om en kulturel konflikt end om en væbnet konflikt.
Det er ikke nødvendigt at føre krig, hvis mændene i den ene kultur kan kue den anden kultur til underkastelse. En sådan intimidering kan forekomme usandsynlig i U.S., hvor procentdelen af muslimer i befolkningen er i nærheden af 1%. Dog kan meget små minoriteter undertiden indføre deres vilje på det meget større flertal. For eksempel udgør homoseksuelle 2-3% af befolkningen, alligevel har bøsseaktivisterne haft stor succes med at fremme deres dagsorden om ægteskab af samme køn og om bøsser i militæret. På samme vis, takket været CAIR, og andre aktivist grupper, er muslimerne i dette land allerede begyndt at få en stor indflydelse.
Oveni er der omvendelsesfaktoren. Konversioner til Islam i U.S. er svære at spore, men indtil nu ser det ikke ud til der er en strøm af konversioner. På den anden side, i løbet af de første ti år med Muhammads styre, da så Islam ud som et 'tilbud' der ville gå i sig selv. Så pludselig eksploderede Islams høst (i form af konversioner) og fortsatte i himmelretningen i århundrederne derefter. Kort sagt, konversionsraten kan accellerere på dramatisk vis. På visse afgørende tidspunkter i historien ser de ud til at "få fart på," og årtier med positiv forandring undertrykkes på få år.Er vi ved et sådant afgørende øjeblik nu?
På linje med Harris' alfahan betragtninger, er det ene sted hvor konversioner til Islam eksploderer i U.S. fængselssystemet. Rundt regnet 80% af de indsatte der finder 'troen' under deres afsoning vælger Islam. Det bliver til 30000 konversioner om året blandt forbundsfangerne. Mange af mændene er i fængsel for første gang fordi de blev tiltrukket af bandernes maskuline verden. Da Islam jo er ret så god til at appellere til basis maskulinitetspsykologien, da forekommer det at være et logisk valg. Det er heller ikke ud af den rene ingenting af den ypperste fortaler for alle de nuværende jihadist grupper kaldes "Det Muslimske Broderskab."
Samtidig synes Kristendommen, der burde være en bejler til de vildførte unge mænds hengivenhed, at være under forandring ved en langvarig seksuel-identitets krise. Dette er et yderst alvorligt problem for Kristendommen i dag, men er helt i modstrid med det de populære medier fokuserer på. At læse aviserne og visse fiktionsværker, ja da kan man få det indtryk at hovedproblemet med Kristendommen er, at den er alt for patriarkalsk: Ingen kvinder som præster, ingen taleret for kvinder, ingen anerkendelse af det guddommelige kvindelige.
Virkeligheden er dog en helt andet. Se dig omkring næste gang du er i kirke og tæl så antallet af kvinder og sammenlign det med antallet af mænd. Normalt er der dobbelt så mange kvinder som mænd tilstede. ydermere er kvinderne langt mere aktive i de kirkelige aktiviteter. Notre Dame Undersøgelsen af Parisisk Liv viste at 80-85% af de som var involverede i de lokale kirker eller underviste i religion var kvinder. Som en skribent udtrykte det, "Den Romersk Katolske Kirke har en temmelig streng arbejdsfordeling. Mændene er præster, kvinderne laver alt det andet."
Når det drejer sig om Protestanterne da har alle de trosretninger kvindelige præster, og Den Episkopale Kirke har endog en kvindelig biskop (der bad til "Vor Moder Jesus" ved hendes indsættelse). Cirka 25% af de episkopale præster er kvinder, ligesom der er cirka 29% hos presbyterianerne. Men dette har ikke afstedkommet det fornyelsesmirakel som fortalere hos katolikkerne forsikrer os om vil følge med kvinders ordination. I stedet er de førende menigheder i tilbagegang. Så sent som 1960 var 40% af amerikanske protestanter tilknyttet de førende kirker. Idag er det cirka 12%. Hvis denne tendens fortsætter, vil de førende kirker ende med udelukkende at have et kvindeligt gejstlighed, der for det meste prædiker til kvinder i kvinderes menigheder i de få tilbageværende kirker, der endnu ikke er blevet lavet om til moskeer eller ejerlejligheder.
Så i modsætning til hvad liberale kristne tror, da er feminiseringen af Kristendommen ikke løsningen på problemet, det er problemet. Kristendommen er ikke attraktiv for mange, ikke fordi den er alt for maskulin, men fordi den opfattes alt for feminin.
Ydermere når du benytter evangeliet om det guddommelige feminine til den kendsgerning, at der er en skævvridning ved de kirkedeltagendes køn, så bliver problemet kun værre. Da Vinci Code Mysteriet er yderst pirrende, men den bringer ikke mændene tilbage til kirkerne. Mænd har rigeligt problemer med kvindelig spiritualitet med overfølsomme sange og prædikener. At tro at opfattelsen af Jesus som den første feminist vil fange dem er ren og skær fantasi. Mænd er langt mere tilbøjelige til at bære deres daglige kors end at følge det androgyne. Hvis mænd kan blive overtalt om at billedet af Jesus som det præsenteres i Da Vinci Mysteriet er sandt, så giver det dem endnu en grund til at undgå kirken.
Mange ledere i kristendommen fatter det stadig ikke. Som David Morrow påpeger i "Hvorfor Mænd Hader at Gå i Kirke," har mange af sangene der nu synges i kirken "den samme åndløse følelse som sangene på top 40 listen." Oveni opfordres kvinder nu, af visse kristne præster og skribenter, til at opfatte Jesus med åbenlyst romantiske udtryksmåder. Ganske naturligt kan en sådan form for fromhed muligvis skabe psykologiske barrierer for mænd. Ideen om Kristus som vor broder tilskynder en mand til at blive en bedre mand, men ideen om Kristus som en kæreste er udfordrende i sig selv.
En feminiseret Kristendom kan muligvis tiltrække en vis type af mænd, men han er muligvis ikke den mand man helst vil være omgivet af når den lokale imam begynder at praktisere taqiyya i din menighed. Når Islam, historiens mest udprægede-maskuline religion, oplever en verdfensomspændende tilgang og søger efter at rekruttere unge mænd til sine rækker, da kunne det måske ikke være det bedste tidspunkt for Kirken at understrege sin feminine side. Derfor vil det være godt om kristne ser ganske alvorligt på feminiseringen og kastrationen af Kristendommen, hvis man håber på at kunne gå imod det der tiltrækker ved Islam. Kirkerne der har masser af følsomhed og mangler manddomskraft har måske lyst til at være leverandør af bedetæpper?
Selvfølgelig er feminiseringen ikke kun et problem for kristne, men også for kulturen som et hele. Hvis Islam udelukkende er om underkastelse, da synes Vestens kultur her på det seneste, kun at handle om netop tilpasning og underkastelse. Hver dag bringer nyheder om en eller anden ækel tilpasning til islamiske love eller sædvaner. Det seneste er American Academy of Pediatric's beslutning om (nu tilsyneladende trukket tilbage) at gå ind for en mindre radikal form for kvindelig omskærelse som en indrømmelse til de islamiske kulturelle traditioner.
Det er også kendetegnende at i Europa, hvor Kristendommen udøver meget mindre indflydelse, er underkastelsesproceduren meget mere udtalt. Således er feminiseringen og dens medfølgende kastration ikke kun problemer der er specifikke for Kristendommen. Ikke desto mindre fordi den er en stor del af amerikansk kultur, da bør Kristendommens sundhedstilstand være noget der bekymrer alle. Vor kultur har fået meget af sin styrke fra sin kristne tro, men en kristendom uden en stærk maskulin tilstedeværelse vil ikke kunne holde på de unge mænd som således vil hoppe af til den religion der afspejler styrke og magt og våben. Der er masser af unge mænd i vor verden der er usikre på om de skal følge korset eller halvmånen, men det vil være et godt væddemål at ikke mange vil være interesserede i at følge "overgivelsestegnet" som visse nutidige kristne har lagt sig under.
William Kilpatrick’s articles have appeared in FrontPage Magazine, First Things, the National Catholic Register, Catholic World Report, World, Jihad Watch, and Investor’s Business Daily.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar