Frøers mængde !

Et Tusind Frøer

Bernie Planck

Alle mine hobbier begynder med en nærmest vulkanisk aktivitet af ivrighed, af den slags der får mit hjerte til at slå et ekstra slagll Efter et stykke tid, bliver de seismiske rystelser mindre, og min interesse falder ultimativt og pludseligt til NUL. Sådan er jeg indrettet.

I min post Lions and Tigers og Bears and Me, nævnte jeg, at jeg som hobby opfostrede mere end tusind mus. Det var i året 1992, jeg var dengang 47 år, og stadig et stort barn. De fleste mennesker ville være tilfredse med et dusin mus eller mindre, men ikke jeg. Nej, jeg måtte bare gå amok. Jeg holdt dem i vort vaskerum i mere, end et dusin bure. Min hustru krævede tilsidst, at jeg flyttede dem til et andet sted på grund af lugten og den konstante kriblen, piben og kradsen. Selvom jeg brugte mere, end en time om dagen på at rense og gøre rent, var der stadig en stram odeur, eller som hustru min hustru kaldte det - en afskyelig stank.

En lokal dyrehandel tilbød, at jeg kunne benytte loftet over hendes butik som hjemsted for mine kolonier af mus. Så i nogle måneder i 1994 tilbragte jeg 3 til 4 timer om dagen med at passe mine kæledyr, fodre dem, rense burene og indsamle de nyfødte mus i bytte for foder. Så en dag, to år efter jeg var begyndt, med mere end 50 nyfødte mus om dagen i min varetægt, standsede jeg. Jeg overdrog det hele til butiksejeren, og har aldrig tænkt på dem igen.

Selvom jeg endnu ikke har skrevet om det, men fra 1953 og fremefter købte jeg også et dusin myrefarme (2,95 dollars) gennem annoncer jeg fandt i tegneseriebøger sammen med Røntgenbriller (95 cents), levende 'havaber' (rejelignende) (1.oo dollar), gratis frimærker fra Littleton Stamp & Coin (Jeg har flere end 500000 frimærker), og hele partier af lykønskningskort (Dem tjente jeg faktisk penge på).

Det som jeg gerne vil fortælle om i dag, er historien om et tusind frøer.

Guldsmede nymfe
Photo by: Moon Rhythm

Da min hustru og jeg blev gift i 1975 boede vi i hendes forældres hjem i Belford, New Jersey. På det tidspunkt var min svigerfars nedgravede swimmingpool i en elendig tilstand: En slimet grønlig masse dækkede over forrige efterårs løvfald. Faktisk var der vel der mere slam end vand. Nå, men en særlig sommerdag, da jeg ikke var beskæftiget med at manipulere med min nye brud, besluttede jeg at sidde lidt i skyggen og slappe af.

Jeg blev afbrudt i min meditation og drømmeri af denne irriterende summen fra poolen. Jeg rejste mig fra min stol og lurede skævt over på den bageste ende af poolen og så der guldsmede der lagde æg lige ovenfor slamkanten. Da jeg så ned i slammet kunne jeg se bittesmå bobler komme nedefra, Med stor koncentration og sammenknebne øjne var jeg i stand til at betragte utallige biller og haletudser, der for frem og tilbage.

Øjeblikkeligt gik jeg ud og købte et 400 liters fiskeakvarium, fyldte det halvvejs med vand og ventede en dag på at kommunens klorvand var neutraliseret. Jeg gik tilbage til poolen og med en spand øsede jeg en portion af de aktive små kræ, sammen med mudder, kviste og andre slimede sager, op og lagde det hele ned i fisketanken. Det tog næsten en uge for vandet at blive filtreret rent, men da det endeligt var krystalklart åbenbaredes en rovdyrsagtig og voldelig verden. Jeg opdagede at en dam, skønt den forekommer rolig og stille, faktisk er et meget agressivt og voldsomt sted.

Der var tusinder af haletudser og nogle få hundreder af guldsmedenes nymfer, titusinder myggelarver og mitter. Guldsmedenes nymfer ligner ganske meget græshopper. Hurtige og skrupsultne forsøger de at æde alt i deres nærhed: Haletudser, andre fisk, myggelarver, alt der bevæger sig. Når der ikke er nogen større fisk, er de det dominerende rovdyr i små damme, søer og vandhuller.

Haletudser er mere ligesom maller, de farer rundt på bunden med affald og sommetider går de endog efter vandinsekter såsom myggelarver. Det meste af tiden går med at undgå nymferne.

Selvom overlevelsesraten hos guldsmedenymferne kan være så lav som 10% og det tager op til fire år for dem at blive voksne guldsmede så lykkedes det næsten alle mine at blive voksne på mindre end et år. De kravlede ud af vandet for at forvandle sig. Efter et lille stykke tid foldede de deres vinger ud og begyndte at flyve inde i min tank.

Min far besøgte mig da næsten alle haletudserne var blevet til frøer. De fleste opholdt sig på et sandet område i tanken, og da min far så at der langt over tusind små frøer, sagde han til mig. "Zo, hvordan tzejener du penge det detz?"

Jeg forsøgte at forklare, at det jo kun var en hobby, og at jeg ikke gjorde det for at tjene penge. Det brød han sig ikke om.

For at fodre frøerne måtte jeg udklække melorme, titusinder af melorme. I vort skab havde jeg dusinvis af æsker fyldt med melorme og havregryn, men de lave en sådan kriblende og krablende støj i løbet af natten, at de forstyrrede min hustru. Så kunne hun ikke klare mere. Krablelydene sammen med den stigende høje kakofoniske 'sang' af tusind fører der kvækkede blev for meget: Hun bad mig skille mig af med dem allesammen.

Indrøm den er svær at stå for

Det var godt det samme, tror jeg nok. Efter nogle flere uget ville de små babyfrøer være blevet så store at jeg ville få brug for en tank på et par tusind liter for at holde dem. Hmmm, lige siden har jeg spekuleret over, hvordan det ville lyde med tusind voksne frøer i huset.!!

Noter

Jeg benyttede sandfilter i bunden da det er det nærmeste man kommer den måde naturlige økosystemer virker. Samtidig får man beskyttet vandinsekterne, de små snegle, de små fisk eller æg, der ofte opsluges af andre filtreringssystemer. Det kræver tilmed også mindre vedligehold, uden man behøver af skifte filtre eller gøre rent.

artikel fra plancksconstant.org

På årets sidste dag er det svært at vælge en artikel. Man kunne fortsætte med at opremse alt det kedelige og vanvittige gennem 2010, men hvorfor ikke vælge at få læseren til at smile?
GODT NYTÅR