Obama's Slave Skib
Robin of BerkeleyDa jeg var yngre og boede på Manhattan så jeg et stykke på Broadway ved navn Slaveskibet. Det var en oplevelse jeg aldrig vil glemme.
Af årsager jeg ikke er klar over blev stykket opført i fuldstændig mørke. Publikum blev udsat for en meget lang time med de hjerteskærende lyde fra slavehold. Der var skrig, der fik blodet til at isne, piskelyde og meget mere.
Af årsager jeg ikke er klar over blev stykket opført i fuldstændig mørke. Publikum blev udsat for en meget lang time med de hjerteskærende lyde fra slavehold. Der var skrig, der fik blodet til at isne, piskelyde og meget mere.
Ved den kendsgerning at vi var 'fanget' total mørke, var publikum slaveholdt, ligesom ja netop slaver, tvunget til at erfare den samme terror, hjælpeløshed og fortvivlelse. Dette var uden tvivl hele stykkets formål.
Erindringen om den ækle aften i teatret dukkede op i min erindring, og for smit syn, da jeg hørte nogle af Obamas seneste ytringer. Til et publikum bestående af sorte benytter han slaveriets sprogbrug, og fremstiller sig selv som en der afskaffer deres liv i trældom.
Idet han benytter racebaseret sprog sender Obama Republikanerne til bagsædet i bussen. I en tale til latinoer leder han publikum til at være sammen med ham mod "fjenden." Men Obama hentyder ikke til Det Meksikanske Narkokartel, der holder dele af Mexico og United States som gidsler. Han henviser til konservative.
De nyeste foos af Obama har været alarmerende, de viser en mand der er ved at koge over af vrede. Har vi nogensinde været vidne til en U.S. præsident så opflammet over og forurettet på sit eget folk?
Men for Obama er vi ikke hans folk; dette er alt du behøver at vide om Barack Obama, slut, punktum. Skønt Obama blev markedsført som en post-race-forener er det dog ikke den mand der er bag masken.
Verden ifølge Obama ligner ikke det sted de fleste af os bebor. Hans verden er et truende, ildevarslende univers. Sådan har det altid været. Det vil det forblive med, uanset den magt han besidder. Som han skriver i Dreams from My Father, "Verden var voldelig, erfarede jeg, uforudsigelig og ofte barsk."
Verden ifølge Obama ligner ikke det sted de fleste af os bebor. Hans verden er et truende, ildevarslende univers. Sådan har det altid været. Det vil det forblive med, uanset den magt han besidder. Som han skriver i Dreams from My Father, "Verden var voldelig, erfarede jeg, uforudsigelig og ofte barsk."
Dette er den verden Obama blev indført i, født af en teenage hvid mor og en kenyansk far. Barnet boede med sine forældre (måske) og derpå med sin mor, og derpå ført til et fremmed land, Indonesien, med en ny far.
Her i Indonesien begyndte Obama at opdyrke sin livslange identitet som værende noget helt speciel. Der var han en sort/hvid knægt i et muslimsk land. Hans mor styrkede ham og ærede deres status som værende fejlplacerede. Hun afvist at være sammen med andre amerikanere fordi "de er ikke mit folk" (hvis de ikke var hendes folk, hvem var mon så?)
Her i Indonesien begyndte Obama at opdyrke sin livslange identitet som værende noget helt speciel. Der var han en sort/hvid knægt i et muslimsk land. Hans mor styrkede ham og ærede deres status som værende fejlplacerede. Hun afvist at være sammen med andre amerikanere fordi "de er ikke mit folk" (hvis de ikke var hendes folk, hvem var mon så?)
Obamas mor, med det besynderlige navn Stanley Ann lærte Barry at betragte verden som hun gjorde - i sorte og hvid forestillinger. Der er skurke og der er ofre, ingen man rigitg kan stole på og knytte sig til. Stanley Ann's opførsel var et eksempel på manglen på tillid til andre. Som ung mor, blot 18 da Barry blev født, flyttede hun rundt med ham som en kuffert.
Hun tog ham med til Indonesien for at begynde et ny liv der. Efter ægteskabet blev opløst vendte hun tilbage til U.S med den lille dreng dreng som på slæb. Da Stanley Ann lagde planer om at slæbe ham med tilbage til Indoneseon nægtede Barry og flyttede ind hos sine bedsteforældre på Hawaii, hvor der manglede kærlighed. Han har beskrevet dem som "fremmede" og hans bedstemor som tilhørende "typisk hvide mennesker." Obama fik lært at være en sort mand gennem oplæringen af Frank Marshall Davis, helt sikket kommunist, pædofil og biseksuel. Davis havde lektioner i "stol aldrig på en hvid mand."
Barry skulle tåle sin bedstefar og Davis som hele tiden var berusede, fortalte beskidte vittigheder foran den stakkels dreng. Den lille sårbare knægt var som ikke eksisterende.
Barry skulle tåle sin bedstefar og Davis som hele tiden var berusede, fortalte beskidte vittigheder foran den stakkels dreng. Den lille sårbare knægt var som ikke eksisterende.
Når et barn vokser op uden stærke arme til beskyttelse eller uden noget rigtigt hjem kan han udvikle sig i flere retninger. Han kan blive en person der klæber til andre, som en person i nød klynger sig til en redningskrans.
Eller han kan gå en andet anderledes retning og blive den gennemførte enspænder. Han vil kun stole på sig selv; det er ham mod verden.
I ekstreme tilfælde kan personen få storhedsvanvid og mene han har helt udsædvanlige gaver. Denne vej er mere sandsynlig hvis de som han omgiver sig med styrker ham i hans særegenhed, uden på samme tid at tilbyde varme og nærhed.
Den voksne Barack har i stedet valgt mennesker der støtter ham i hans syn på verden, de lektioner han lærte ved Davis' side. På universitetet hældte Obama mod de mere militante, giftede sig så med den livlige Michelle, der netop bedømmer dette land som værende "ondt."
Sammen bliver de venner med de hårdkogte venstrefløjstilhængere Bill Ayers og Bernadine Dohrn. De bilder sig ind de er soldater i en borgerkrig, Ayers og Dohrn fremstillede bomber der lemlæstede og myrdede amerikanske borgere. De var henrykte over Charles Manson- slagterierne, ligesom over hans plan om at opildne til race krig - Helter Skelter.
Som sin voksen mentor valgte Obama præsten Jeremiah Wright. Præst ved Trinity Church of Christ. Wright er fan af Black Liberation Theoplogy, (BLT) der lærer at sorte er Guds udvalgte folk, med hvide som underordnede og onde. Dens grundlægger James Cone har beskrevet BLT' s målsætning således:
Som sin voksen mentor valgte Obama præsten Jeremiah Wright. Præst ved Trinity Church of Christ. Wright er fan af Black Liberation Theoplogy, (BLT) der lærer at sorte er Guds udvalgte folk, med hvide som underordnede og onde. Dens grundlægger James Cone har beskrevet BLT' s målsætning således:
". . . fuldstændig frigørelse fra hvid undertrykkelse med hvilke som helst midler de sorte mener der skal til...Teologisk var Malcom X ikke helt galt afmarcheret da han kaldte den hvide mand 'djævelen.'"
Ved at vælge denne kirke fremfor alle andre foretog Obama en meget sigende beslutning. I 17 år sad Obama på tilhørerbænkene i Kirken og indsugede radehadets gift. I prædiken efter prædiken fremhævede Præsten Jeremiah Wright slaveriets uhyrligheder og Jim Crow, og tilskyndede dermed til en krig, der for ham, aldrig var afsluttet.
I sin selvbiografi lader Obama en smule af sin fascination af noget den blandede Malcolm X engang sagde slippe ud. Malcolm var så frastødt af sine hvide gener at han dagdrømte om at lade det hvide blod dræne fra sin krop.
Man må undre sig: Ved Obamas valg af Trinity en kirke hvor hans egen mor ikke ville have været velkommen forsøgte han da at udstøde den onde ånd inden i ham? Og da han tilsluttede sig denne kirke forlod han da endelig sin væmmelse for den hvide ved kirkens dørtrin?
Nu da han står ved roret hævner Obama da Faderens Synder, selvom fædrene for længe siden er døde og begravede. Som en konsekvens har Justitsministriet ladet alle anklager mod den nye generation af hjemlige terrorister falde, De Nye Pantere, de sætter ord på deres begær efter at ihjelslå "cracker babies." (slang for hvide udueligheder)
Justitsministeriet vender det blinde øje til de ækle uretfærdige gerninger rettet mod hvide. Forbundsregeringen vil endog gå så langt som at stille Arizona for en domstol og truer andre stater dersom de ikke føjer sig efter partilinjen og importerer så mange farvede mennesker som muligt.
Når Obama fortæller sorte vælgere at han befrier dem fra slaveriet er det ikke en overdrivelse; han mener det. Men han henviser ikke til liberal politik der kun har bragt sort kultur til nedgang.
Obama vil dette: Han vil slå det sidste søm i ligkisten over amerikansk ekceptionalisme. Han vil afslutte Civil War. Og han vil gøre det på sin måde: Ved at forsøge at knække ryggen og ånden hos den hvide undertrykker. Det betyder intet at Civil War sluttede for over et århundrede side eller at 3% af befolkningen døde i kampen for at befri slaverne. For mennesker som Obama og præsten Wright da hærger Civil War stadig.
Obama tror vi er ombord på hans Slave Skib, og han tager os på langfart. Han ønsker vi skal erfare den samme terror, hjælpeløshed og fortvivelse som publikummet der i New York følte da de var 'fanger' i teatret for lang tid siden.
Han ønsker vi skal lide. Det er derfor der er en djævelsk glød i hans øjne når han henviser Republikanerne til at sidde bagest i bussen.
For Obama er forandringen kommet. Men det drejer sig ikke om velstand. Det er ikke om at forene os som eet folk, amerikanere under Gud.
A frequent American Thinker contributor, Robin is a recovering liberal and a psychotherapist in Berkeley. You can contact Robin through her website: www.robinofberkeley.com. This article is intended for informational and entertainment purposes only, not to offer diagnoses or treatment.
http://www.americanthinker.com/2010/11/obamas_slave_ship.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar