søndag den 5. december 2010

EU - Hvil I Fred?

Europæiske Union: Hvil I Fred?

Pat Buchanan

Da kommunismen faldt i Moskva, Prag, Beograd ved afslutningen af Den Kolde Krig, blussede den etniske nationalisme op til overfalden i alle tre lande og flåede dem i stykker og det blev til 24 lande.

Økonomisk nationalisme blusser nu op over hele Europa. Det er vanskeligt at se, hvordan en transnational institution som EU, der ledes af ansigtsløse bureaukrater, og de 16 lande i Eurozonen man skabte, kan overleve særlig længe.

Grækenland og Irland er blevet hjulpet ud af en slem klemme - Grækenland med 145 milliarder, Irland med 89 milliarder. (dollars) Alles øjne er nu rettet mod Den Iberiske Halvø, Portugal og Spanien, hvor obligationspriserne falder og renterne stiger, og investorerne kigger mod udgangene.

Mandagens aktie og obligations 'udsalg' i Europa tages som vidne på at denne storm langt fra er over.

Hvorfor kan en række af hjælpepakker, koblet sammen af EU og International Monetary Fund ikke dæmme op for disse kriser i der står i kø?

To årsager: Populisme og en tilbagevenden til en økonomisk nationalisme.

Overvej to meget sigende kommentarer fra irerne om betingelserne for hjælpen til deres land.

"De gamle obligationsejere skal beskyttes, mens de lavest lønnede og de mest sårbare mennesker der er afhængige af offentlig underhold skal korsfæstes," sagde fagforeningslederen Jack O'Connor.

"Jeg mener regeringen skal undlade at indløse obligationerne," sagde skribenten Valerie Wilson. "Vi lider for at obligationsejerne ikke skal lide. Det er kapitalisme der er gået helt amok."

Oversættelse: Lad det irske folk komme først, før nogen obligationsejere fra udlandet.

Angela Merkel, hvis Tyskland står i spidsen for de fleste af de penge der skal kautionere, har krævet at obligationsejerne skal have et tab - miste noget af hovedværdien på deres tilgodehavende - i alle fremtidige hjælpeforanstaltninger.

Søndag blev EU enig om at overveje det for alle hjælpepakker efter 2012. Men så langt når vi nok ikke før nervøse investorer beslutter at komme af med deres obligationer og det Europæiske Korthus derpå falder sammen.

For hvis en obligationsejer ved at han vil være blandt de første ofre ved hjælpepakker i 2013, da kan de med god grund forvente en lettere 'forbrænding' før det. Det vil simpelthen få dem til at påbegynde at skaffe sig af med ethvert lands obligationer med efterfølgende underskud og gældsproblemer, der yderligere vil gøre underskuds og gældsproblemet værre.

Mens EU-IMF kautionen nu er tilstrækkeligt ødsel til at tage sig af Portugal da har Madrid en økonomi der er dobbelt så stor som Grækenlands, Irlands og Portugals tilsammen. Hvis Spanien tvinges til at få hjælp, og Italien, der har en kæmpemæssig gæld, vakler, da er den europæiske panik igangsat - og en global panik vil meget snart følge efter.

Ydermere vil tyskerne der skal hoste op med endnu flere Euros til en ny fond for at redde regeringerne og bankerne i lande, der hverken er så samvittighedsfulde eller arbejder så hårdt som dem, ved at have fået nok at at skulle hjælpe La Dolce Vita nationerne i Club Middelhavet. Hvis Merkel ikke bemærker sit folks sindsstemning, da kan hendes CDU meget vil være helt ude i kolden.

Disse hjælpeforanstaltninger har smertefulde bestemmelser. De reddede regeringer skal skære ned på underskud og gæld, der oversat betyder nedskæringer i lønninger i det offentlige, og nedskæringer i tjenesteydelser der berører middelklassen, de studerende, de sårbare og den fattige.

Selvom prøvelsens tid blot lige er begyndt har der været masseprotester i Dublin, optøjer i Frankrig, anarkistiske angreb på Tory Partiets hovedkvarter i London og dødelig vold i Athen. Da prøvelserne kan være nødvendige for at genskabe balance og sundhed i de offentlige finanser, da kan prøvelserne alene ikke genskabe velstanden.

Det vil tage år.

Hvilket bringer os tilbage til det europæiske folks karakter som disse stramninger skal påføres.

Hvor længe vil grækerne, irerne, portugiserne, spanierne, briterne. franskmændene og andre der kan se frem til slagtning af de sociale netværk, acceptere prøvelserne, uden at prøve at finde populistiske kandidater og partier der vil annullere gælden og lade bankerne gå ned?

Hvorfor ikke bryde fri af Euro-disciplinen, genskabe den gamle nationale valuta, devaluere og lade kreditorerne i stikken? Det gjorde Argentina!

Hvis et eller to af disse lande, selv de mindste, gør dette vil Amerika ikke direkte blive berørt, da vi kun har lidt tilgodehavende i disse lande. Men hvad hvis de store banker i Europa står foran udslettelse gennem kapitalmangel og egenkapital på grund af annullering af gælden?

Er Amerikas banker så godt 'isoleret' fra Europas at deres del af båden kan synke og vores stadig holde sig flydende? Credit Anstalt krisen i 1931 sprang fra Østrig til Tyskland til Japan til Storbritannien til United States.

Hvor længe vil tyskerne spille de "gode europæere" og benytte deres opsparing og en god kreditværdighed der er kommet gennem årevis af selvopofrelse for at kautionere for 'drivert' lande hvis velfærdsstater er langt mere gavmilde end deres egen? Efter hele tiden at have gentaget sloganet fra De Tre Musketerer "alle for en og en for alle" se det kan være meget trættende.

Idet vi så hvordan krisen i Asien i 1990'erne sprang fra land til land og kontinent til kontinent er det svært at tro på, at den europæiske gælds-fallit krise stopper med Irland og Grækenland.









Som Dubya (George Bush) engang sagde, "Drenge dette ligner et spin der vil forårsage et styrt." "Boys, this looks like a five-spiral crash."

Pat Buchanan

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=234417

Pat Buchanan was twice a candidate for the Republican presidential nomination and the Reform Party's candidate in 2000. He is also a founder and editor of The American Conservative. Now a political analyst for MSNBC and a syndicated columnist, he served three presidents in the White House, was a founding panelist of three national TV shows, and is the author of seven books.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar