Hvorfor vil en kvinde dog blive muslim?

Hvorfor vil en kvinde dog konvertere til Islam?

En kendt persons konversion til islam giver anledning til spørgsmålet: Hvad er det disse kvinder søger som de ikke kunne finde under friheden?

Herbert London

Her fornylig omfavnede Tony Blair's svigerinde, journalisten Lauren Booth troen efter det hun beskriver som en "hellig" oplevelse i Iran. Baseret på det som Ayaan Hirsi Ali har beskrevet om den brutale totalitære karakter ved Islam, er man forpligtet til at spørge, hvorfor vil enhver moderne karriere kvinde konvertere til den muslimske religion?

Trods alt, som så mange selvbiografier af muslimske kvinder bemærker, da forbyder religionen alt der er sjovt ("haram" eller forbudt). Ingen tyggegummi, ingen køren på cykel, ingen make-up, ikke noget med at spise i offentlighed, ingen lakering af negle, ingen kæledyr, ingen spørgsmål, og dermed, selvfølgelig heller ingen svar. Hos mange muslimske kvinder er der en stor ivrighed efter at være uafhængige lige så snart de er nået voksenalderen.

Hvordan forklarer man så sagen med Lauren Booth? Hun bemærker at i byen Qom, "satte jeg mig og følte dette skud af åndelig morfin, udelukkende om glæde og henrykkelse." Hvad sådan helt præcist var det fru Booth søgte og, hvorfor fandt hun det hos Islam? Skønt det er vanskeligt at generalisere, formoder jeg at konversionen er en søgning efter meningen i samfund hvor "alt går an," øjeblikkets "alt er tilladt" viser sig at være ren overflade. Islam er totalitær; modernitet, med alle dens friheder er ofte helt fraværende.

En konvertit der er citeret i Daily Mail sagde at Islam tillader dig at forkaste fænomener og handlemåder og "søge et højere mål." Man er selvfølgelig fri til at forkaste vaner uden at gå ind i Islam. Men det er da betryggende - tror jeg - at man får sit liv ordnet af en totalitær religions rituelle impulser. Som en anden konvertit påpegede; "Livet bliver renere." Men gør det nu også det.

Lidt efter lidt går Islam over til ekstremisme, undertrykkelsen af kvinder, uligheden og brutaliteter såsom stening af utro. Konvertitter henviser imidlertid ofte til fastholdelsen af gammeldags familieværdier og gæstfriheden, værdier der er eroderet i Vesten. For mange er Islam en flugtvej fra det kulturelle forfald i samfund i Vesten.

Det som konvertitter ofte roder rundt i, er kultur og religion. Den varme en familie udstråler er ikke det samme som kravene til religiøs lydighed.

Kvinder i Vesten kan bukke under for presset til at handle som mænd ved at drikke heftigt og have tilfældig sex. Men trods presset er man dog fri til selv at vælge, et forhold som Islam forkaster.

Imidlertid er det præcis det at være en slags handlingens fange der appellerer til mange kvinder. De behøver ikke at vælge; det gør religionen for dem. Det er en flugtvej fra deres vision om en samfund der er brudt sammen.

Samtidig med at det er let at sætte pris på søgningen efter 'meningen' i samfund der kulturelt set er afklædt, da er konversionen til Islam at sammenligne med det at man går fra anarki til den rene totalitarisme.

I 1920- 30'erne antog Tyskland den frie og lette moral holdning i Weimar Republikken. Livet var en "en skål med kirsebær, tag det helt roligt, det er for mystisk." Nedbruddet af den moralske orden førte til en periode, hvor folk søgte stabilitet i skikkelse af Nazi diktaturet.

På lignende måde har den moralske opløsning i Vesten fået mange til at søge en Akse, man kan stole på - en slags moralens kompas. Det kan udmærket være at polerne i dette kompas er statiske og barske, men i det mindste er grænserne for opførsel helt klart defineret. Nogle stakkels sjæle der ikke er i stand til "at finde sig selv" søger tilflugt i det selvvalgte slaveri. De er fanger af deres egen vision. Vesten betragter de som værende i moralsk fallit; Islam er måske voldelig og barsk, men den beskriver moralens parametre.

Selvfølgelig er det tilbageværende spørgsmål; Hvorfor Kristendommen ikke kommer med de moralske retningslinjer så mange kvinder søger. Efter min mening, har Kristendommens uvilje til at fastlægge grænser for opførsel - et tillidstab, om du vil - givet Islam en favoritposition overfor kvinder der er påvirkelige og sårbare for propaganda. Nogle kunne mene at disse konvertitter går fra stegepanden og direkte ind i ilden, men efter deres mening har Islam givet deres liv mening som der ellers ikke var, og har givet begrænsninger for et liv der kun været uden grænser.

http://pajamasmedia.com/blog/why-would-a-woman-convert-to-islam/?singlepage=true

Herbert London is president of Hudson Institute and professor emeritus of New York University. He is the author of Decade of Denial (Lanham, Maryland: Lexington Books, 2001) and America's Secular Challenge (Encounter Books).