Mord Bureauet
Jamie Glazov
Frontpage Interview’s gæst idag er Alexenia Dimitrova, en forfatter med en 25 års lang karriere i journalistik. Hun har arbejdet for en af Bulgariens største aviser, 24 timer, i de sidste 15 år. Hun er forfatter til 4 dokumentarbøger med baggrund i hendes intensive forskning i de hemmelige arkiver om Koldkrigstiden i Bulgarien og Amerika. Siden 2002 har hun haft sin egen klumme i 24 timer der handler om at finde, og genforene familiemedlemmer og slægtninge over hele verden. For denne artikelserie, der er yderst populær i Bulgarien, modtog hun i 2004 den mest prestigefyldte pris for journalistik i Bulgarien ved navn Tchernorizets Hrabar. Hun er forfatter til den nye bog "Mordkontoret", en bog der beskriver ti tilfælde af hemmelige operationer i udlandet udført af efterretningsvæsenet i Bulgariens kommunist fortid rettet mod dissidenter i udlandet. Hun kan kontaktes på: dimitrovabg@yahoo.com.
FP: Alexenia Dimitrova, velkommen til Frontpage Interview. Fortæl os hvad der inspirerede dig til at skrive "Mordkontoret" og hvad den handler om.
Dimitrova: Tak Jamie!
Lad mig begynde med at definere betydningen af SMERSH for læserne: Det er en russisk forkortelse der betyder "Smert Shpionom" - DØD OVER SPIONER. Dette var det navn man gav den efterretningsenhed der var ansvarlig for neutraliseringen af Sovjet spioner der fandtes inden for Sovjet Hæren i 40'erne.
Inspirationen til at skrive min bog kom fra rygterne og mistænkelighederne der cirkulerede i mange år i Bulgarien om, at en lignende SMERSH enhed også fandtes i det bulgarske efterretningsvæsen under Den Kolde Krig.
FP: Fortæl os om drabene og ofrene.
Dimitrova: Lad mig først gøre det klart, at ikke alle sagerne endte med mord - skønt man var klar til det og forberedt på det. Derfor er det mere præcist at spørge, hvem er udøverne og svaret er: Bulgarske officerer og agenter fra Service 7. De som man stræbte efter mellem 1963-1974 var 10 bulgarske emigranter i Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Ætiopien, Tyrkiet, Danmark, Sverige og Schweiz.
Alle sagerne er meget interessante. Den første operation blev forberedt mod bulgareren Blago Slavenov, der undslap til Italien sidst i 40'erne. Operationen var under kodenavnet Libretto. Slavnov skulle bortføres og med vold føres tilbage til Bulgarien fra et skib der lå til kaj i Trieste. Midlerne der skulle bruges til operationen blev forberedt med hjælp af det bulgarske Indenrigsministerium i Sofia. I operationen, var der ifølge dokumenterne, deltagelse af 3 kollaboratører og 2 officerer fra det bulgarske efterretningsvæsen.
Slavenon blev målet for et super-hemmeligt departement, fordi han var en af de førende medlemmer af Den Bulgarske National Komite - en prominent emigrant organisation i udlandet.
Ifølge dokumenterne mislykkedes operationen, men officererne diskuterede den i rapporter som et første og nyttigt erfaringsgrundlag. De fortsatte med at arbejde med den i årevis. Blandt ideerne var, at en kvindelig kollaboratør skulle få Slavenov til at rejse til Wien. Dette forsøg mislykkedes også.
Jeg forsøgte at finde Slavenov i Italien. Uheldigvis var han døde i 1996. Men jeg fandt hans datter Elza. Jeg kunne forstå på hende, at hendes fader godt var klar over de handlinger der var forberedt mod ham og han var meget opmærksom. Han benyttede forskellige teknikker for at undslippe de mennesker der fulgte efter ham. En dag forlod han hjemmet kl. 6.30, den næste kl. 9.00, en dag vendte han hjem kl. 18.00 den næste kl. 11.00. Han udskiftede også, adskillige gange, låsen i døren og lavede om på dagligdagens ruter.
Datteren fortalte mig også i detaljer om, hvordan hendes fader havde undsluppet planen om at bortføre ham på skibet. En italiensk ven bad ham være oversætter for at hjælpe en bulgarsk skibsbesætning der lå i Trieste med at løse et mekanisk problem med skibet. Slavenov tvivlede på denne historie og nægtede at gå ombord. Han var sikker på det var en fælde.
Slavenov vendte tilbage til Bulgarien, men først efter Murens fald i 1989. Trods alle gerningerne mod ham og al hans frygt gennem årene, elskede han sit land højt. Han ønskede at død der. I 1996 blev han begravet i sin fødeby ikke langt fra Plovdiv, i det sydlige Bulgarien.
FP: Hvad med de andre tilfælde?
Dimitrova: Et andet mål for Mordkontoret var Traycho Belopopsky, en eksofficer fra det bulgarske efterretningsvæsen første direktorat der undslap til Storbritannien tidligt i 60'erne og blev dømt til døden i1964.
Jeg fandt ham i live i New York i 2006. Dokumenterne fastslår at han også var målet for Service 7. Min interesse blev vækket af retssagen mod ham, som jeg læste om i arkiverne. I 2006 var Belopopsky nervøs for at sige noget. I en privat korrespondance nævnte han dog at efter nogle år havde hans fader besøgt ham i London og medbragt en salamipølse. Idet han kendte til metoderne hos sine tidligere kolleger fattede han mistanke og gav den til en omstrejfende gadehund. Den døde næsten med det samme i stor smerte.
Der er 8 andre sager om emigrant-mål for det bulgarske SMERSH mellem 1963- 1974 beskrevet i "Mordkontoret." Bogen indeholder næsten 100 dokument faksimiler, der afslører alle detaljerne om de hemmelige operationer og deres mål.
FP: Hvad er betydningen ved disse opdagelser?
Dimitrova: For første gang fandt jeg dokumentation og beviser for den særlige enhed som var ansvarlig for de såkaldte 'skrappe forholdsregler.' Indtil nu kender vi alle til den berømte sag med den såkaldte 'Bulgarske Paraply' - drabet på den bulgarske forfatter Georgi Markov i London september 1978. Lang tid før hans drab blev strategierne, og mennesker forberedt til at udføre sådanne opgaver.
FP: Alexenia Dimitrova, tak for at du var med her på Frontpage Interview.
Jamie Glazov
http://frontpagemag.com/2010/11/01/the-murder-bureau/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar